Planklagenævnets afgørelse af 28. januar 2021 (j.nr. 20/04764, 20/04691, 20/10104, 20/10103, 20/10101, 20/10100, 20/10099, 20/10098, 20/10097, 20/08608 og 20/08505).

MRF 2021.23
Ikke medhold i klage over forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af beboelsesbygning, da ejer ikke ved tidligere forespørgsler havde fået bindende forhåndstilsagn, og kommunen ikke havde udvist passivitet ved ikke tidligere at have udpeget bebyggelsen som bevaringsværdig.

Planklagenævnets afgørelse af 1. februar 2021 (j.nr. 20/12006).

MRF 2021.24
Ikke medhold i klage over screeningafgørelse efter miljøvurderingsloven om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af et lokalplanforslag for havneområde ved Anholt tæt på marint Natura 2000-område, da det var et mindre område, og planen ikke kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planklagenævnets afgørelse af 3. februar 2021 (j.nr. 20/03087).

MRF 2021.25
Ophævet afslag på lovliggørende landzonetilladelse til ændret anvendelse af et socialpædagogisk opholdssted, da ændring af målgruppen ikke var en planlægningsmæssigt relevant ændring, der krævede landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse af 4. februar 2021 (j.nr. 19/08363).

MRF 2021.26
Ophævet afgørelse om, at et lovliggørelsespåbud af en terrænregulering kun var delvist opfyldt, da afgørelsen indeholdt en skærpelse af lovliggørelsespåbuddet, hvilket måtte bero på misforståelse af, hvad der tidligere var påbudt.

Planklagenævnets afgørelse af 4. februar 2021 (j.nr. 19/06543).

MRF 2021.27
Ophævet lokalplan for boligområde, da der ikke var foretaget en vurdering af påvirkningen af et Natura 2000-område, der efter habitatbekendtgørelsen fra 2018 var tættere på lokalplanområdet og også omfattede stor vandsalamander.

Planklagenævnets afgørelse af 10. februar 2021 (j.nr. 18/07259 og 19/05296).

MRF 2021.28
Krav om, at en NGO skal have deltaget i den forudgående beslutningsprocedure for at være søgsmålsberettiget om gyldigheden af en tilladelse til et projekt omfattet af Århus-konventionens art. 6, er i strid med Århus-konventionens art. 9(2), men kan være forenelig med art. 9(3). Art. 9(2) hjemler ikke en generel prøvelsesadgang for offentligheden (actio popularis).

EU-Domstolens dom af 14. januar 2021, 1. afd., sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood m.fl.

MRF 2021.29
Miljøoplysningsdirektivets mulighed for efter en konkret afvejning at undtage ”interne meddelelser” fra retten til aktindsigt omfatter alle oplysninger, der ikke bevæger sig uden for en offentlig myndigheds interne sfære, også selvom oplysningen hidrører fra en ekstern kilde, når oplysningen ikke tidligere har været offentligt tilgængelig.

EU-Domstolens dom af 20. januar 2021, 1. afd., sag C-619/19, Land Baden-Württemberg (Communications internes)

MRF 2021.30
En erklæring fra ECHA til den franske regering om, at en fransk virksomheds oplysninger om et bestemt kemikalie var utilstrækkelige og kan gøres til genstand for sanktioner udgjorde en retsakt, som den franske virksomhed kunne indbringe for EU-Domstolen. Erklæringen blev herefter annulleret som ugyldig.

EU-Domstolens dom af 21. januar 2021, 3. afd., sag C-471/18 P, Tyskland mod Esso Raffinage og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

MRF 2021.31
Kommissionens afgørelse 2017/1442 om BAT-regler for store fyringsanlæg annulleret, da den var vedtaget på grundlag af forkerte regler om kvalificeret flertal. Retsvirkningerne opretholdtes dog mid-lertidigt i op til 12 måneder, indtil en ny afgørelse trådte i kraft. [Dommen er anket til Domstolen, se sag C-207/21 P (MRF 2022.155).]

Rettens dom af 27. januar 2021, 3. afd., sag T-699/17, Polen mod Kommissionen

MRF 2021.32
Den Europæiske Investeringsbank var forpligtet til at foretage intern prøvelse i henhold til Århusforordningens art. 10 af bankens godkendelse af at yde et lån til opførelsen af et biomassekraftværk i Spanien, der bidrog til opfyldelse nationale og europæiske mål for vedvarende energi, da godkendelsen måtte anses for en forvaltningsakt som defineret i forordningens art. 2(1)(g). [Dommen er anket til Domstolen, se sag C-212/21 P.]

Rettens dom af 27. januar 2021, 2. afd., sag T-9/19, ClientEarth mod EIB

MRF 2021.33
National regel om obligatorisk konfiskation af fangst og fiskeredskaber ved overtrædelse af fiskerilovgivningen var ikke i modstrid med det EU-retlige proportionalitetsprincip.

EU-Domstolens dom af 11. februar 2021, 6. afd., sag C-77/20, K. M. (Sanctions infligées au capitaine de navire)

MRF 2021.34
Ikke grundlag for at underkende, at Retten i sag T-837/16, ophævede Kommissionens tilladelse fra 2015 til at markedsføre og anvende to bestemte blychromater i maling, bl.a. fordi der ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser af muligheden for substitution med andre mindre farlige stoffer. Derimod blev Rettens afvisning af midlertidigt at opretholde tilladelsen afvist med henvisning til REACH-forordningen art. 56 og 58, men tilladelsen udløb i maj 2019.

EU-Domstolens dom af 25. februar 2021, 1. afd., sag C-389/19 P, Kommissionen mod Sverige

MRF 2021.35
Forbuddet mod forsætligt at forstyrre bilag IV-arter og mod uagtsomt at skade bilag IV-arters levesteder i habitatdirektivets art. 12 gælder uanset artens bevaringsstatus og omfatter også skovdrift. Derimod er artens bevaringsstatus relevant, hvis de nationale myndigheder vil benytte undtagelsen i habitatdirektivets art. 16, hvor der skal ske en vurdering af, om fravigelsen af beskyttelsen efter art. 12 påvirker den berørte dyrearts gunstige bevaringsstatus.

EU-Domstolens dom af 4. marts 2021, 2. afd., de forenede sager C-473/19 og C-474/19, Föreningen Skydda Skogen

MRF 2021.36
Ophævet Odense Kommunes miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til motorsportsanlæg ved Kærby Mose, da plangrundlaget for motorsportsanlægget var blevet ophævet i december 2020 grundet mangelfuld miljøvurdering af bilag IV-arten stor vandsalamander.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. januar 2021, j.nr. 18/05536, 18/05619 og 18/05620

MRF 2021.37
Stadfæstet Assens Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug med den ændring, at der på husdyrbruget skulle foretages effektiv fluebekæmpelse efter nærmere fastsatte retningslinjer, og at støj fra et erhvervsmæssigt hønsehold ikke måtte være til væsentlig gene for naboer.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. januar 2021, j.nr. 19/05023

MRF 2021.38
Ophævet screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt for etablering af et NORM-dekontamineringsanlæg for lavradioaktivt affald, da projektet ikke ønskedes gennemført, hvormed screeningsafgørelsen var uaktuel.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. januar 2021, j.nr. 18/05238

MRF 2021.39
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at tilladelse til råstofindvinding ikke krævede miljøvurdering, da afgørelsen byggede på vurderinger, der var lagt til grund i en forudgående tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsyningsloven, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ophævet i september 2020 grundet manglende vurdering af påvirkning af vandstanden i nærtliggende å.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. januar 2021, j.nr. 19/05056

MRF 2021.40
Ophævet Sorø Kommunes afslag i 2017 på genoptagelse af VVM-screeningsafgørelse fra 2016 om, at skovrejsningsprojekt ikke krævede VVM, da kommunen i afslag på genoptagelse som følge af manglende partshøring af nabo fejlagtigt havde lagt til grund, at naboen ikke var part.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021, j.nr. 18/04981

MRF 2021.41
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede uden strategisk miljøvurdering fredning af Stevns Klint, der for en del er udlagt som Natura 2000-område med ændringer i bl.a. stiforløb og fredningens afgrænsning bl.a. begrundet med områdets enestående natur i form af den prioriterede naturtype kalkoverdrev. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021, j.nr. 18/05549

MRF 2021.42
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede erstatning for fredningen af Stevns Klint således, at lodsejere blev tilkendt tillægserstatninger på 200.000 kr. pr. ha. for den sprøjte- og dyrkningsfri bræmme, klagenævnet havde tilføjet til fredningen i MRF 2021.41, mens der ikke fandtes grundlag for i tillæg til et grundbeløb for stianlæg at tilkende yderligere ulempeerstatning mv.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021, j.nr. 18/05549

MRF 2021.43
Stadfæstet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af 12 ferieboliger på en delvist nedbrændt ejendom, da det ansøgte havde samme placering og størrelse som det tidligere byggeri, og da der var tale om ferieboliger med en mindre belastningen af området. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021, j.nr. 20/06403

MRF 2021.44
Ophævet og hjemvist afslag på miljøtilladelse til ændring af kvægbrug, da kommunens vurdering af opfyldelse af BAT-kravet var sket på et forkert grundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021, j.nr. 20/10326

MRF 2021.45
Stadfæstet dispensation til jordafgravning og blotlægning af mineraljord inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen med den ændring, at der skulle tilføjes vilkår om arkæologisk undersøgelse af arealet. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. januar 2021 j.nr. 19/06459

MRF 2021.46
Stadfæstet dispensation til opførelse af en vindmølle inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da projektet havde samfundsmæssig nytteværdi og alene ville indebære en begrænset forringelse af oplevelsen af fortidsmindet, der var en rundhøj fra oldtiden. Klageret anerkendt, selv om klage var indgivet 8 uger efter afgørelsen, da dispensationen burde være bekendtgjort, og den klagende forening først kendte til afgørelsen, 7 uger efter den var truffet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. februar 2021, j.nr. 18/05070

MRF 2021.47
Ophævet og hjemvist kommunes afslag på ansøgning om ændret kravværdi for kobber i spildevand, da der ikke var foretaget en konkret vurdering af, om der var fremkommet væsentlige nye faktiske eller retlige oplysninger af betydning for sagen, som kunne berettige kommunen til at omgøre Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2021, j.nr. 18/05107

MRF 2021.48
Ophævet dispensation til etablering af minivådområde inden for søbeskyttelseslinjen, da afgørelsen ikke indeholdt tilstrækkelig begrundelse for projektets udformning og beliggenhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2021, j.nr. 20/00419

MRF 2021.49
Ophævet og hjemvist kommunes afslag på ansøgning om lempelse i krav til egenkontrol af spildevand, da der ikke var foretaget en konkret vurdering af, om der var fremkommet væsentlige nye faktiske eller retlige oplysninger af betydning for sagen, som kunne berettige kommunen til at omgøre Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2021, j.nr. 20/00602

MRF 2021.50
Ophævet tilladelse til bypass med op til ca. 24.000 m³ rent oprensningssediment, da projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, hvorfor manglende VVM-screening medførte, at tilladelsen var ugyldig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. februar 2021, j.nr. 20/14462

MRF 2021.51
Afgørelse om, at et offentlig vandløb var vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbsregulativerne, ændret, da kommunen ikke kunne dokumenteret, at dette var tilfældet, da kommunen ikke havde kontrolleret vandføringsevnen i vandløbet efter den i regulativet foreskrevne metode.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. februar 2021, j.nr. 19/03902, 20/03368 og 20/07641

MRF 2021.52
Silkeborg Kommunes afgørelse efter vandløbsloven om ikke at standse grødeskæring af Gudenåen, fordi grødeskæring var i overensstemmelse med en udtalelse fra miljø- og fødevareministeren, ophævet og hjemvist med henvisning til mangelfuld begrundelse og med bemærkning om, at ekstraordinær grødeskæring kan kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og afgørelse efter habitatbekendtgørelsens § 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. februar 2021, j.nr. 20/12190

MRF 2021.53
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt for projekt om åbning af rørlagt vandløb, da kommunen ikke havde foretaget en indledende vurdering af, om projektområdet var levested for bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. februar 2021, j.nr. 18/04810

MRF 2021.54
Ophævet og hjemvist tilladelse til etablering af jollehavn efter kystbeskyttelsesloven, da VVM-screening var forældet med henvisning til kontinuitetsbrudsprincippet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. februar 2021, j.nr. 20/06822

MRF 2021.55
Stadfæstet afslag på dispensation fra klitfredningslinjen til midlertidig opsætning af yderligere pallekasser til opsamling af marint affald i sommerhalvåret, da der ikke var tale om særlige forhold, der kunne gå forud for hensynet til beskyttelsen af kystlandskabet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. februar 2021, j.nr. 20/07542

MRF 2021.56
Stadfæstet VVM-tilladelse til opstilling af seks vindmøller ved Handest Hede, da VVM-redegørelse i tilstrækkeligt omfang redegjorde for projektets virkninger på miljøet og opfyldte mindstekravene til en VVM-redegørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. februar 2021, j.nr. 18/04730 og 18/05735

MRF 2021.57
Stadfæstet kommunes afgørelse om registrering af beskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, da søen ikke havde været af temporær karakter, dækkede et areal på mere end 100 m2, og på tidspunktet for dens opfyldningen havde et for søer naturligt og karakteristisk dyre- og planteliv.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. februar 2021, j.nr. 18/04784

MRF 2021.58
Afvist opsættende virkning af klage over miljøgodkendelse til udvidelse af biogasanlæg til afgasning af 30.000 tons biomasse pr. år, bl.a. fordi kommunen i væsentlighedsvurdering havde anført, at der var truffet de nødvendige afværgeforanstaltninger for at sikre det nærliggende Natura 2000-område.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. februar 2021, j.nr. 21/00900

MRF 2021.59
Ophævet og hjemvist Kystdirektoratets screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt ved etablering af 25 pælebårne huse på søterritoriet som led i projekt Feriebyen Sukkerfabrikken Møn, da der ikke var gennemført en VVM-proces for det samlede projekt, hvor de landbaserede dele i november 2015 var tilladt af staten efter den særlige forsøgsordning i planlovens § 5. Tilladelse til de 25 pælebårne huse på søterritoriet blev ophævet og hjemvist, men klagenævnet gav ikke medhold i klage over, at der ikke var udarbejdet en habitatvurdering af projektet efter habitatbekendtgørelsen for søterritoriet § 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. februar 2021, j.nr. 20/09473, 20/09433, 20/09452 og 20/09462

MRF 2021.60
Byretten ophævede og hjemviste Planklagenævnets ophævelse af landzonetilladelse til opførelse af bolig på byggegrund ud til Præstø Fjord på lavbundsareal, bl.a. fordi kommunen ikke har pligt til at udarbejde lokalplan, og tilladelsen var i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke ville tilsidesætte planlægningsmæssige eller landskabelige interesser.

Retten i Nykøbing Falsters dom af 13. januar 2021, sag BS-16570/2020-NYK

MRF 2021.61
Ikke grundlag for at underkende Planklagenævnets afvisning af klage indgivet to år efter lokalplans vedtagelse, da kommunens manglende naboorientering af klager forud for lokalplanens vedtagelse ikke kunne føre til, at der skulle bortses fra klagefristen.

Retten i Lyngbys dom af 27. januar 2021, sag BS-30571/2020-LYN

MRF 2021.61/2
Påtaleberettiget efter servitut fik nedlagt midlertidigt forbud mod påbegyndt byggeri i henhold til byggetilladelse, men i strid med tilstandsservitut uden krav om sikkerhedsstillelse.Ikke grundlag for at underkende Planklagenævnets afvisning af klage indgivet to år efter lokalplans vedtagelse, da kommunens manglende naboorientering af klager forud for lokalplanens vedtagelse ikke kunne føre til, at der skulle bortses fra klagefristen.

Retten i Lyngbys kendelse af 29. januar 2021, sag BS-3159/2021-LYN

MRF 2021.62
Ikke grundlag for at tilsidesætte screeningsafgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for udvikling af nyt boligområde 1,5 km fra Natura 2000-område, da der var tale om et mindre område på lokalt plan, og planerne ikke kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planklagenævnets afgørelse af 17. februar 2021, j.nr. 19/08888

MRF 2021.63
Ikke medhold i klage over kommuneplantillæg og lokalplan for lystbådehavn, da uoverensstemmende planbestemmelser ikke påvirkede gyldigheden af planvedtagelsen. Lokalplanens afgrænsning ændret, da der ikke i planloven er hjemmel til uden for byomdannelsesområder at fastsætte bestemmelser for søterritoriet.

Planklagenævnets afgørelse af 25. februar 2021, j.nr. 19/07029 og 19/08930

MRF 2021.64
Kommunes afslag på dispensation fra byplanvedtægt ophævet og hjemvist med henvisning til lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnets afgørelse af 5. marts 2021, j.nr. 19/08266

MRF 2021.65
Ophævet kommuneplantillæg og lokalplan for Danmarks største landbaserede vindmøllepark på Thorup-Sletten i Nordjylland, da påvirkningen af nærliggende Natura 2000-område ikke var tilstrækkeligt belyst i habitatvurderingen og bl.a. ikke omfattede barriereeffekt for fugle til nærliggende fuglebeskyttelsesområder.

Planklagenævnets afgørelse af 9. marts 2021, j.nr. 19/00752, 19/00751, 19/00747 og 19/09917

MRF 2021.66
Ikke grundlag for at tilsidesætte screeningsafgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslag og kommuneplantillæg for etageboligbyggeri, da der var tale om et mindre område på lokalt plan, der ikke kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planklagenævnets afgørelse af 11. marts 2021, j.nr. 18/09765

MRF 2021.67
Etablering af en 9 m lang og 2,5 m bred betonbro krævede ikke landzonetilladelse, da broen, grundet sin placering, funktion og udformning, lå under bagatelgrænsen for, hvad der kræver landzonetilladelse, hvorfor kommunens landzonetilladelse blev ophævet.

Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2021, j.nr. 19/07765

MRF 2021.68
Lokalplan for nyt boligområde på et areal belastet af støj fra motorvej ophævet, da der alene var henvist til de lempede støjgrænser i en situation, der ikke var omfattet af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26.

Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2021, j.nr. 19/08877 og 19/09391

MRF 2021.69
Landzonetilladelse til en ca. 700 m² udstykning af en ejendom inden for landsbyafgrænsningen stadfæstet, da udstykningen var i overensstemmelse med kommuneplanen, og den fremtidige anvendelse som bolig kunne sikres mod støjgener.

Planklagenævnets afgørelse af 16. marts 2021, j.nr. 20/00726

MRF 2021.70
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af et skur, da en tidligere meddelt byggetilladelse havde givet ejeren en berettiget forventning om, at kommunen havde foretaget en vurdering af skurets overensstemmelse med lokalplanen, hvormed kommunen var afskåret fra at meddele et påbud.

Planklagenævnets afgørelse af 16. marts 2021, j.nr. 20/07858

MRF 2021.71
Etablering af et ca. 600 m langt stiforløb på et tidligere dyrket areal var ikke en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse af 19. marts 2021, j.nr. 20/03820

MRF 2021.72
Efter byretten i januar 2021 (MRF 2021.60) ophævede og hjemviste Planklagenævnets ophævelse af kommunens landzonetilladelse til opførelse af en bolig på byggegrund ud til Præstø Fjord på lavbundsareal, genoptog Planklagenævnet sagen og ændrede det tidligere afslag til en stadfæstelse af kommunens landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse af 23. marts 2021, j.nr. 21/02046

MRF 2021.73
Ophævet og hjemvist afslag på lovliggørende landzonetilladelse til et socialpædagogisk bosted grundet utilstrækkelig oplysning af sagen med bemærkning om, at udlevering af medicin til de anbragte ikke i sig selv udgør en planlægningsmæssigt relevant ændring af ejendommens anvendelse som socialpædagogisk bosted.

Planklagenævnets afgørelse af 23. marts 2021, j.nr. 20/02641

MRF 2021.74
Ikke grundlag for at tilsidesætte Lyngby-Taarbæk Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan for Bakken med tilhørende miljørapport og væsentlighedsvurdering af Natura 2000-område, som går ind i lokalplanområdet. Der kunne ikke kræves miljøvurdering af ændret åbningstid, som reguleres ved miljøgodkendelse og kræver VVM-screening. Henset til sagens særlige forhistorie kunne i miljørapporten anføres afhjælpningsforanstaltninger i nabokommune. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021, j.nr. 19/07963, 19/02840, 19/07965, 19/01373, 19/03651 og 19/00974

MRF 2021.75
Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan for Aalborg Universitetshospital delvist ophævet, da nødvendighedskravet ikke var opfyldt ved ekspropriationen af arealer til arbejdsvej og ledningstracéer, da en tinglyst ledningsservitut fandtes at være tilstrækkelig til at virkeliggøre lokalplanens formål. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021, j.nr. 20/13983 og 20/13985

MRF 2021.76
Stadfæstet landzonetilladelse til etablering af et vandhul på 580 m² ved oprensning af mose, da vandhullet ikke havde en negativ påvirkning af området eller forekomsten bilag IV-arter, men suppleret med vilkår om, at der ikke måtte udsættes fisk og ænder i vandhullet.

Planklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021, j.nr. 20/14578

MRF 2021.77
Ekspropriation til vejareal i forbindelse med virkeliggørelse af lokalplan for etablering af biogasanlæg ophævet, da nødvendigheden af vejforbindelsens placering og ekspropriationens omfang ikke fandtes godtgjort.

Planklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021, j.nr. 20/14706 og 20/14707

MRF 2021.78
Landzonetilladelse til opførelse af 12 ferieboliger med tilhørende fælleshus stadfæstet, da der var tale om genopførelse af nedbrændte bygninger, og da ejeren havde en berettiget forventning herom. Lokalplanpligt afvist.

Planklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021, j.nr. 20/09757

MRF 2021.79
Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets ophævelse i november 2020 af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmøller med tilhørende miljørapport, da der ikke var fremkommet nye væsentlige oplysninger, og nævnet ikke havde kompetence til at fastsætte afværgeforanstaltninger, uanset vindmøllerne var opført, efter at Planklagenævnet i oktober 2018 havde afvist opsættende virkning af klage.

Planklagenævnets afgørelse af 30. marts 2021, j.nr. 18/06074, 18/08834, 18/06873 og 18/06761

MRF 2021.80
Ikke medhold i klage over lovliggørelsespåbud om lokalplanstridig anvendelse af lokale, da meddelt byggetilladelse til ombygning af eksisterende legeland ikke gav brugeren en berettiget forventning om tilladelse til afholdelse af større arrangementer med spisende gæster.

Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2021, j.nr. 20/03510

MRF 2021.81
Afgørelse om, at etablering af legeplads var i overensstemmelse med lokalplan, ophævet og hjemvist, da legepladsens placering var i strid med lokalplanens kortbilag, der havde bindende virkning, hvorfor etablering af legepladsen krævede dispensation efter planlovens § 19.

Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2021, j.nr. 20/06717

MRF 2021.82
Landzonetilladelse til etablering af en bakke af overskudsjord med en højde på 6-9 m over terræn til udendørsaktiviteter stadfæstet med præcisering af vilkår om fjernelse af bakken ved ændret anvendelse af ejendommen. Afvist lokalplanligt.

Planklagenævnets afgørelse af 8. april 2021, j.nr. 19/09208 og 19/09209

MRF 2021.83
Ikke medhold i klage over, at terrænregulering med tilførsel af 81.000 m³ jord på 9,5 ha landbrugsareal i et område med risiko for oversvømmelser ikke krævede landzonetilladelse, da det i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at det ansøgte var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften.

Planklagenævnets afgørelse af 9. april 2021, j.nr. 19/06608

MRF 2021.84
Landzonetilladelse til modelflyveplads ophævet, da tilladelsen på de angivne vilkår kunne medføre betydelige støjgener, og der ikke var fastsat egentlige begrænsninger for flyvetider.

Planklagenævnets afgørelse af 15. april 2021, j.nr. 19/06899

MRF 2021.85
Indfangning af fugle er ikke selektiv, selvom der alene forekommer bifangster i ringe omfang og i en begrænset periode, når arterne, der indfanges som bifangster, påføres mere end ubetydelig skade.

EU-Domstolens dom af 17. marts, 1. afd., sag C-900/19, One Voice og Ligue pour la protection des oiseaux

MRF 2021.86
Private borgere og en forening havde ikke søgsmålskompetence til anfægtelse af EU’s ”klimalovgivningspakke” fra 2018, der havde til formål at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 40 % i 2030.

EU-Domstolens dom af 25. marts 2021, 6. afd., sag C-565/19 P, Carvalho m.fl. mod Parlamentet og Rådet

MRF 2021.87
VE-direktivet og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger var ikke til hinder for en italiensk lovændring, der forringede en italiensk støtteordning for solcelleanlæg og el-virksomheders aftaler indgået med et statsligt selskab, bl.a. fordi ordningen indeholdt et forbehold for tilpasninger og ensidige ændringer, og ændringen kun fandt anvendelse på ikke forfaldne incitamenter. Energichartertraktaten kunne ikke påberåbes af investorerne over for deres egen medlemsstat.

EU-Domstolens dom af 15. april 2021, 5. afd., forenede sager C-798/18 og C-799/18, Anie m.fl.

MRF 2021.88
Domstole og organer, der er underlagt domstolenes kontrol og har tæt forbindelse til disse, udgør ikke offentlige myndigheder omfattet af miljøoplysningsdirektivets regler. Dette gælder, uanset om sagsakterne indgår i verserende eller afsluttede retssager.

EU-Domstolens dom af 15. april 2021, 1. afd., sag C-470/19, Friends of the Irish Environment

MRF 2021.89
Lettisk landbrugs overtrædelse af lettiske regler for miljøvenlig landbrugsdrift, hvortil der var betalt støtte fra EU’s landbrugsmidler, medførte krydsoverensstemmelsessanktion for den del, der vedrører miljøvenlig drift efter art. 18 i forordning 65/2011, men hjemler ikke sanktioner efter forordningens art. 16(5), da et og samme krav ikke både kan udgøre en betingelse for støtte til miljøvenligt landbrug og et obligatorisk minimumskrav for landbrugs- og miljømæssig stand efter EU’s regler om krydsoverensstemmelse.

EU-Domstolens dom af 15. april 2021, 6. afd., sag C-736/19, Plaukti

MRF 2021.90
Fødevarevirksomhed havde krav på at få sin drivhusgasemissionstilladelse ajourført efter overdragelse af kraftvarmeenhed til specialiseret energivirksomhed, da kraftvarmeenheden og fødevarevirksomhedens termiske kraftværk ikke kunne anses for ét samlet anlæg efter kvotedirektivets art. 3, litra e), og parternes energiforsyningsaftale ikke betød, at fødevarevirksomheden var driftsleder som defineret i art. 3, litra f). Forholdet var hverken en omgåelse af reglerne om sammenlægning i direktivets bilag I eller omfattet af princippet om forbud mod svig og retsmisbrug.

EU-Domstolens dom af 29. april 2021, 5. afd., sag C-617/19, Granarolo

MRF 2021.91
Grundejerforening havde ikke vejret til en del af en privat fællesvej, der befandt sig i en anden kommune, og var derfor ikke forpligtet til at betale vedligeholdelsesudgifter. Faktisk benyttelse af vejen kan ikke i sig selv statuere vejret, og det fandtes ikke bevist, at der var indgået en stiltiende aftale herom.

Højesterets dom af 15. januar 2021, sag BS-13147/2020-HJR

MRF 2021.91/2
Ikke opsættende virkning af søgsmål om gyldigheden af ekspropriation af arealer til nedlægning af gastransmissionsledningen Baltic Pipe.

Vestre Landsrets kendelse af 13. januar 2021, 14. afd., sagerne BS-50309/2020-VLR, BS-50505/2020-VLR og BS-50508/2020-VLR

MRF 2021.92
Klage over kommunes påbud om nedrivning efter byfornyelsesloven skulle realitetsbehandles på trods af en overskridelse af klagefristen på tre dage, bl.a. fordi klagen inden fristens udløb var sendt til kommunen, der ikke havde videresendt klagen til byfornyelsesnævnet på trods af klagers anmodning herom.

Vestre Landsrets dom af 2. februar 2021, sag BS-29722/2020-VLR

MRF 2021.93
P havde som ledningsejer ikke pligt til for tiden at fjerne en nedlagt spildevandsledning på K’s ejendom, idet dette ikke var nødvendiggjort af K’s benyttelse af ejendommen. Gæsteprincippet fortrængte en ekstinktionsindsigelse.

Vestre Landsrets dom af 19. februar 2021, sag BS-31937/2020-VLR

MRF 2021.94
Afvist naboretligt ansvar for gener som støj og lugt fra slagteri, da generne ikke oversteg de i miljøgodkendelsen fastsatte grænseværdier for disse gener, og der herefter ikke var ført bevis for, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Slagteriet blev dog ved byretten pålagt at bringe natlige nabogener fra lastparkering uden for slagteriet til ophør, da disse gener ikke var omfattet af miljøgodkendelsen.

Vestre Landsrets dom af 10. marts 2021, sag BS-3242/2017-VLR

MRF 2021.95
Da afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan ikke var påklaget rettidigt, var spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om et ulovligt forhold, og om der kunne meddeles dispensation, retskraftigt afgjort under efterfølgende klagesag vedr. påbud om fysisk lovliggørelse.

Vestre Landsrets dom af 26. marts 2021, sag BS-16229/2020-VLR

MRF 2021.96
En uhjemlet ekspropriation efter vejloven med henblik på etablering af jordankre til en parkeringskælder kunne ”lovliggøres” ved efterfølgende ekspropriation efter planloven.

Vestre Landsrets dom af 29. marts 2021, sag BS-9265/2020-VLR

MRF 2021.97
Afslag på godkendelse af husdyrbrug med henvisning til det generelle beskyttelsesniveau for kvælstof var ikke ugyldigt, selvom den tidligere husdyrgodkendelsesbekendtgørelse i strid med SMV-direktivet ikke var blevet undergivet strategisk miljøvurdering.

Vestre Landsrets dom af 22. april 2021, sag BS-58974/2019-VLR

MRF 2021.98
Præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, om habitatdirektivets art. 6, stk. 3, finder anvendelse ved miljøgodkendelse af fortsættelse af eksisterende havbrug, der blev etableret på grundlag af tilladelse efter fiskeriloven efter en forudgående VVM-screening og habitatscreening på grundlag af de frem til 2007 gældende danske regler.

Østre Landsrets kendelse af 8. februar 2021, sag BS-4438/2019-OLR

MRF 2021.99
Støttemur i skel mellem O’s og M’s ejendomme udgjorde ikke et hegn i hegnslovens forstand, hvorfor hegnssyn ikke havde saglig kompetence til at påbyde muren retableret efter hegnsloven. M forpligtet til fysisk lovliggørelse af støttemuren, da den var opført i strid med lokalplan og uden dispensation, og da O ikke havde samtykket til eller accepteret støttemurens placering.

Østre Landsrets dom af 9. marts 2021, 15. afd., sag BS-38252/2019-OLR

MRF 2021.100
Tinglyst vilkår om tillægskøbesum havde ikke ensidig karakter, idet det afhang af etableringen af en nærliggende metrostation, og var derfor ikke en ulovlig grundbyrde.

Østre Landsrets dom af 6. april 2021, 24. afd., sag BS-11845/2020-OLR

MRF 2021.101
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde pligt til at realitetsbehandle en klage over et påbud om kystsikring, som var blevet opfyldt, idet adressaten havde en væsentlig, individuel interesse heri som følge af et potentielt erstatningskrav mod kommunen.

Retten i Lyngbys dom af 2. februar 2021, sag BS-15524/2020-LYN

MRF 2021.102
Afslag på landzonetilladelse til udstykning af parcel med ældre, bevaringsværdigt stuehus fra en ejendom med et nyere stuehus beliggende i kystnærhedszone.

Retten i Aarhus’ dom af 19. marts 2021, sag BS-26214/2019-ARH

MRF 2021.103
Byggearbejder på ældre udestue, hvorved alene fundamentet blev bevaret, mens der opførtes nye mure, ændret tagkonstruktion mv., var så væsentlige, at der var tale om nyopførelse i strid med lokalplan. Kommune var forpligtet til at påbyde fysisk lovliggørelse af udestuen efter byggelovens § 16 C. Kommunen var ikke rette sagsøgte for påstande, der vedrørte en vurdering af byggeriet efter planlovens regler.

Københavns Byrets dom af 15. april 2021, sag BS-15287/2020-KBH og BS-16479/2020-KBH

MRF 2021.104
Ikke grundlag for at tilkende yderligere erstatning til vognmandsvirksomhed ved nedlæggelse af jernbaneoverkørsel, da det ikke var godtgjort, at den nye adgangsvej ikke var en teknisk forsvarlig løsning i forhold til virksomheden, jf. princippet i den dagældende vejlovs § 69. Ikke krav på yderligere godtgørelse for sagkyndig bistand.

Retten i Esbjergs dom af 19. april 2021, sag BS-42621/2018-ESB

MRF 2021.105
Ophævet afslag på byggetilladelse til delvis indretning af bolig i kælderlejlighed, da kommunen havde fejlfortolket indholdet af en tidligere byggetilladelse vedr. ejendommen, hvilket Byggeklageenheden burde have prøvet. Sagen hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Københavns Byrets dom af 29. april 2021, sag BS-14896/2020-KBH

MRF 2021.106
Efter klage fra vandforsyningsselskab blev påbud efter jordforureningslovens § 41 vedrørende en i 2007 konstateret forurening ophævet og hjemvist, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i forhold til forureningens udbredelse og afgrænsning, hvorfor kommunen ikke havde haft det fornødne grundlag for at vurdere, om den påbudte afværgemetode var egnet til at oprense forureningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2021 (j.nr. 18/05196)

MRF 2021.107
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at tilladelse til råstofindvinding ikke krævede miljøvurdering, da der ikke var foretaget en tilstrækkelig indledende vurdering af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. februar 2021 (j.nr. 18/06077, 18/06786, 18/96784 og 18/06785)

MRF 2021.108
Genoptagelse af nævnets ophævelse af afslag på tilladelse til placering af husdyrgødningscontainer med den præcisering, at forholdet var omfattet af husdyrbrugloven, og dispensation efter husdyrbruglovens § 9 ikke var nødvendig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. februar 2021 (j.nr. 21/00450)

MRF 2021.109
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse af husdyrbrug, da kommunens vurdering af, om husdyrbruget kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne, var mangelfuld.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. februar 2021 (j.nr. 18/05099 og 18/05100)

MRF 2021.110
Miljøgodkendelse til årlig forbrænding af op til 16.000 tons metalimprægneret træ stadfæstet med den ændring, at der kun kunne ske indfyring i den ene af anlæggets ovne, da betydningen af manglende støttebrændere ikke var tilstrækkeligt belyst.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. februar 2021 (j.nr. 19/06634)

MRF 2021.111
Stadfæstet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til udvidelse af et besøgscenter, da der var tale om en tilbygning til en i forvejen markant bygning, hvorfor der ikke ville ske en markant ændring af bygningens påvirkning af kystlandskabet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. februar 2021 (j.nr. 20/08709)

MRF 2021.112
Undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens § 40 til ejer af lastbil ophævet, da forureningen hverken hidrørte fra lastbilen eller ejerens uforsvarlige adfærd, hvorfor ejeren af lastbilen ikke kunne anses for forurener efter jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1 eller 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. marts 2021 (j.nr. 20/00549)

MRF 2021.113
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle klage over uklarhed i miljøgodkendelse om håndtering af radioaktivt NORM-affald, da radioaktiv stråling og radioaktivt affald ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. marts 2021 (j.nr. 18/05049)

MRF 2021.114
Ikke opsættende virkning af klage over afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021, da klager over afgørelser efter miljøvurderingslovens § 10 ikke kan tillægges opsættende virkning med hjemmel i miljøvurderingslovens § 53 eller på andet retligt grundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. marts 2021 (j.nr. 20/10318)

MRF 2021.115
Ophævet og hjemvist tilladelse til skråningsbeskyttelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, da tilladelsen indeholdt vilkår om fjernelse af en ældre betonhøfde, der ikke havde sammenhæng med den tilladte skråningsbeskyttelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. marts 2021 (j.nr. 20/11873)

MRF 2021.116
Stadfæstet Fødevarestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2020 om offentligt tilsyn af en minkbesætning som følge af mistanke om smitte med COVID-19 hos pelsdyr, da afgørelsen var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og en mundtlig orientering samme dag som påbud om undersøgelser under de givne omstændigheder ikke var i modstrid med forvaltningslovens krav til partshøring.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. marts 2021 (j.nr. 20/11933)

MRF 2021.117
Stadfæstet Fødevarestyrelsens påbud af 13. oktober 2020 om aflivning af mink på minkfarm grundet konstateret smitte med COVID-19 i nogle af besætningens dyr, da afgørelsen ikke fandtes i modstrid med proportionalitetsprincippet og mangler i angivelse af hjemlen ikke fandtes væsentlige.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. marts 2021 (j.nr. 20/11900)

MRF 2021.118
Miljøgodkendelse til kapacitetsudvidelse på affaldsforbrændingsanlæg ophævet og hjemvist, da godkendelsesmyndigheden ikke havde modtaget en basistilstandsrapport som krævet efter IE-direktivets art. 22, stk. 2, forud for godkendelsen, uanset der ikke var klaget over denne mangel.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. marts 2021 (j.nr. 20/00881)

MRF 2021.119
Ophævet og hjemvist tillæg til miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg til forbrænding af metalimprægneret træ, da miljøgodkendelse var meddelt, før godkendelsesmyndigheden havde modtaget den i miljøbeskyttelseslovens § 35 c krævede basistilstandsrapport. Der kunne bortses fra klagefristoverskridelsen, da klageportalen havde været ude af drift.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. marts 2021 (j.nr. 18/05140)

MRF 2021.120
Stadfæstet Miljøstyrelsens tilladelse efter skovlovens § 6, stk. 1 til ophævelse af fredskovspligt på 6,85 ha til etablering af boligområde med vilkår om erstatningsskov på 13,7 ha, uden at der var sket forudgående miljøvurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. marts 2021 (j.nr. 20/05065)

MRF 2021.121
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelser til opstilling af Danmarks største landbaserede vindmøllepark på Thorup-sletten i Nordjylland, da den gennemførte vurdering af vindmølleparkens påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ikke opfyldte de krav, som stilles ifølge EU-Domstolens dom i sag C-461/17.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. marts 2021 (j.nr. 19/00745, 19/00746 og 18/09916)

MRF 2021.122
Ophævet og hjemvist kommunes miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug, da miljøvurderingen af udvidelsen ikke omfattede en konkret vurdering af tålegrænseintervallet for en nærtliggende ammoniakfølsom skov (kategori 3-natur).

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2021 (j.nr. 20/01103 og 20/1104)

MRF 2021.123
Afvist realitetsbehandling af klage over hegnssyns afgørelse om reetablering af levende hegn som fælleshegn inden for strandbeskyttelseslinjen, da afgørelser efter hegnsloven ligger uden for Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetencer.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2021 (j.nr. 21/01036)

MRF 2021.124
Ophævet ekspropriation til etablering af regnvandsbassin og spildevandsledning i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, da det ikke fremgik af spildevandsplanen, at ejeren vil blive pålagt en ledningsservitut, hvorfor spildevandsplanen var for upræcis til at danne grundlag for ekspropriation, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5, sk. 1, nr. 10.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2021 (j.nr. 19/05823)

MRF 2021.125
Ikke medhold i klage over manglende VVM-redegørelse for miljøgodkendelse til udvidelse af plads til kompostering, neddeling og sortering af haveaffald for affaldsenergianlæg i Næstved, da Miljø-og Fødevareklagenævnet i en særskilt klagesag ikke havde givet medhold i, at projektet var VVM-pligtigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. marts 2021 (j.nr. 18/05719)

MRF 2021.126
Påbud om målinger af støj fra vindmøller ophævet, da der ikke var sket ændringer af vindmøllernes støj, og da støjbelastningen ikke oversteg vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. marts 2021 (j.nr. 18/05064)

MRF 2021.127
Ophævet og hjemvist Landbrugsstyrelsens nedsættelse af landbrugsstøtte ved overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav, da de faktiske omstændigheder, som var lagt til grund for nedsættelse, ikke fremgik tilstrækkeligt klart af begrundelsen for afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. marts 2021 (j.nr. 18/02216)

MRF 2021.128
Ikke medhold i klage over afgørelse om, at kapacitetsudvidelse af et affaldsenergianlæg ikke var VVM-pligtigt, da nævnet efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og klagen ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at kapacitetsudvidelsen ikke vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. marts 2021 (j.nr. 19/05683)

MRF 2021.129
Påbud efter jordforureningslovens § 40 om undersøgelse af olieforurening ophævet, da lastbilens ejer ikke var rette påbudsadressat, fordi forureningen var opstået pga. hærværk, hvorfor lastbilens ejer ikke senere ville kunne mødes med et oprensningspåbud, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 2, 2. pkt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. marts 2021 (j.nr. 18/05058)

MRF 2021.130
Stadfæstet dispensation til etablering af en trappe inden for klitfredningslinjen i Natura 2000-området Råbjerg Mile, hvor hvid klit er en del af udpegningsgrundlaget, da trappen ville forbedre offentlighedens adgangsmuligheder til stranden og kunne medvirke til at mindske slid på klitterne. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2021 (j.nr. 20/02522)

MRF 2021.131
Genoptaget klage over Miljøstyrelsens afgørelse efter vandløbslovens § 37 a til Tangeværket, hvor værket blev påbudt årlig udsætning af 101.300 ørreder i Gudenåen. Miljøstyrelsens afgørelse blev herefter ophævet og hjemvist, da den påbudte udsætningsmængde var i modstrid med de gældende plejeplaner, der forudsatte en væsentligt mindre årlig udsætning af ørreder. Afvist, at udsætning af fiskeyngel var omfattet af den ophævede lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen, indtil der er meddelt de fornødne tilladelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. marts 2021 (j.nr. 20/00997)

MRF 2021.132
Ophævet dispensation til etablering af bro i § 3-beskyttet sø og mose, da hensyn til offentlighedens adgang, som vil forstyrre fuglelivet, ikke var en særlig omstændighed. Som følge heraf ophævede nævnet også godkendelse af broen i henhold til vandløbsloven § 47, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. marts 2021 (j.nr. 18/04746 og 18/06633)

MRF 2021.133
Vordingborg Forsyningsservice A/S’ afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i korrespondance med Horten Advokatpartnerselskab ændret til fuld aktindsigt, da dokumenterne ikke kunne undtages med henvisning til offentlighedsloven § 27, nr. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. marts 2021 (j.nr. 19/06034)

MRF 2021.134
Dispensation til etablering af et minivådområde inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ændret til et afslag, da minivådområdet ville forringe oplevelsen af fortidsmindet, og da det ikke var begrundet, hvorfor minivådområdet ikke kunne placeres et andet sted. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. marts 2021 (j.nr. 19/07884)

MRF 2021.135
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at tilladelse til råstofindvinding ikke krævede miljøvurdering, da der ikke var redegjort tilstrækkeligt for, at projektet ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for flagermusarter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021 (j.nr. 19/09167, 19/09171, 19/09173, 19/09187 og 19/09193)

MRF 2021.136
Tilladelse til klapning af 10.000 m³ oprensnings- og uddybningsmateriale i Limfjorden stadfæstet, da der var foretaget en tilstrækkelig vurdering af nyttiggørelsesmulighederne, og da dumpningen ikke ville påvirke havmiljøet væsentligt eller medføre en forringelse af vandområdets økologiske tilstand. Tilladelsens gyldighedsperiode forlænget, da klagen havde haft opsættende virkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021 (j.nr. 18/09940)

MRF 2021.137
Stadfæstet tilladelse til klapning i Smålandsfarvandet mellem Lolland og Sjælland af 30.000 m³ oprensningsmateriale fra Stigsnæs Gulfhavn og olieterminal med den begrundelse, at klappladsen var beliggende i et strømfuldt farvand, hvorfor oprensningsmaterialets indhold af bariumforbindelser ville fortyndes og dermed ikke tilføre sedimentet barium i væsentligt omfang.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021 (j.nr. 20/10316)

MRF 2021.138
Miljøgodkendelse til forbrænding af efterbehandlet shredderaffald ophævet og hjemvist, da det ikke i tilstrækkelig grad var belyst, hvorledes anlægget kunne sikre en effektiv håndtering af skadelige stoffer, og da anlæggets støttebrændere ikke havde tilstrækkelig effekt i overensstemmelse med affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021 (j.nr. 20/04876)

MRF 2021.139
Den manglende identificering af overforbrug af grundvand i Natura 2000-området Doñana udgjorde en overtrædelse af vandrammedirektivets art. 5 om basisanalyser af grundvand, og den manglende habitatvurdering af overforbrugets indvirkning på Natura-2000-området udgjorde en overtrædelse af habitatdirektivets art. 6(2) og af vandrammedirektivets art. 11.

EU-Domstolens dom af 24. juni 2021, 1. afd., sag C-559/19, Kommissionen mod Spanien (Détérioration de l’espace naturel de Doñana)

MRF 2021.140
By & Havn havde hjemmel i metrolovens § 15 til at etablere og drive parkeringsanlæg i Ørestad, og de høje takster for beboerlicenser kunne ikke anfægtes med henvisning til forvaltningsretlige grundsætninger. Anerkendelsespåstande afvist. Præklusion.

København Byrets dom af 26. maj 2021, sagerne BS-21441/2019-KBH og BS-14345/2020-KBH

MRF 2021.141
Afslag på dispensation til opførelse af et byggeri i stedet for en nedbrændt kro i et fredet område ikke tilsidesat, selvom fredningsbestemmelserne skulle fortolkes dynamisk og til ejerens fordel med den begrundelse, at der var tale om en frivillig fredning. [Anket - se MRF 2022.182 Ø]

Retten i Roskildes dom af 2. juni 2021, sag BS-5965/2020-ROS

MRF 2021.142
E’s erstatningskrav mod N for privat fælles vejs dårlige stand efter N’s omlægning af vejen afvist, da kommunen havde godkendt omlægning og vejens stand efter privatvejsloven, hvilket ikke var påklaget af E, og en prøvelse af kommunens afgørelser efter privatvejsloven kun kan ske, når administrativ rekurs er udnyttet.

Retten i Næstveds deldom af 11. juni 2021, sag BS-42009/2020-NAE

MRF 2021.143
Ikke medhold i klage over Vesthimmerlands Kommunes beslutning om ikke at igangsætte en planlægningsproces for ansøgning om opstilling af 4 vindmøller efter planlovens § 13, stk. 3, da vindmøllerne ønskedes placeret i et område, der ikke i kommuneplanen var udlagt til vindmøller. Manglende klagevejledning og henvisning til lovgrundlag i begrundelsen var ikke konkret væsentlige mangler.

Planklagenævnets afgørelse af 21. april 2021 (j.nr. 20/12965)

MRF 2021.144
Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af udendørs oplag og terrænændringer på ejendom i landzone delvist ophævet, da der ikke var det fornødne retlige grundlag for et påbud.

Planklagenævnets afgørelse af 23. april 2021 (j.nr. 20/00349)

MRF 2021.145
Screeningsafgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af et lokalplanforslag og kommuneplantillæg for et nyt etageboligområde belastet af støj fra motorvej, ophævet, da der alene var henvist til de lempede støjgrænser i en situation, der ikke var omfattet af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Lokalplansforslag og kommuneplantillæg var ugyldige som følge heraf.

Planklagenævnets afgørelse af 4. maj 2021 (j.nr. 19/03416)

MRF 2021.146
Ikke medhold i klage over kommunes vedtagelse efter planlovens § 24 om at sende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport i offentlig høring, da kommuneplantillæg var i overensstemmelse med planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15, og miljøvurderingen først kan prøves, når planforslaget er endelig vedtaget.

Planklagenævnets afgørelse af 4. maj 2021 (j.nr. 21/02909 og 21/02907)

MRF 2021.147
Ikke medhold i klage over afgørelse om, at nedrivningen af en beboelsesejendom og opførelsen af et nyt etagebyggeri, ikke var lokalplanpligtigt. Anpartsforening kunne ikke anses for part i sagen, da foreningens interesse alene vedrørte indholdet af en eventuel lokalplan og ikke selve afgørelsen om lokalplanpligt.

Planklagenævnets afgørelse af 7. maj 2021 (j.nr. 20/13033, 20/02628 og 20/02625)

MRF 2021.148
Genoptagelse og ændring af Planklagenævnets ophævelse af lokalplanbestemmelse, så der i tilknytning til en offentlig genbrugsplads kunne etableres en genbrugsbutik, da et genbrugscenters aktivitet efter praksisændring i nævnet må sidestilles med, at en traditionel produktionsvirksomhed sælger sine egne produkter og derfor kan være omfattet af planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 4.

Planklagenævnets afgørelse af 7. maj 2021 (j.nr. 20/14648)

MRF 2021.149
Ombygning af en kontorbygning til 188 studieboliger var ikke lokalplanpligtig, da ombygningen ikke medførte en udvidelse af bygningen eller ændrede områdets karakter. Kommunen havde ikke pligt til at håndhæve servitutbestemmelse om, at bygningen kun måtte anvendes til kontorbyggeri. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 10. maj 2021 (j.nr. 19/09420 og 19/09422)

MRF 2021.150
Terrænregulering ved etablering af en 15 meter høj bakke ved et militærhistorisk museum var ikke omfattet af bonuslokalplan for museet, men kommunens landzonetilladelse til bakken blev ændret til et afslag, da bakken ville fremstå dominerende i landskabet, mens lokalplanpligt blev afvist. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 12. maj 2021 (j.nr. 19/07937)

MRF 2021.151
Ophævet kommuneplantillæg og lokalplan for jollehavn og strand, da det ikke var godtgjort, at der forelå den fornødne planlægningsmæssige og turistpolitiske begrundelse for jollehavnens placering jf. planlovens § 5 b stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 12. maj 2021 (j.nr. 19/09357, 19/09399, 20/00616, 20/06622, 20/00933, 20/04617 og 20/02440)

MRF 2021.152
Ophævet og hjemvist kommunes afgørelse om udlejningstilladelse til vintercampering efter campingreglementet, da nabo ca. 20 m fra området ikke var blevet partshørt.

Planklagenævnets afgørelse af 12. maj 2021 (j.nr. 20/11454)

MRF 2021.153
Ophævet og hjemvist afslag på landzonetilladelse til opførelse af en hal til bl.a. foderopbevaring og fårehold, da kommunen ikke havde haft tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om hallen var omfattet af planlovens landzonebestemmelser eller husdyrbrugloven.

Planklagenævnets afgørelse af 17. maj 2021 (j.nr. 20/03062)

MRF 2021.154
Afslag på genoptagelse af Naturklagenævnets stadfæstelse i 2009 af ekspropriation af to ejendomme til brug for udvidelse af Skejby Hospital, da der hverken var påvist væsentlige mangler ved den tidligere afgørelse eller fremkommet væsentlige nye faktiske oplysninger i sagen. Det forhold, at arealerne efterfølgende ikke var anvendt til ekspropriationsformålet inden for kommuneplanens 12-års periode, havde ikke betydning for ekspropriationens gyldighed.

Planklagenævnets afgørelse af 17. maj 2021 (j.nr. 20/10541 og 20/10372)

MRF 2021.155
Påbud om ophør af en vognmandsvirksomhed på en ejendom ophævet, da påbuddet hverken var varslet eller udstedt til ejeren af ejendommen, men alene til partsrepræsentanten for brugeren af ejendommen.

Planklagenævnets afgørelse af 17. maj 2021 (j.nr. 21/00070)

MRF 2021.156
Ophævet landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan til opførelse af 25 boliger, et væksthus og etablering af et regnvandsbassin i landsby, da det ansøgte projekt var lokalplanpligtigt.

Planklagenævnets afgørelse af 20. maj 2021 (j.nr. 19/06404)

MRF 2021.157
Ophævet og hjemvist (indirekte) afgørelse om, at etablering af fire affaldsbeholdere var i overensstemmelse med lokalplan, da affaldsbeholderne ikke kunne anses for at være omfattet af begrebet ”bygning” i planlovens forstand.

Planklagenævnets afgørelse af 31. maj 2021 (j.nr. 18/08636)

MRF 2021.158
Ophævet lovliggørelsespåbud efter planlovens § 51 til ejer om at fjerne uindregistreret campingvogn på ejendom i landzone, da kommunen ikke havde vurderet, om undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 7, kunne anvendes, efter campingvognen var ombygget og hjul og træktøj afmonteret.

Planklagenævnets afgørelse af 1. juni 2021 (j.nr. 20/02854)

MRF 2021.159
Ophævet ”afslag på bibeholdelsesdispensation” af opført udhus i strid med tinglyst servitut, da kommunen ikke havde parthørt ejer i form af et varsel om påbud efter planlovens § 43.

Planklagenævnets afgørelse af 9. juni 2021 (j.nr. 20/01094)

MRF 2021.160
Ophævet forbud efter planlovens § 14 grundet kommunens passivitet, da der var gået 9 måneder, fra kommunen modtog ansøgning om byggeri, til kommunen varslede forbud, hvilket i denne sag oversteg en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid.

Planklagenævnets afgørelse af 14. juni 2021 (j.nr. 21/03870)

MRF 2021.161
Ophævet afgørelse om, at et periodisk tilbagevendende kalkoplag på en landbrugsejendom i landzone ikke krævede landzonetilladelse, da afgørelsen hvilede på en forkert retsopfattelse.

Planklagenævnets afgørelse af 15. juni 2021 (j.nr. 20/02629)

MRF 2021.162
Ophævet kommuneplantillæg, som fastlagde en samlet bebyggelsesprocent for to rammeområder, der var udlagt til henholdsvis boligformål og fritidsformål, da der ikke forelå den fornødne planlægningsmæssige begrundelse. Lokalplan ophævet som ugyldig, da lokalplanen fastsatte en højere bebyggelsesprocent end kommuneplanens rammebestemmelser, der fortsat var gældende som følge af det ugyldige kommuneplantillæg.

Planklagenævnets afgørelse af 15. juni 2021 (j.nr. 20/08916 og 20/10944)

MRF 2021.163
Klage indsendt til Byggeklageenheden, fordi Planklagenævnets klageportal ikke fungerede, ikke anset for en undskyldelig overskridelse af klagefrist, da klager ikke havde oplyst, at klagen skulle indgives til Planklagenævnet, og der ikke forelå undskyldelige grunde for, at klagen var indgivet til fejlagtig klageinstans.

Planklagenævnets afgørelse af 16. juni 2021 (j.nr. 21/06155)

MRF 2021.164
Kommunes håndhævelse af privatretlig servitut vedrørende stuegulvshøjde ophævet, da påbud efter planlovens § 43 skal overholde forvaltningslovens regler om partshøring og forvarsling.

Planklagenævnets afgørelse af 17. juni 2021 (j.nr. 20/06038)

MRF 2021.165
Ophævet kommuneplantillæg og lokalplan, der muliggjorde etablering af en bilsamling inden for kystnærhedszonen, da kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for, at der var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering.

Planklagenævnets afgørelse af 21. juni 2021 (j.nr. 21/02817, 21/05763, 21/03327, 21/05764 og 21/05765)

MRF 2021.166
Københavns Kommunes afgørelse om, at en ejer skulle fjerne drivhus opført i strid med privatretlig servitut, anset for et påbud efter planlovens § 43, men afgørelsen ophævet, da ejeren ikke forudgående var blevet partshørt og varslet. Afvist, at kommunen i planloven har hjemmel til at afslå servitutstridig indretning uden at meddele påbud efter planlovens § 43.

Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021 (j.nr. 20/03145)

MRF 2021.167
Ophævet og hjemvist afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til tilbygning, der var opført i kolonihave, inden lokalplanen udlagde arealet til helårsbebyggelse, da tilbygningen måtte anses for forsat udnyttelse til kolonihaveformål, hvorfor afslaget ikke kunne begrundes med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Lovliggørelsespåbud ligeledes ophævet.

Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021 (j.nr. 20/04209)

MRF 2021.168
Ophævet Ballerup Kommunes indirekte afgørelse efter planloven om, at en tilbygning på en ejendom var i overensstemmelse med lokalplanen, da tilbygningen krævede dispensation fra lokalplanen, og det ikke fremgik tydeligt af kommunens afgørelse, at der var meddelt dispensation efter planloven § 19.

Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021 (j.nr. 20/07101)

MRF 2021.169
Landzonetilladelse til etablering af vandværk stadfæstet, da hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn talte imod tilladelsen, og klagende naboer ikke havde partsstatus.

Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021 (j.nr. 21/01570)

MRF 2021.170
Ophævet lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllepark 700 meter fra Natura 2000-område for bl.a. trækfugle, da påvirkningen af taigasædgæs ikke var tilstrækkeligt belyst, idet habitatvurderingen var baseret på erfaringer med andre typer af gæs og ikke forholdt sig til taigasædgæssenes særlige stedtrofasthed og flyvemønstre.

Planklagenævnets afgørelse af 25. juni 2021 (j.nr. 20/05489, 20/05490, 20/5491, 20/06605, 20/07477 og 20/07926)

MRF 2021.171
Ophævet kommuneplantillæg for centerområde med butikker med overførsel af et areal på ca. 1,2 ha fra landzone til byzone, da kommunen ikke havde redegjort for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone i en situation, hvor der ikke var sket omfordeling af eksisterende udlagte arealer til byvækst, jf. planlovens § 11 a, stk. 6.

Planklagenævnets afgørelse af 1. juli 2021 (j.nr. 20/04107)

MRF 2021.172
Klage over Københavns Kommune kommuneplantillæg og lokalplan for byudviklingsprojekt på Amager Fælled tillagt opsættende virkning, da planerne med en vis sandsynlighed ville kunne medføre uoprettelig skade for rasteområder for bilag IV-arten stor vandsalamander i modstrid med planhabitatbekendtgørelsen.

Planklagenævnets afgørelse af 7. juli 2021 (j.nr. 21/03705, 21/03706, 21/03708 og 21/03709)

MRF 2021.173
Ophævet afslag på dispensation til etablering af minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen, da minivådområdet ikke ville være synligt fra kysten og havde en stor effekt i forhold til kvælstofreduktion. Sagen hjemvist, da Kystdirektoratet hverken havde foretaget en VVM-screening eller en vurdering af projekts påvirkning af Natura 2000-område og bilag IV-arter. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. april 2021 (j.nr. 20/06118)

MRF 2021.174
Stadfæstet afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af minivådområde, da den miljøforbedrende effekt af projektet ikke kunne opveje påvirkningen af de landskabelige forhold. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. april 2021 (j.nr. 20/06120)

MRF 2021.175
Ophævet afslag på dispensation til etablering af minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen, da projektets samfundsmæssige værdi og miljøforbedrende effekt opvejede den begrænsede påvirkning af den visuelle oplevelse af kystlandskabet. Sagen hjemvist, da Kystdirektoratet hverken havde foretaget en VVM-screening eller en vurdering af projekts påvirkning af bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. april 2021 (j.nr. 20/06121)

MRF 2021.176
Afvist klage over Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af 36.000 m³ oprensningsmaterialer i Køge Bugt, idet nævnet afviste, at projektet krævede VVM-screening med henvisning til, at klapning ikke er oplistet på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. april 2021 (j.nr. 18/05061)

MRF 2021.177
Ikke medhold i klage over kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om oprensning af offentligt vandløb, da det ville være regulering i medfør af vandløbslovens § 17. Ophævet og hjemvist afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning på en anden strækning af vandløbet, da der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 2, og der opstrøms var konstateret odder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. april 2021 (j.nr. 18/05714 og 18/05736)

MRF 2021.178
Ikke grundlag for at underkende Kalundborg og Odsherred Kommuners vedtagelse i 2017 af kommunal Natura 2000-handleplan, da kommunen både havde ret og pligt til at fastsætte konkrete mål for indsatsen, der var i overensstemmelse med den statslige Natura 2000-plan, og da det fremgik af handleplanen, at den i videst muligt omfang skulle gennemføres ved frivillige aftaler med lodsejere.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. april 2021 (j.nr. 18/05531)

MRF 2021.179
Afvist opsættende virkning af klage over miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug, da opførelse af bebyggelsen skete i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, og der ikke var fare for, at en udnyttelse af godkendelsen kunne medføre uoprettelig skade.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. april 2021 (j.nr. 21/03580)

MRF 2021.180
Afvist opsættende virkning af klage over tilladelse til anvendelse af gummigranulat på udendørs ridebane, da anvendelse af gummigranulat bl.a. ikke gav anledning til forurening, og der i afgørelsen var fastsat vilkår til sikring mod spredning af gummigranulat, hvorfor der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. april 2021 (j.nr. 21/01726)

MRF 2021.181
Ophævet og hjemvist tilladelse til kystbeskyttelsesanlæg samt væsentlighedsvurdering af Natura 2000-påvirkning og VVM-screeningsafgørelse af projektet, da væsentlighedsvurderingen var utilstrækkelig, og sagen var utilstrækkeligt oplyst til at udelukke, at projektet i strid med habitatdirektivets art. 12, stk. 1, litra d, kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten markfirben.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2021 (j.nr. 20/13693, 20/13694, 20/13695 og 20/13697)

MRF 2021.182
Ophævet påbud om fjernelse af kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, da høfderne var tilladt, hvorfor der ikke var tale om et ulovligt forhold, som kommunen kunne påbyde fjernet med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2021 (j.nr. 20/13698 og 20/13699)

MRF 2021.183
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelse fra januar 2017 til etablering af landanlæg til Vesterhav Syd Havmøllepark, da det ikke var tilstrækkeligt med en screening (væsentlighedsvurdering) af projektets påvirkning af Natura 2000-områder, når der var pålagt afværgeforanstaltninger i form af underboring af vandløb for at undgå skade på Skjern Å, der er udlagt som Natura 2000-område.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2021 (j.nr. 18/05486, 18/08574, 18/08575, 18/08576 og 18/08578)

MRF 2021.184
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelse til Baltic Pipe-projektet, der skal forsyne Polen med naturgas fra Norge, da de i VVM-tilladelsen fastsatte afværgeforanstaltninger af hensyn til levesteder for bilag IV-arterne birkemus, hasselmus og flagermus ikke fandtes tilstrækkelige.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2021 (j.nr. 19/06805)

MRF 2021.185
Klagesag genoptaget, da vandløbsmyndigheds udtalelse om ikke at foretage vandløbsvedligeholdelse af offentligt vandløb udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Afgørelse om, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbsregulativ, ændret, da regulativet var i strid med vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter det ikke kunne dokumenteres, at vedligeholdelse var sket i overensstemmelse med vandløbslovens § 27, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2021 (j.nr. 20/08928)

MRF 2021.186
Ophævet ekspropriation af rettighed til etablering af vandledning i medfør af vandforsyningslovens § 37, jf. § 40, da afgørelsen fandtes i modstrid med proportionalitetsprincippet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. juni 2021 (j.nr. 19/07746)

MRF 2021.187
Ændret Silkeborg Kommunes afgørelse om, at kommunen havde vedligeholdt Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i overensstemmelse med vandløbsregulativet, da kommunen ikke havde kontrolleret vandføringsevnen efter regulativets metode og gennemført den i regulativet krævede grødeskæring. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. juni 2021 (j.nr. 18/09944)

MRF 2021.188
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse til effektforøgelse på kraftvarmeværk uden forudgående VVM-screening, da Miljø- og Fødevareklagenævnet tidligere havde ophævet Miljøstyrelsens afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af kravet om VVM-screening.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2021 (j.nr. 18/05716)

MRF 2021.189
Ophævet og hjemvist kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af fjerkræbrug efter den dagældende husdyrbruglovs § 12 pga. manglende beskrivelse af alternative løsninger og kommunens manglende vurdering heraf, jf. husdyrbruglovens § 24.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. juni 2021 (j.nr. 18/04955)

MRF 2021.190
Afslag på anmodning om ikke at tillægge klage over påbud om oprensning af jord- og grundvandsforurening opsættende virkning, da forureningen ikke gav anledning til akut sundhedsfare eller væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juni 2021 (j.nr. 20/13040)

MRF 2021.191
Efter genoptagelse ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet tidligere afslag på lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til Grønsund Havbrugs opbevaring af havbrugsringe, da havbrugsringene kun skulle opbevares på land i vintermånederne, og da den kystnære placering havde en naturlig sammenhæng med driften af havbruget. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juni 2021 (j.nr. 21/03024)

MRF 2021.192
Stadfæstet tilladelse til klapning af 200.000 m³ oprensningsmateriale i Esbjerg Havn med den ændring, at der alene måtte ske klapning på den vestlige halvdel af klappladsen, da det dermed kunne udelukkes, at der ville ske en væsentlig påvirkning af hjertemuslinger i nærliggende Natura 2000-område, hvorfor Miljøstyrelsens screening efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, fandtes tilstrækkelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. juni 2021 (j.nr. 19/03134)

MRF 2021.193
Lovliggørende dispensation til driftsmateriel til havbrugsvirksomhed inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstet, da der var tale om anlæg, som måtte anses for at være driftsmæssigt nødvendige for virksomheden, og som var afhængig af en kystnær placering. Containere, paller og cementblokke krævede ikke dispensation, da disse var opstillet forud for den udvidede strandbeskyttelseslinjes ikrafttræden.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. juni 2021 (j.nr. 20/13124)

MRF 2021.194
Ophævet og hjemvist afgørelse om lokalplans bonusvirkning for opsætning af en vindmølle inden for skovbyggelinjen, da der var tale om et lokalplanpligtigt byggeri i landzone, hvor der fortsat er krav om dispensation fra skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, eller ansøgning hos Naturstyrelsen, jf. § 69.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. juni 2021 (j.nr. 21/02911)

MRF 2021.195
Opsættende virkning af klage over Københavns Kommunes VVM- tilladelse til byudviklingsprojekt på Amager Fælled, da projektet med de anførte afværgeforanstaltninger ikke gav sikkerhed for, at der ikke skete uoprettelig skade på rasteområder for bilag IV-arten stor vandsalamander i modstrid med habitatdirektivet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juli 2021 (j.nr. 21/05337 og 21/05338)

MRF 2021.196
Opsættende virkning af traktatbrudssøgsmål anlagt af Tjekkiet mod Polen om forlængelse af driften af en polsk brunkulsmine uden forudgående VVM-procedure, da den fortsatte minedrift kunne medføre uoprettelig skade på grundvandet på tjekkisk område og true drikkevandsforsyningen.

EU-Domstolens vicepræsidents kendelse af 21. maj 2021, sag C-121/21 R, Tjekkiet mod Polen

MRF 2021.196/2
Sverige dømt for i tre byområder ikke at have etableret den i byspildevandsdirektivet krævede rensning af spildevand og for ikke til Kommissionen at have fremsendt de i overensstemmelse med direktivet gennemførte kontrolmålinger af kvælstof i spildevand fra to byområder.

EU-Domstolens dom af 2. september 2021, 4. afd., sag C-22/20, Kommissionen mod Sverige

MRF 2021.197
Polen idømt daglige tvangsbøder à 500.000 euro for ikke at efterkomme EU-Domstolens kendelse fra maj 2021 (MRF 2021.196) om opsættende virkning af et traktatbrudssøgsmål vedrørende minedrift, hvis koncession var blevet forlænget med seks år uden forudgående VVM-procedure.

EU-Domstolens vicepræsidents kendelse af 20. september 2021, sag C-121/21 R, Tjekkiet mod Polen

MRF 2021.198
Den geografiske udstrækning af beskyttelsen af bilag IV-arters yngleområder efter habitatdirektivets art. 12(1)(d) omfatter også omgivelserne omkring et yngleområde og er tidsmæssigt ikke begrænset til selve yngleperioden. Forbuddet mod beskadigelse af yngleområder omfatter en nedsættelse områdets økologiske funktionalitet som yngle- eller rasteområde.

EU-Domstolens dom af 28. oktober 2021, 2. afd., sag C-357/20, Magistrat der Stadt Wien (Grand hamster - II)

MRF 2021.199
Forbud mod, at E i forbindelse med anlægsarbejder på sin ejendom kunne afbryde levering af strøm fra grundejerforenings fællesledninger, der ikke fandtes omfattet af gæsteprincippet.

Højesterets kendelse af 4. maj 2021, 1. afd., sag BS-33546/2020-HJR

MRF 2021.200
Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af Thisted Kommunes påbud efter vandløbslovens § 54 om, at E havde gennemført en ulovlig oprensning af Gundtoft Å, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det var korrekt, at klagenævnet havde begrænset prøvelsen til, om den af A gennemførte oprensning af vandløbet var ulovlig og ikke havde prøvet nærmere vilkår for lovliggørelsen.

Højesterets dom af 19. maj 2021, 1. afd., sag BS-27971/2020-HJR

MRF 2021.201
Forsyningsselskab forpligtet til at forsyne boligejendomme udstykket fra en allerede tilsluttet erhvervsejendom, hvorfor forsyningsselskabet skulle godtgøre værdien af et spildevandsanlæg etableret af et udviklingsselskab ved anlæggets overtagelse.

Højesterets kendelse af 13. august 2021, 1. afd., sag BS-19454/2020-HJR

MRF 2021.202
Bøde på 10.000 kr. og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud fra december 2015 efter planlovens § 50 om at fjerne bygninger, der var opført uden landzonetilladelse, og hvor der blev rejst tiltale i juli 2018. Forældelse af strafansvar afvist med henvisning til, at T havde påklaget afslag på landzonetilladelse og lovliggørelsespåbud, men at afgørelsen var stadfæstet af Planklagenævnet i august 2017, og at klage over landzonetilladelse som udgangspunkt har opsættende virkning.

Vestre Landsrets dom af 27. januar 2021, 11. afd., sag S-0404-20

MRF 2021.203
Færdsel til virksomhed ad privat fællesvej i henhold til vejret skulle tåles, da trafikken ikke var ændret eller forøget i et sådant omfang, at den tjenende ejendom blev pålagt en væsentligt større byrde ved udøvelse af vejretten.

Vestre Landsrets dom af 10. februar 2021, 12. afd., sag BS-10886/2019-VLR

MRF 2021.204
Vejdirektoratets ophævelse af påbud om fjernelse af hæk fra privat fællesvej gyldigt, idet kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, om hækken var plantet på det ibrugtagne vejareal. Ejeren af vejarealet var ikke rette sagsøgte for påstand om ophævelse af Vejdirektoratets afgørelse.

Vestre Landsrets dom af 12. februar 2021, 12. afd., sag BS-2701/2020-VLR

MRF 2021.205
Ikke hævd på vejret for ubebygget grund til privat fællesvej, da færdslen på vejen ikke havde været til den ubebyggede grund. Da der var nødvendig forbindelse med offentlig vej, var betingelserne for stiftelse af vejret i medfør af vejrettighedslovens § 2, stk. 2, ikke opfyldt.

Vestre Landsrets dom af 3. marts 2021, 15. afd., sag BS-7025/2019-VLR og BS-4964/2019-VLR

MRF 2021.206
Ikke påvist grundlag for vejret over privat fællesvej.

Vestre Landsrets dom af 12. april 2021, 6. afd., sag BS-38784/2020-VLR

MRF 2021.207
Servituthævd vundet på gående færdsel. Hævden ikke ekstingveret, da ejer af den forpligtede ejendom ikke anset i god tro om den hævdvundne ret ved erhvervelsen.

Vestre Landsrets dom af 12. april 2021, 4. afd., sag BS-50215/2020-VLR

MRF 2021.208
Afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af fire særligt kulturhistorisk værdifulde diger ikke ugyldigt. Ikke godtgjort, at der var indgået en ”handel” med Naturstyrelsen om digernes nedlæggelse i forbindelse med gennemførelsen af et naturgenopretningsprojekt.

Vestre Landsrets dom af 29. juni 2021, 14. afd., sag BS-43226/2020-VLR

MRF 2021.209
Spildevandsselskab havde forsyningspligt for 30 boligejendomme, der var udstykket fra en allerede tilsluttet erhvervsejendom, med pligt til at føre stikledninger frem til de enkelte ejendommes grundgrænse og til at overtage og drive det af bygherren etablerede regn- og spildevandslæg samt betale for tinglysning af ledningsservitutter med fravigelse af gæsteprincippet på de berørte ejendomme.

Østre Landsrets dom af 23. februar 2021, 9. afd., sag BS-51504/2019-OLR

MRF 2021.210
Ikke servituthævd til fri og uhindret færdsels- og gennemkørselsret gennem en port til naboejendom, da færdslen som følge af ejerens accept ikke havde været uretmæssig i alderstid.

Østre Landsrets dom af 6. maj 2021, 4. afd., sag BS-19215/2019-OLR

MRF 2021.211
Landmand idømt bøde på 8.000 kr. for ikke at retablere beskyttet dige, der var delvist fjernet i 2003 eller 2004. Frifindelse for tvangsbøder, da omfanget af retableringspligten ikke kunne angives præcist, og en nærmere præcisering tilkom Slots- og Kulturstyrelsen.

Østre Landsrets dom af 15. juni 2021, 13. afd., sag S-481-21

MRF 2021.212
Bøde på 20.000 kr. til udlejer af ejendom med en i 1986 nedlagt olietank på 20.000 liter og en olietank på 8.000 liter i drift for ikke at efterkomme undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens § 40, jf. § 41, stk. 3, nr. 2, da udlejer fandtes omfattet af det objektive ansvar i miljøskadeerstatningslovens § 3. Det kunne ikke tillægges betydning, at forureningen stammede fra den nedlagte olietank, da kommunen havde grund til at tro, at forureningen stammede fra olietanken i drift ved meddelelse af undersøgelsespåbuddet.

Østre Landsrets dom af 19. august 2021, 20. afd., sag S-3104-20

MRF 2021.213
DTU og Erhvervsstyrelsen tilpligtet at fremme ekspropriation af A’s ejendom henset til usikkerheden om tidshorisonten for den fremtidige ekspropriation, som de facto indebar en indskrænkning i A’s råden over ejendommen.

Østre Landsrets dom af 19. august 2021, 20. afd., sag BS-45127/2020-OLR

MRF 2021.214
Frifindelse for overtrædelse af lokalplanbestemmelse om forbud mod vinduer og døre i plast, da retten fandt, at kommunens afslag dispensation fra lokalplanen ikke indeholdt en tilstrækkelig konkret begrundelse og derfor var ugyldigt, uanset Natur- og Miljøklagenævnet i 2015 havde stadfæstet afslaget.

Retten i Hjørrings dom af 21. juni 2021, sag ALIC-3968/2020

MRF 2021.215
Indbliks- og udsigtsgener ved opførelse af fire punkthuse i 4-5 etager på ejendom, hvor der tidligere var fabriksbygninger i 3-4 etager, oversteg ikke den naboretlige tålegrænse, uanset at byggeriet medførte en af skønsmand anslået værdiforringelse på 240.000 kr. af naboens ejendom.

Retten i Sønderborgs dom af 14. juli 2021, sag BS-29105/2020-SON

MRF 2021.216
Vejdirektoratets stadfæstelse af afgørelse om vedligeholdelse af privat fællesvej ikke ugyldig, ligesom naboer fandtes at have vejret. Vejdirektoratet ikke rette sagsøgte mht. spørgsmål om vejret.

Retten i Holstebros dom af 2. august 2021, sag BS-39359/2020-HOL

MRF 2021.217
Ophævet screeningafgørelse om, at ændring af miljøgodkendelsens støjniveau ved afholdelse af koncerter i Tivoli ikke var VMM-pligtig, da der ikke var foretaget en kumulativ vurdering af den eksisterende overskridelse af støjgrænserne og projektets merbelastning. Tivolis særlige betydning som attraktion udgjorde ikke et lovligt screeningskriterium efter miljøvurderingsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021, j.nr. 19/03170

MRF 2021.218
Ophævet og hjemvist screeningafgørelse om, at etablering af en cykelsti 6 meter fra Natura 2000-område ikke var VVM-pligtig, da væsentlighedsvurderingen efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, forudsatte afværgeforanstaltninger for at undgå skadelige virkninger klokkefrøens levested, der var en del af udpegningsgrundlaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. juni 2021, j.nr. 19/08484

MRF 2021.218/2
Ophævet miljøgodkendelse til udvidelse af større kvægbrug fra 260 dyreenheder til 1.879 dyreenheder med henvisning til den landskabelige påvirkning og den tidligere husdyrbruglovs § 22, idet det blev lagt til grund, at udvidelsen ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. juni 2021, j.nr. 20/03809 og 20/03875

MRF 2021.219
Efter byretten i MRF 2021.101 B havde hjemvist Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over påbud fra 2014 om etablering af kystbeskyttelse, genoptog nævnet sagen og ophævede og hjemviste kommunens påbud, da loven ikke indeholdt hjemmel til at påbyde private lodsejere at etablere kystbeskyttelse, men alene til at påbyde forundersøgelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. juni 2021, j.nr. 21/01900

MRF 2021.220
Lovliggørende VVM-tilladelse til opsætning af to vindmøller nær Natura 2000-område stadfæstet, bl.a. fordi konsekvensvurderingen fandtes tilstrækkelig, da risikoen for drab af flagermus kunne reduceres ved at indsætte vilkår om driftstop.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juli 2021, j.nr. 20/12345 og 21/00280

MRF 2021.221
Stadfæstet VVM-tilladelse til etablering af vindmøllepark med solcelleanlæg 1,1 km fra Natura 2000-område baseret på en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, med nyt vilkår om driftstop i de mørke timer fra 15. juli til 15. oktober ved vindhastigheder under 5 m/sekund, da dette fandtes tilstrækkeligt til at imødegå skadevirkninger på flagermus.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juli 2021, j.nr. 21/00640, 20/14004, 20/14003 og 20/14001

MRF 2021.222
Genoptagelse af klagenævnets ophævelse i 2016 af Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse fra 1997 af affaldsanlæg med shredderanlæg, da nævnets afgørelse var begrundet med, at en i 2015 vedtaget lokalplan for virksomheden var ophævet som ugyldig grundet manglende SMV-screening. Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelsesvilkår blev herefter stadfæstet med mindre ændring.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. juli 2021, j.nr. 18/05423

MRF 2021.223
Stadfæstet påbud om at fjerne en afspærring, der hindrede offentlighedens adgang, da hele det afspærrede areal måtte anses for strandbred omfattet af naturbeskyttelseslovens § 22. Afvist, at en del af arealet var omfattet af lovens § 24 om udyrkede arealer, selv om bevoksningen var med mindre salttålende arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. august 2021, j.nr. 18/05417

MRF 2021.224
Ophævet og hjemvist Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte som følge af overtrædelse krydsoverensstemmelseskrav 1.7 om indretning af stalde i KO-bekendtgørelsen fra 2017, da det ikke var godtgjort, at de omhandlede bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen udgør en del af den danske gennemførelse af nitratdirektivets art. 5, stk. 5, om nitrathandlingsplan.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. august 2021, j.nr. 18/01905

MRF 2021.225
Afslag på lovliggørende dispensation samt påbud om retablering af et opdyrket beskyttet overdrev stadfæstet, da der på tidspunktet for opdyrkningen og ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden var tale om et historisk overdrev omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. august 2021, j.nr. 18/05534

MRF 2021.226
Ophævet påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72 om undersøgelse af oplag af planteaffald fra ophørt gartnerivirksomhed, da ejendommens ejer havde overtaget ejendommen på tvangsauktion uden at videreføre aktiviteterne på ejendommen og derved ikke var rette påbudsadressat.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. august 2021, j.nr. 21/01552

MRF 2021.227
Tilladelser til indvinding af 100.000 m³ henholdsvis 400.000 m³ grundvand ophævet og hjemvist, da påvirkningen af vandløb skulle vurderes i forhold til de biologiske kvalitetselementer og ikke alene i forhold til fysiske og kemiske forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. august 2021, j.nr. 20/08312 og 20/08315

MRF 2021.228
Delvis ophævelse af Horsens Kommunes afgørelse om, at et areal på landbrugsejendom var beskyttet eng efter naturbeskyttelseslovens § 3, da det ikke kunne udelukkes, at en del af arealet var omfattet af undtagelsen i naturtypebekendtgørelsens § 2 om naturtyper dannet som følge af aftaler om miljøvenlig drift.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. august 2021, j.nr. 21/03461

MRF 2021.229
Ophævet og hjemvist tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 b til udvidelse af et hestehold, da tilladelsen ikke omfattede opførelse af et ridehus, der må anses for omfattet af husdyranlæg i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 2, og derfor skulle have været inddraget i tilladelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. august 2021, j.nr. 18/05158

MRF 2021.230
Efter klage over kommunes påbud efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, ændrede klagenævnet afgrænsning af § 3-beskyttet hede- og engareal på baggrund af luftfotos.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. august 2021, j.nr. 19/05554

MRF 2021.231
Ikke grundlag for at underkende Frederikssund Kommunes afvisning af, at E’s 5,6 ha ejendom var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 24, da der ikke forekom udyrkede arealer på ejendommen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. september 2021, j.nr. 19/07242

MRF 2021.232
Ophævet og hjemvist Viborg Kommunes VVM-tilladelse til vindmøllepark 700 meter fra fuglebeskyttelsesområde, da Planklagenævnet i juni 2021 havde ophævet plangrundlaget for projektet grundet mangelfuld belysning af vindmølleparkens påvirkning af taigasædgæs.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. september 2021, j.nr. 20/05478, 20/06201 og 20/06204

MRF 2021.233
Ændret påbud efter jordforureningslovens § 40 om at undersøge en jordforurening til D som driftsherre af metalskrotvirksomhed, så det ikke omfattede undersøgelse af chlorerede og polære opløsningsmidler, PFAS-forbindelser og phthalater, da det ikke kunne antages, at der kunne meddeles påbud til D om oprydning af forurening med disse stoffer, da den væsentligste del af forureningen med disse stoffer måtte antages sket før 1/1 2001, og da der ikke var grundlag for at meddele påbud om oprydning efter miljøbeskyttelseslovens § 69, jf. § 19, for den ældre forurening. Ikke taget stilling til betydningen af, at D først i 2005 ved selskabsretlig fusion havde overtaget virksomheden, der havde været drevet på ejendommene siden 1968.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. september 2021, j.nr. 18/05237

MRF 2021.234
Afgørelse om at fastholde en registrering af beskyttet overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3 stadfæstet, bl.a. fordi arealerne i en længere årrække både før og efter naturbeskyttelseslovens ikrafttræden var blevet drevet ekstensivt med græsning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. september 2021, j.nr. 18/05569

MRF 2021.235
Ophævet lovliggørende dispensation til delvis oprensning af § 3-beskyttet sø og påbud om reetablering i form af oprensning af den resterende del, bl.a. fordi naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, ikke indeholder hjemmel til at påbyde naturforbedrende tiltag. Stadfæstet afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af beskyttet mose, da ønsket om en mere hensigtsmæssig jordbrugsmæssig udnyttelse ikke var tilstrækkeligt til at begrunde dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. september 2021, j.nr. 18/05606

MRF 2021.236
Stadfæstet lovliggørende dispensation til vinteropbevaring af havbrugsringe inden for strandbeskyttelseslinjen med henvisning til indretningshensyn til virksomheden, da forholdet i en periode på 32 år ikke var blevet påtalt af myndighederne, uanset der ikke forelå myndighedspassivitet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. september 2021, j.nr. 20/13180

MRF 2021.237
Ophævet og hjemvist screeningafgørelse om, at et skovrejsningsprojekt ikke var VVM-pligtigt, da projektet ifølge bygherrens ansøgningen skulle etableres helt til skel ved naboejendomme, mens der i screeningafgørelsen var forudsat en afstand på 30 meter efter de statslige tilskudsregler, hvorfor screeningsafgørelsen ikke var foretaget på grundlag af bygherres beskrivelse af projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. september 2021, j.nr. 20/11793

MRF 2021.238
Ophævet og hjemvist tilladelse til placering af syv husbåde i Aabenraa Lystbådehavn, da miljøbeskyttelsesloven også gælder for landbaseret forureningspåvirkning af søterritoriet, hvorfor Kystdirektoratet skulle have inddraget hensyn til de eksisterende havnevirksomheder, der kunne blive mødt af påbud om bl.a. støjnedbringelse som følge af nærliggende husbåde.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. september 2021, j.nr. 21/03231, 21/03234 og 21/04731

MRF 2021.239
Ikke medhold i klage over lovliggørende lokalplan for to vindmøller nær Natura 2000-område, da konsekvensvurderingen fandtes tilstrækkelig, fordi risikoen for drab af flagermus var reduceret ved de i VVM-tilladelsen fastsatte vilkår. Støjberegninger foretaget i strid med vindmøllebekendtgørelsen udgjorde ikke en mangel ved miljørapporten, da der efterfølgende var foretaget korrekte beregninger.

Planklagenævnets afgørelse af 7. juli 2021, j.nr. 21/00253, 20/12346, 21/02402 og 21/02411

MRF 2021.240
Stadfæstet landzonetilladelse til midlertidig etablering af parkeringsareal i tilknytning Tirpitz-museet i Blåvand, da parkeringsarealet var etableret uden for fredninger og beskyttet natur og alene skulle bruges i perioder med spidsbelastning for at sikre hensigtsmæssige trafikforhold i området.

Planklagenævnets afgørelse af 13. juli 2021, j.nr. 19/09402

MRF 2021.241
Ikke medhold i klage over kommuneplantillæg og lokalplan for opstilling af tre vindmøller samt solcelleanlæg 1,1 km fra Natura 2000-område, hvor damflagermus var en del af udpegningsgrundlaget, bl.a. fordi en screening af planernes påvirkning fandtes tilstrækkelig, da der var foretaget tilstrækkelige undersøgelser af skadevirkningerne på flagermus, der ligeledes kunne reduceres ved de udvidede krav til driftsstop, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde fastsat ved stadfæstelse af VVM-tilladelsen samme dag. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 15. juli 2021, j.nr. 20/14000, 20/14002 og 20/14005

MRF 2021.242
Opsættende virkning af klage over lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllepark 100 m fra Natura 2000-område med kongeørnerede i Lille Vildmose, da der alene forelå screening af plangrundlagets påvirkning af Natura 2000-området, uanset Miljøstyrelsen havde fremsat indsigelser mod placeringen.

Planklagenævnets afgørelse af 15. juli 2021, j.nr. 21/06963, 21/06964, 21/06966 og 21/06967

MRF 2021.243
Ikke medhold i klage over afgørelse om, at terrænregulering på en landbrugsejendom med vandlidende lavninger ikke krævede landzonetilladelse, da terrænregulering var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften, hvorfor der ikke var tale om en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnets afgørelse af 16. juli 2021, j.nr. 20/02520

MRF 2021.244
Afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan for asfaltanlæg i miljøklasse 7, ophævet, da den anbefalede mindsteafstand fra virksomheden til nærmeste bolig var overskredet, og da kommunen i screeningsafgørelsen alene havde angivet, at støjgrænseværdier ville fastsættes som krav i en miljøgodkendelse til den konkrete aktivitet.

Planklagenævnets afgørelse af 11. august 2021, j.nr. 20/00955

MRF 2021.245
Ophævet lovliggørelsespåbud om udskiftning af facademateriale på et skur, da facadematerialet i form af fibercement fremstod som malede brædder af træ, hvilket var tilladt efter lokalplanen.

Planklagenævnets afgørelse af 13. august 2021, j.nr. 20/10163

MRF 2021.246
Ikke medhold i klage over afslag på dispensation fra lokalplan til udskiftning af dør, da Planklagenævnet ikke havde kompetence til at efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering, der i øvrigt ikke var i strid med lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnets afgørelse af 16. august 2021, j.nr. 20/06459

MRF 2021.247
Afslag på landzonetilladelse til udvidelse af sommerhus fra 38 m² til 83 m² ændret til en tilladelse, bl.a. fordi kommunen ikke havde meddelt påbud efter planlovens § 43 på grundlag af en privatretlig servitut, der fastsatte en maksimal bebyggelse på 38 m².

Planklagenævnets afgørelse af 23. august 2021, j.nr. 20/08641

MRF 2021.248
Ikke medhold i klage over miljøvurdering af kommuneplantillæg for et solcelleanlæg ved Rødby Fjord, da planområdet overvejende bestod af intensivt drevne landbrugsarealer, der ikke havde særlig værdi for bilag I-fugle- eller trækfuglearter, hvorfor det ikke i miljøvurderingen var nødvendigt at vurdere, om realiseringen af planen vil medføre forringelser af levestederne for arterne.

Planklagenævnets afgørelse af 24. august 2021, j.nr. 21/03425

MRF 2021.249
Ophævet afgørelse om, at fældning af et træ var lokalplanstridigt, da det i lokalplanen alene var fastsat, at større træer ikke måtte fældes uden byrådets tilladelse, uden en præcis angivelse af, hvilke træer der skulle bevares.

Planklagenævnets afgørelse af 25. august 2021, j.nr. 20/09155

MRF 2021.250
Ophævet kommunes forbud i april 2021 efter planlovens § 43 mod at opføre et enfamiliehus i strid med tilstandsservitut fra 1959, da kommunen i juni 2021 havde vedtaget en lokalplan, der aflyste servitutten.

Planklagenævnets afgørelse af 27. august 2021, j.nr. 20/06277

MRF 2021.251
Ophævet landzonetilladelse efter planlovens § 36, stk. 2, til en gyllebeholder på 4.000 m³, da gyllebeholderen ikke var erhvervsmæssig nødvendig for driften af landbrugsejendom med planteavl bl.a. henset til ejendommens størrelse på 54,9 ha, at ejendommen var ubebygget, og at ejendommen kørte efter undtagelsesbestemmelsen for kvælstoftildeling.

Planklagenævnets afgørelse af 30. august 2021, j.nr. 20/04530

MRF 2021.252
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af et redskabsskur i strid med lokalplan, da kommunen i modstrid med proportionalitetsprincippet ikke havde vurderet, om der kunne meddeles lovliggørende dispensation fra lokalplan, forud for påbuddet.

Planklagenævnets afgørelse af 30. august 2021, j.nr. 20/11317

MRF 2021.253
Afslag på landzonetilladelse til opførelse af en telemast på 42 meter i et område med landskabelige udpegninger ændret til en tilladelse med vilkår, da der ikke fandtes alternative placeringer, der kunne opfylde dækningskrav i licensforpligtigelse.

Planklagenævnets afgørelse af 31. august 2021, j.nr. 20/10729

MRF 2021.254
Afslag på ansøgning om bibeholdelse af cykelskur opført i strid med servitut meddelt med henvisning til planlovens § 43 udgjorde et påbud, da der var varslet påbud om fysisk lovliggørelse, og da der i afgørelsen var fastsat en frist herfor. Påbuddet ophævet og hjemvist, da det alene var meddelt til en enkelt beboer som bruger og ikke til ejerforeningen, som ejede ejendommen.

Planklagenævnets afgørelse af 7. september 2021, j.nr. 20/06101

MRF 2021.255
Ophævet lovliggørelsespåbud om genplantning af træer fældet i strid med lokalplan, da påbuddet var meddelt på vilkår om, at genbeplantningen skulle ske med bestemte træsorter med en bestemt størrelse og placering, hvilket ikke fremgik af de planlægningsmæssige hensyn i lokalplanen.

Planklagenævnets afgørelse af 17. september 2021, j.nr. 20/13773

MRF 2021.256
Ikke medhold i klage over kommuneplan med tilhørende miljørapport, hvor landbrugsområde med særlige drikkevandsinteresser var udlagt til erhverv. Modstrid mellem forskellige dele af kommuneplanen fandtes ikke relevant, da der var tale om overordnet planlægning og ikke en afgørelse, hvor kommuneplanen havde betydning.

Planklagenævnets afgørelse af 22. september 2021, j.nr. 18/06263 og 19/01159

MRF 2021.257
Ophævet og hjemvist landzonetilladelse efter planlovens § 36, stk. 2, til en gyllebeholder på 3.000 m³, da kommunen i vurderingen af gyllebeholderens erhvervsmæssige nødvendighed havde inddraget matrikler tilhørende andre ejendomme end den, hvorpå beholderen skulle placeres.

Planklagenævnets afgørelse af 22. september 2021, j.nr. 20/05300

MRF 2021.258
Afslag på landzonetilladelse til udvidelse af antallet af flyoperationer på en flyveplads ændret til en tilladelse, bl.a. fordi flyvepladsen var etableret på grundlag af miljøgodkendelse og kunne overholde de vejledende støjgrænser med vilkår om, at parkering skulle ske på ejendommen.

Planklagenævnets afgørelse af 27. september 2021, j.nr. 20/09423

MRF 2021.259
Landzonetilladelse til skovrejsningsprojekt ophævet som ufornøden, da etableringen af skov var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 5, og dermed ikke krævede landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse af 27. september 2021, j.nr. 20/14236

MRF 2021.260
Ophævet lokalplan for Djurs Sommerland, da lokalplanen i strid med planlovens § 15 b ikke indeholdt bestemmelser, der sikrede den fremtidige anvendelse mod lugtforureningen fra et miljøgodkendt husdyrbrug med svineproduktion beliggende 400 meter fra lokalplanområdet. Planlovens § 15 b omfatter ikke ansøgte udvidelser, hvor der ikke er meddelt godkendelse eller ændringer af geneafstand, efter at lokalplanen er vedtaget.

Planklagenævnets afgørelse af 28. september 2021, j.nr. 19/05008

MRF 2021.261
Stadfæstet afslag på landzonetilladelse til terrænregulering, da der var tale om opbevaring af overskudsjord, der oversteg, hvad der var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften, og da ændringen ville medføre en negativ påvirkning af landskabet.

Planklagenævnets afgørelse af 29. september 2021, j.nr. 20/02442, 20/02443, 20/02444 og 20/02445

MRF 2021.262
Ikke medhold i klage over lokalplan, da der var truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at lokalplanen ikke ville medføre forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for arten toplærke, der ikke er omfattet af planhabitatbekendtgørelsen, uanset at toplærke er rødlistet i Danmark.

Planklagenævnets afgørelse af 29. september 2021, j.nr. 21/10108

MRF 2021.263
Klagesag om forbud efter planlovens § 14 mod bygningsændringer genoptaget og påbuddet ophævet, da kommunen ikke havde afkortet forbuddets gyldighedsperiode i forhold til sagsbehandlingstiden, der var pågået i 1 år på tidspunktet for nedlæggelse af forbuddet.

Planklagenævnets afgørelse af 1. oktober 2021, j.nr. 21/10714

MRF 2021.264
Afvist annullation af Kommissionens afslag på intern prøvelse af godkendelsen af ftalatet DEHP efter Århusforordningen. Ved vurdering af DEHP efter REACH-forordningens art. 60, stk. 4, var Kommissionen alene forpligtet til at tage hensyn til den reproduktionstoksiske egenskab, der havde begrundet ftalatets optagelse på forordningens bilag XIV, uanset at Danmark i 2014 fremlagde en rapport, hvorefter DEHP også er særligt problematisk pga. hormonforstyrrende egenskaber.

EU-Domstolens dom af 6. oktober 2021, 1. afd., sag C-458/19 P, ClientEarth mod Kommissionen

MRF 2021.265
Krydsoverensstemmelsessanktioner kunne ikke begrundes med naturlige periodiske oversvømmelser af arealer i Natura 2000-områder i sig selv ændrede klassificeringen som ”permanent græsareal”, da en oversvømmelse ikke udgør en ”omdrift” af arealet, uanset at oversvømmelsen kan forsinke tidspunktet for slåning af arealet.

EU-Domstolens dom af 14. oktober 2021, 7. afd., sag C-373/20, Dyrektor Z. Oddziału Regionalnego Agencji Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa

MRF 2021.266
De italienske myndigheder kunne på baggrund af art. 3(5) i forordning 1013/2006 om overførsel af affald afslå tilladelse til udførsel af mekanisk behandlet blandet ikke-farligt husholdningsaffald til nyttiggørelse som brændsel til energi på cementfabrik i Slovenien, da behandlingen i Italien ikke havde ændret det blandede husholdningsaffalds væsentlige egenskaber.

EU-Domstolens dom af 11. november 2021, 8. afd., sag C-315/20, Regione Veneto

MRF 2021.267
Selv om kraftvarmeværks kølevand blev udnyttet på køleanlæg, der omdanner varme til kulde, og anvendt til afkøling på halvlederfabrik, og der var meddelt en samlet miljøgodkendelse, kunne halvlederfabrikkens tidligere emissioner af drivhusgasser ikke indgå i beregningsgrundlaget for tildeling af gratis emissionskvoter efter kvotedirektivet grundet risiko for CO₂-lækage (carbon leakage).

EU-Domstolens dom af 11. november 2021, 5. afd., sag C-938/19, Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf

MRF 2021.268
Hvis en kvotevirksomhed på grundlag af en retsafgørelse har krav på flere gratis emissionskvoter, end myndigheden har tildelt i den 3. kvotehandelsperiode, skal retsafgørelsen fuldbyrdes, uanset om dette sker i den 4. kvotehandelsperiode.

EU-Domstolens dom af 25. november 2021, 5. afd., sag C-271/20, Aurubis

MRF 2021.269
Udøvelse af landbrugsaktiviteter i strid med koncessionsaftale og uden koncessionsgiverens samtykke udelukker ikke arealrelateret landbrugsstøtte, når landbrugeren har en tilstrækkelig autonomi med henblik på udøvelsen af sin landbrugsaktivitet, og koncessionsaftalen ikke udgør en hindring for udøvelse af landbrugsaktiviteten på arealet.

EU-Domstolens dom af 16. december 2021, 6. afd., sag C-225/20, Euro Delta Danube

MRF 2021.270
Forbrændingsanlæg med en maksimal kapacitet til en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW er omfattet af kvotedirektivet, uanset om kapaciteten udnyttes, medmindre anlæggets drift er blevet begrænset på en permanent måde, der ikke kan omgøres uden et større teknisk indgreb eller uden tilladelse fra den nationale kompetente myndighed, og dette kan efterprøves af myndigheden.

EU-Domstolens dom af 16. december 2021, 10. afd., sag C-575/20, Apollo Tyres (Hungary)

MRF 2021.271
De tjekkiske myndigheder havde pligt til at afslå gratistildeling af kvoter til virksomheden A, der oxygenkonverterer flydende jern, efter at Kommissionen ved afgørelse 2013/448 om gratistildeling af kvoter til kvotevirksomheder havde udelukket A fra gratistildeling, da A ikke havde anfægtet Kommissionens afgørelse inden for to måneders søgsmålsfristen i TEUF art. 263(4), når A var individuelt, væsentligt berørt af Kommissionens afgørelse.

EU-Domstolens dom af 21. december 2021, 10. afd., sag C-524/20, VÍTKOVICE STEEL

MRF 2021.272
Kommissionens afgørelse om ikke at indlede traktatbrudsprocedure udgør ikke en forvaltningsakt omfattet af Århusforordningens art. 10, da Kommissionen handler som administrativ prøvelsesinstans. Århusforordningens forenelighed med Århuskonventionens art. 9, stk. 3, kan ikke prøves, da art. 9, stk. 3, ikke har direkte virkning.

Rettens dom af 15. december 2021, 2. afd., sag T-569/20, Stichting Comité N 65 Ondergronds Helvoirt mod Kommissionen, støttet af Rådet, Parlamentet og Holland

MRF 2021.273
Entreprenørs anbringelse af containere og byggemateriel på offentlig vej i forbindelse med renovering af ejendomme ud til vejen fandtes anbragt i forretningsmæssigt øjemed, og kommunen var derfor berettiget til at kræve betaling herfor i henhold til vejlovens § 80, stk. 2.

Højesterets dom af 27. april 2021, 1. afd., sag BS-30298/2020-HJR

MRF 2021.274
Ikke ejendomshævd til areal, hvor der siden 1950’erne havde været placeret en del af en carport i henhold til mundtlig aftale, da aftalen skulle anses for at gælde indtil videre og med virkning for skiftende ejere af de to ejendomme, og den skete råden dermed var retmæssig.

Højesterets dom af 22. november 2021, 2. afd., sag BS-58843/2019-HJR

MRF 2021.275
Bøder og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, om at fjerne træterrasse opført uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18, idet en tidligere meddelt midlertidig dispensation af hensyn til kørestolsbruger, der var afgået ved døden, blev anset for bortfaldet.

Vestre Landsrets dom af 18. juni 2021, 11. afd., sag S-2274-20

MRF 2021.276
Tinglyst ledningsservitut, der gav ledningsejer ret til vederlagsfri beskæring i et 20 meters bælte fra højspændingsledning på B’s ejendom, gav ikke elselskab ret til vederlagsfrit at fjerne beplantning uden for det 20 meters bælte, uanset en sådan fjernelse var pålagt af Sikkerhedsstyrelsen.

Vestre Landsrets dom af 25. juni 2021, 2. afd., sag BS-44125/2019-VLR

MRF 2021.277
Verserende retssag om tilskødning af to udviklingsejendomme kunne på anmodning fra sagsøger tinglyses på ejendommene, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 3. Ikke en fejl, at sagsøgte ikke var blevet gjort bekendt med anmodningen.

Vestre Landsrets kendelse af 29. juni 2021, 10. afd., sag BS-10848/2021-VLR

MRF 2021.278
Ejere af to ejendomme fik på grundlag af servitut anerkendelsesdom for, at ejere af to tjenende ejendomme ud mod kysten skulle beskære al beplantning inklusiv større træer til to meters højde over terræn og betale alle omkostninger hertil, idet frihedshævd blev afvist.

Vestre Landsrets dom af 12. august 2021, 2. afd., sagerne BS-26011/2019-VLR og BS-26013/2019-VLR

MRF 2021.279
Ikke henvisning til landsretten i 1. instans af sag om kommunes eventuelle erstatningsansvar for udstedelse af byggetilladelse til sommerhus i fredskov, da den ansvarsmæssige betydning af byggelovens § 16, stk. 11, om lovgennemgang alene ville blive aktualiseret, såfremt der ikke var indtrådt forældelse, hvilket var behandlet i retspraksis og teori.

Vestre Landsrets kendelse af 19. august 2021, 14. afd., sag BS-23484/2021-VLR

MRF 2021.280
Servitut om, at den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 9b havde ret til parkering af to biler på matr.nr. 9a, skulle fortolkes efter ordlyden og gav ikke ejer af matr.nr. 9b ret til placering af affaldsbeholdere og andre genstande på arealet.

Vestre Landsrets dom af 26. august 2021, 8. afd., sag BS-11931/2020-VLR

MRF 2021.281
Afvist, at privatretlig servitutbestemmelse fra 1926 om byggelinje kunne kræves aflyst af ejer af tjenende ejendom, efter ejer af herskende ejendom var afgået ved døden, da påtaleretten efter en formålsfortolkning måtte anses at tilkomme den til enhver tid værende ejer af den herskende ejendom.

Vestre Landsrets kendelse af 7. september 2021, 7. afd., sag B-0278-21

MRF 2021.282
Utinglyst, hævdvunden vejret over sommerhusgrund ekstingveret, da køberne var i god tro om vejretten, uanset det fremgik af bl.a. købsaftalen, at en del af grunden var udlagt til vej, og køberne havde konstateret nogle fliser, der blev anvendt af servituthaveren.

Vestre Landsrets dom af 9. september 2021, 9. afd., sag BS-39997/2020-VLR

MRF 2021.283
Eksklusiv brugsret til areal, hvorpå der var placeret en skelmur, med et opsigelsesvarsel på 30 år betinget af udlejers betaling af 300.000 kr. til brugshaver, var i strid med udstykningslovens § 16, stk. 1, hvorfor tinglysning blev afvist.

Vestre Landsrets kendelse af 9. september 2021, 7. afd., sag B-0229-21

MRF 2021.284
Beslutning om at ændre placering af nedgravede affaldscontainere i forhold til en lokalplan var ikke båret af usaglige hensyn, og kommunen fandtes at have foretaget behørig partshøring.

Vestre Landsrets dom af 15. september 2021, 4. afd., sag BS-15932/2020-VLR

MRF 2021.285
Ikke ejendomshævd, uanset der var udøvet en ejers råden over arealet i mere end 20 år, da rådighedsudøvelsen var sket i henhold til tilladelse fra ejendommens ejer og dermed ikke var retsstridig.

Vestre Landsrets dom af 17. september 2021, 8. afd., sag BS-32771/2020-VLR

MRF 2021.286
Tidligere naboers erstatningssag mod Forsvarsministeriet for fremtidige naboretlige støjulemper fra Flyvestation Skrydstrup som følge af udskiftning af kampfly ikke anset at indeholde sådanne principielle spørgsmål, at sagen skulle behandles af landsretten som 1. instans. [Kæret - se MRF 2022.158 H]

Vestre Landsrets kendelse af 4. oktober 2021, 14. afd., sag BS-31467/2021-VLR

MRF 2021.287
Ikke servituthævd på færdselsret over naboejendom, da der ikke var nogen form for indretning, der fremtrådte som etableret med henblik på færdslen (synbar servitutindretning), og råden i alderstid ikke var godtgjort.

Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2021, 14. afd., sag BS-13909/2021-VLR

MRF 2021.288
Under sag om forhøjelse af tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om fysisk lovliggørelse af lokalplanstridig tagterrasse kunne der ikke ske fornyet prøvelse af eller bevisførelse om påbuddets lovlighed.

Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2021, 13. afd., sag S-1520-21

MRF 2021.288/2
B pålagt at betale tilslutningsgebyr for tilslutning til offentlig kloak efter § 2 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, da oplysning om betalt spildevandstilslutning i henhold til landvæsenskommissionskendelse i B’s tinglyste skøde fra 1969 med kommunen som sælger måtte anses for en fejlskrift, da der alene forelå en landvæsensnævnskendelse fra 1964.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 2021, 15. afd., sag BS-7636/2021-VLR

MRF 2021.288/3
Ikke ekstinktion af utinglyst vejret, da købernes advokat burde have undersøgt vejretten nærmere, og da det var ubestridt, at der skulle ske identifikation mellem køberne og deres advokat. Servituthaveren havde krav på tinglysning af vejretten.

Vestre Landsrets dom af 22. oktober 2021, 4. afd., sag BS-10414/2021-VLR

MRF 2021.289
Stævning tinglyst på ejendom forhindrede ikke ejeren i at disponere over ejendommen og var derfor ikke til hinder for tinglysning af Geodatastyrelsens registreringsmeddelelse om udstykning af ejendommen.

Vestre Landsrets kendelse af 28. oktober 2021, 7. afd., sag B-0303-21

MRF 2021.290
Kravet i privatvejslovens § 66 om tilladelse til placering af genstande mv. på private fællesveje udelukker ikke, at der kan vindes ejendomshævd eller brugshævd over vejarealet i en sag mellem den rådende og vejejeren. Dog ikke godtgjort, at placering af brændestabel på vejarealet havde haft en sådan karakter i hævdstid, at der var vundet hævd.

Vestre Landsrets dom af 3. november 2021, 14. afd., sag BS-12224/2021-VLR

MRF 2021.291
Grusvej over et engareal anset for omfattet af naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, om veje og stier i det åbne land, og påbud om at fjerne afspærring var gyldig, uden det kunne tillægges betydning, at kommunens ekspropriation af vejstykket efter privatvejsloven var ophævet som uhjemlet og ansvarspådragende. Afvist magtfordrejning.

Vestre Landsrets dom af 9. november 2021, 2. afd., sag BS-50039/2020-VLR

MRF 2021.292
Skyggegener fra fem 20 m høje træer i Højbjergkvarteret tæt ved Marselisborg Dyrehave oversteg ikke den naboretlige tålegrænse under hensyn til, at området var præget af store gamle træer på 20-25 m.

Vestre Landsrets dom af 22. november 2021, 1. afd., sag BS-28184/2021-VLR

MRF 2021.293
Lokalplantillæg og byggetilladelse til 270 ungdomsboliger med en bebyggelsesgrad af byggefelt på 482 % fandtes ikke ugyldige som følge af finansiel magtfordrejning, manglende partshøring eller konflikt med kommuneplan. Byggetilladelse til altaner, der rakte ind over skel til privat fællesvej, blev dog ophævet.

Østre Landsrets dom af 29. april 2021, 7. afd., sag BS-30492/2019-OLR

MRF 2021.294
Ikke færdselsret midt henover ejendom i medfør af servitut, der ifølge sin ordlyd udlagde en vej langs ejendommens nordskel, som vendte ud mod kysten. Grundet servituttens formål og omstændighederne i øvrigt måtte servitutten undergives en korrigerende fortolkning, så den omfattede en faktisk etableret vej syd for ejendommen. Hævd fandtes ikke godtgjort.

Østre Landsrets dom af 13. august 2021, 2. afd., sag BS-48359/2019-OLR

MRF 2021.295
Kystdirektoratet ikke rette sagsøgte i sag om afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse af hæk og containere inden for strandbeskyttelseslinjen, hvori Miljø- og Fødevareklagenævnet havde truffet afgørelse.

Østre Landsrets dom af 23. august 2021, 10. afd., sag BS-45877/2020-OLR

MRF 2021.296
17 meter højt fyrretræ placeret 1 meter fra skel, hvor 1/5 af kronen overskred skelgrænsen til naboejendom, og som medførte skyggegener i form af tab af ca. 400 solskinstimer på primær terrasse, oversteg ikke naboretlig tålegrænse, men nabo havde krav på beskæring af den del af kronen, der overskred skelgrænsen.

Østre Landsrets dom af 4. oktober 2021, 17. afd., sag BS-16142/2019-OLR

MRF 2021.297
Afvisning af sag om grænsehævd, da der ikke var afholdt skelforretning, jf. udstykningslovens § 38, uanset at sagen tillige angik spørgsmålet om den aftaleretlige gyldighed af en erklæring om afsætning af skel.

Østre Landsrets dom af 7. oktober 2021, 5. afd., sag BS-23639/2021-OLR

MRF 2021.298
Ikke ejendomshævd (grænsehævd) over jordstykke mellem skel og hæk, da der ikke var udøvet en ejers råden over jordstykket. Skelforretning havde konkluderet hævd. [Anket - se MRF 2023.120 H]

Østre Landsrets dom af 29. november 2021, 25. afd., sag BS-13523/2021-OLR

MRF 2021.299
Mundtlig aftale om vejret over privat fællesvej var efter sin karakter ikke uopsigelig, og ejerne havde ret til at opsige aftalen med rimeligt varsel.

Østre Landsrets dom af 29. november 2021, 3. afd., sag BS-44410/2020-OLR

MRF 2021.299/2
Servitut fra 1965 tinglyst på A’s ejendom og B’s ejendom om, at fældning af træer de nærmeste 5 meter fra skel kun måtte ske i ”samråd” med ejer af naboejendom, var overtrådt ved B’s fældning af træer mod A’s protest. B idømt 50.000 kr. i erstatning under hensyn til, at B delvist havde retableret med nyplantning, der dog ikke hindrede indbliksgener i en periode.

Østre Landsrets dom af 3. december 2021, 19. afd., sag BS-14151/2021-OLR

MRF 2021.300
Ikke grundlag for at underkende Københavns Kommunes påbud efter planlovens § 51 om at fjerne en 7 x 15 meter teltoverdækning af petanquebane på hotelterrasse, da der var tale bebyggelse i modstrid med lokalplanbestemmelse om, at ny bebyggelse bortset fra mindre bygninger forudsætter ny lokalplan.

Østre Landsrets dom af 6. december 2021, 2. afd., sag BS-49015/2020-OLR

MRF 2021.300/2
Bøde på 5.000 kr. og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om efterlevelse af vilkår i en lovliggørende landzonetilladelse fra 2001 til stålhal, hvorefter der ikke måtte forekomme udendørs oplag eller henstilling af uindregistrerede biler på ejendommen.

Østre Landsrets dom af 7. december 2021, 22. afd., sag S-597-21

MRF 2021.301
Servitutaftaler indgået mellem kommune og forsyningsselskaber, der fraveg gæsteprincippet, var i strid med saglighedskravet, idet aftalerne alene havde til formål at overvælte omkostningerne til ledningsomlægninger på Banedanmark som anlægsmyndighed.

Østre Landsrets dom af 13. december 2021, 25. afd., sagerne BS-4935/2021-OLR og BS-4961/2021-OLR

MRF 2021.301/2
Uanset at afgørelse fra 2015 om kontinuitetsbrud ikke kunne være genstand for domstolsprøvelse, foretog landsretten en indirekte prøvelse af 2015-afgørelsen i forbindelse med prøvelse af, om et afslag på genoptagelse meddelt i 2018 var gyldigt.

Østre Landsrets dom af 13. december 2021, 2. afd., sag BS-6487/2020-OLR

MRF 2021.301/3
Det fandtes godtgjort, at A havde færdselsret i medfør af bestemmelser i et skøde, der i 1952 var tinglyst servitutstiftende på B’s ejendom, og at A var påtaleberettiget efter servitutten, uanset at skødet ikke kunne fremskaffes. Dissens.

Østre Landsrets dom af 21. december 2021, 23. afd., sag BS-4266/2021-OLR

MRF 2021.302
Ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skøn ved afslag på dispensation fra fortidsbeskyttelseslinje til råstofindvinding. Kommunens tidlige tilkendegivelser over for tidligere ejer og aftaler med denne om omlægning af til- og frakørselsvej gav ikke råstofselskab berettigede forventninger på dispensation.

Retten i Holstebros dom af 4. juni 2021, sag BS-20266/2020-HOL

MRF 2021.303
Ikke grundlag for at underkende påbud til ejer om at ophøre med jordbearbejdning af have, der var registeret som § 3-beskyttet engareal, da ejeren ikke havde løftet beviset for, at arealet ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden havde haft karakter af en ”eksisterende have”.

Retten i Holstebros dom af 25. juni 2021, sag BS-39572/2020-HOL

MRF 2021.304
Byggetilladelse ophævet pga. manglende partshøring af nabo. Sagen hjemvist, da konsekvenserne af ugyldigheden måtte bero på en ny myndighedsafgørelse, der efterfølgende kunne indbringes for domstolene. Antaget at byggetilladelse kan nægtes, uanset om byggeretten overholdes, hvis byggeriet vil krænke væsentlige hensyn af naboretlig karakter.

Retten i Helsingørs dom af 28. juni 2021, sag BS-30413/2020-HEL

MRF 2021.305
Lokal miljøgruppe fik nedlagt midlertidigt forbud mod bygherres igangværende bygge- og anlægsaktiviteter på Amager Fælled på grundlag af klagenævns afgørelse om opsættende virkning af klage over plan- og VVM-grundlag for projektet, men betinget af sikkerhedsstillelse på 2 mio. kr.

Københavns Byrets kendelse af 17. august 2021, sag BS-28650/2021-KBH

MRF 2021.306
Ikke grundlag for at tilsidesætte påbud efter planlovens § 51 om fraflytning til ejere af fire feriehuse beliggende i byzone ved Grenaa Lystbådehavn, da der efter lokalplanen fra 2001 med forbud mod helsårsbeboelse, og søgsmålsfristen for prøvelse af lokalplanen var udløbet. Afvist, at pensionistreglen i planlovens § 41 kunne anvendes med henvisning til, at denne ret kun omfatter sommerhusområder ifølge vejledning fra 1991 om pensionisters ret til helårsbeboelse.

Retten i Randers’ dom af 22. oktober 2021, sag BS-25281/2019-RAN

MRF 2021.307
Ikke forhøjelse af ulempeerstatning som følge af forøget støj og rystelser ved forskydning af vej, da overtaksationskommissionens skøn ikke hvilede på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, og da skønserklæring var behæftet med en vis usikkerhed og bl.a. ikke inddrog sammenligningshandler.

Retten i Holbæks dom af 3. november 2021, sag BS-58946/2019-HBK

MRF 2021.308
Ikke grundlag for at tilsidesætte Guldborgsund Kommunes beslutning om at søge en retlig lovliggørelse af 10 sommerhuse ved udarbejdelse af ny lokalplan. Kommunen ikke erstatningsansvarlig, da det endnu var uafklaret, om sagen endeligt ville ende med retlig eller fysisk lovliggørelse.

Retten i Nykøbing Falsters dom af 17. november 2021, sag BS-46694/2020-NYK

MRF 2021.309
Kommune var ikke forpligtet til at meddele lovliggørende dispensation fra BR18 til anvendelse af kælderetage til beboelse. Uden betydning, at kælderen i over 10 år havde været registreret som beboelsesareal i BBR, og at de nuværende ejere havde erhvervet ejendommen i den tro, at kælderen kunne anvendes til beboelse. Det var heller ikke godtgjort, at kælderen i forvejen havde status som beboelsesareal.

Retten i Lyngbys dom af 3. december 2021, sag BS-25864/2021-LYN

MRF 2021.310
A og B fandtes ikke væsentligt, individuelt berørt af, at kommunen meddelte lovliggørende tilladelse efter vejlovens § 49 til, at naboens indkørsel blev flyttet, så den var placeret ½ meter fra skel med betydelige færdselsmæssige gener for A og B. Vejdirektoratet havde derfor med rette afvist klage fra A og B over kommunens tilladelse.

Retten i Odenses dom af 22. december 2021, sag BS-12346/2021-ODE

MRF 2021.311
Stadfæstet afslag på tilladelse til blåmuslingefiskeri uden for søterritoriet i Vadehavet, da fartøjet ikke havde status som FTA-fartøj efter fiskeriloven i de ansøgte områder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. september 2021, j.nr. 21/06863

MRF 2021.312
Ophævet miljøgodkendelse af tank til opbevaring af benzin og ethanol på risikovirksomhed ca. 3,5 km fra Natura 2000-område, da der ikke var foretaget en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6. Tank og tankgård var indrettet tilstrækkeligt til forebyggelse eller begrænsning af emissioner til jord og grundvand i forhold til BAT. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. september 2021, j.nr. 18/05500

MRF 2021.313
Stadfæstet påbud efter jordforureningslovens § 40 til V’s metalvirksomhed om undersøgelse af forurening med TCE og PCE af den ejendom, hvor V siden 1962 havde drevet virksomhed, og hvor der frem til 1996 var anvendt TCE og PCE, da det ikke kunne udelukkes, at de påbudte undersøgelser kunne dokumentere, at forureningen skyldtes V’s ansvarspådragende adfærd, og at der dermed kunne meddeles et oprensningspåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, jf. § 19, idet de almindelige forældelsesregler ikke gælder for tilsynsmyndighedernes adgang til at meddele lovliggørelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. september 2021, j.nr. 18/05143

MRF 2021.314
Ikke medhold i klage over Allerød Kommunes VVM-screeningsafgørelse om, at miljøgodkendelse af asfaltfabrik i erhvervsområde med særlige drikkevandsinteresser ikke kræver VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, bl.a. fordi manglende partshøring af vandværker ikke fandtes konkret væsentlig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. september 2021, j.nr. 19/04602, 19/04612 og 19/06151

MRF 2021.315
Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af et sommerhus på beskyttet hede ca. 5 meter fra Natura 2000-område, da området længe havde været planlagt som sommerhusområde og var udbygget som sådant, og da arealet ikke fandtes at være et egnet yngle- og rastested for bilag IV-arter. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. september 2021, j.nr. 20/06776

MRF 2021.316
Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af et sommerhus på beskyttet eng, da sommerhusets placering var begrundet med beskyttelse af to ældre klithedearealer på ejendommen, hvor E i stedet havde ret til at opføre sommerhuset efter naturtypebekendtgørelsens § 1, og da arealet ikke fandtes at være et egnet yngle- og rastested for bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. september 2021, j.nr. 21/04899

MRF 2021.317
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til udtynding af to ellesumpe, da der ikke var redegjort for nødvendigheden af udtyndingen, som ikke fandtes at være naturforbedrende. Afvist, at ejers manglende efterlevelse af opsættende virkning af klage kunne begrunde lovliggørende dispensation, uanset om ejeren havde været i god tro.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. september 2021, j.nr. 20/13925

MRF 2021.318
Ophævet og hjemvist råstoftilladelse til årlig indvinding af op til 350.000 m³ sand, grus og sten ca. 800 meter fra Natura 2000-område, da væsentlighedsvurderingen ikke opfyldte begrundelseskravet, og da der ikke var foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af mulige påvirkninger af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. oktober 2021, j.nr. 20/05758

MRF 2021.319
Afvist klage over udredning af støj fra en havn, da udredningen alene var en statusrapport over foreløbige resultater i forbindelse med kommunens tilsynsforpligtelse og dermed ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand eller omfattet af miljøvurderingslovens § 49.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. oktober 2021, j.nr. 21/04861

MRF 2021.320
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse til udvidelse af svinebrug, da vurdering af BAT-kravet for ammoniak var foretaget på et forkert grundlag, navnlig fordi gulvsystemet i eksisterende stalde skulle indgå i beregningen som et nyt staldafsnit.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. oktober 2021, j.nr. 19/04373

MRF 2021.321
Stadfæstet påbud til produkthandel efter jordforureningslovens § 40 om undersøgelse af, om der var nedsivet forurening gennem betonbelægning etableret fra 1995-2001 med amtets godkendelse, da omfanget af forureningen ikke var klarlagt, og da påbuddet skulle belyse, om den tidsmæssige betingelse var opfyldt i forhold til et senere oprensningspåbud efter jordforureningsloven § 41.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. oktober 2021, j.nr. 19/05637

MRF 2021.322
Efter klage fra Danmarks Naturfredning ophævede nævnet kommunens tilsynsafgørelse om, at sti til Gurre Sø var nedlagt efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 1, da ejerne gennem en låge i hegnet opsat få meter fra nedlagt sti fortsat havde adgang til søen. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. oktober 2021, j.nr. 20/07618

MRF 2021.323
Stadfæstet afslag på dispensation fra aktivitetskravet i muslinge- og østersbekendtgørelsens § 16, stk. 2, ved tildeling af fiskekvote for 2021/2022, da ansøgningen var begrundet med vanskeligheder med at finde børnepasningsmuligheder under COVID-19-pandemien, hvilket nævnet ikke fandt hjemlet i bekendtgørelsens § 17, stk. 1, ligesom ansøgeren ikke havde været sygemeldt med sygdommen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. oktober 2021, j.nr. 21/10208

MRF 2021.324
Ophævet og hjemvist dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af to vandløb begrundet i oversvømmelse og risiko for stormfald i skove, da der ikke var foretaget en vurdering af mulig udledning af okker ved tilbageføring af et vandløb til dets tidligere forløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. oktober 2021, j.nr. 19/04586

MRF 2021.325
Ophævet og hjemvist tillæg til miljøgodkendelse af biogasanlæg til forøgelse af kapacitet fra 36.000 tons om året til 100.000 tons, da godkendelse fejlagtig var sket som bilag 2 virksomhed, og der ikke i godkendelsen var taget højde for de særlige krav, der gælder for bilag 1-virksomheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. oktober 2021, j.nr. 18/04729 og 18/06649

MRF 2021.326
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse til modtageanlæg for neddeling af offshore produktionsanlæg på Esbjerg Havn, da støjberegningerne ikke var udført efter Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj, og da vurdering af støjpåvirkningen af Natura 2000-område var utilstrækkelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. oktober 2021, j.nr. 18/04827

MRF 2021.327
Stadfæstet ”afgørelse” om, at fældede træstammer på en markvej vej udgjorde en hindring af offentlighedens adgang i strid med naturbeskyttelseslovens § 26, da træstammerne besværliggjorde passage og var egnet til at give besøgende indtryk af, at der ikke var adgang til at færdes ad vejen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. november 2021, j.nr. 20/01073

MRF 2021.328
Dispensation til opførelse af tre punkthuse inden for søbeskyttelseslinjen ændret til et afslag, da det ansøgte ville medføre en markant ændring af områdets karakter og en væsentlig fortætning af bebyggelsen, hvilket ville påvirke den landskabelige oplevelse af sølandskabet negativt. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. november 2021, j.nr. 20/06623 og 20/06627

MRF 2021.329
Afvist opsættende virkning af klage over tilladelse til udledning af renset spildevand til Pøle Å, da det var vurderet, at der ikke ville ske en væsentlig påvirkning af et nærliggende Natura 2000-område, og udledningen ikke ville hindre en fremtidig målopfyldelse af vandplanen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 5. november 2021, j.nr. 21/05495

MRF 2021.330
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse til ændring af driften af olieraffinaderis olielager fra langtidsopbevaring til løbende drift, da ændringen ikke skulle reguleres som en bestående listevirksomhed efter supplement til støjvejledningen, og da der ikke var foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af VOC-emissioner i forhold til BAT.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. november 2021, j.nr. 18/05467

MRF 2021.331
Ikke medhold i klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om, at efterafgrødebekendtgørelsen 2020/2021 krævede miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da reguleringen af udbringningsarealer ikke kan indgå som et vilkår ved husdyrbrugsgodkendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. november 2021, j.nr. 20/10329 og 20/10318

MRF 2021.332
Ophævet og hjemvist påbud til benzintankstation om udarbejdelse af forslag til afværgeforanstaltninger meddelt med henvisning til jordforureningslovens § 40 og miljøbeskyttelseslovens § 69, da forureningen ikke var endeligt afgrænset. Klagenævnets mente at have kompetence, uanset påbuddet også var meddelt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, da de påbudte foranstaltninger ikke omfattede gennemførelse af oprensning af forureningen.

Miljø- og Fødeklagenævnets afgørelse af 18. november 2021, j.nr. 18/05048

MRF 2021.333
Ophævet og hjemvist påbud efter jordforureningslovens § 41 om oprydning af forurening fra to brud i 2008 på ledning, der leverer marinediesel til skibe i Esbjerg Havn, på ejendomme, der i forvejen var forurenet med olie og benzin, da påbuddet ikke opfyldte de forvaltningsretlige krav til klarhed og bestemthed.

Miljø- og Fødeklagenævnets afgørelse af 24. november 2021, j.nr. 19/06546

MRF 2021.334
Ophævet og hjemvist tilladelse til ændring af dyrkningspraksis på et areal inden for et Natura 2000-område, da der ikke er hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 19 b til at stille vilkår for anmeldte aktiviteter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. november 2021, j.nr. 18/05491 og 18/06967

MRF 2021.335
Ophævet ekspropriation af et areal til opretholdelse af volumen i et regnvandsbassin i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej, da ejendommens ejer ikke efter spildevandsplanen kunne forvente at skulle afgive areal, hvilket er i modstrid med kravet om hjemmel i lov i grundlovens § 73.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. november 2021, j.nr. 20/14115

MRF 2021.336
Tilladelse efter vandløbslovens § 47 til krydsning af vandløb med et højspændingskabel udført som styret underboring ophævet og hjemvist efter genoptagelse, da der ikke i tilladelsen kan stilles vilkår om udgiftsfordelingen ved en eventuel fremtidig omplacering af ledningen ved regulering eller restaurering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. november 2021, j.nr. 21/08444

MRF 2021.337
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til bekæmpelse af rynket rose i Natura 2000-område stadfæstet, da det fandtes nødvendigt for at forhindre skade på habitatnaturen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. december 2021, j.nr. 19/02978 og 19/02979

MRF 2021.338
Ikke medhold i klage over miljøvurdering af landsplandirektiv for omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, da landsplandirektivet har karakter af en overordnet plan, hvor de miljømæssige konsekvenser kunne vurderes i forhold til den samlede kystnærhedszone, mens miljøpåvirkning af de enkelte områder først kan vurderes i forbindelse med kommunal planlægning. Afvist klage over mangler i oplysning om klageadgang. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. december 2021, j.nr. 20/01056

MRF 2021.339
Ikke medhold i klage over miljøvurdering af landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, da landsplandirektivet er en overordnet plan, hvor de miljømæssige konsekvenser kan vurderes i forhold til den samlede kystnærhedszone, mens miljøpåvirkning af de enkelte områder først kan vurderes i forbindelse med kommunal planlægning. Afvist klage over mangler i oplysning om klageadgang. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. december 2021, j.nr. 20/01062

MRF 2021.339/2
Stadfæstet VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller med højde på 150 m tæt ved Natura 2000-området Lille Vildmose på grundlag af screening efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, da supplerende undersøgelser indsendt af bygherre, mens klagesagen verserede, fandtes at godtgøre, at de oprindeligt krævede afværgeforanstaltninger ikke var nødvendige for at undgå væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Afvist, at projektet ville have skadelig virkning på fouragerende kongeørne i området. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. december 2021, j.nr. 21/06969 og 21/06968

MRF 2021.340
Tillæg til miljøgodkendelse til udledning af overfladevand fra befæstede arealer på et kraftvarmeværk ophævet og hjemvist, da projektet ikke var omfattet af VVM-redegørelsen for det oprindeligt godkendte projekt og derfor udgjorde en udvidelse omfattet af screeningspligten efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 2, pkt. 13, litra a.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. december 2021, j.nr. 18/05071

MRF 2021.341
Landmand tilkendt erstatning på 88.223 kr. efter naturbeskyttelseslovens § 19 g for det driftstab, der var opstået ved to års sagsbehandling af anmeldt genopdyrkning i Natura 2000-område som følge af, at klagenævnet i juni 2010 havde ophævet den opsættende virkning af klage over påbud efter § 19 f, hvor landmanden havde opgjort driftstabet til lidt over 1 mio. kr. Kommunen skal efter § 19 h udrede erstatningsbeløbet forrentet fra august 2011.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2021, j.nr. 18/05396

MRF 2021.342
VVM-tilladelse til etablering af et byudviklingsprojekt på Amager Fælled stadfæstet, da det på baggrund af supplerende undersøgelser og vurderinger indhentet og fremsendt af bygherre, mens klagesagen verserede, fandtes godtgjort, at projektet ikke ville have en væsentlig påvirkning på nærliggende Natura 2000-område eller beskadige områdets økologiske funktionalitet som levested for bilag IV-arten stor vandsalamander. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2021, j.nr. 21/05337 og 21/5338

MRF 2021.343
Afvist opsættende virkning af klage over afgørelse om ikke at fjerne en bæverdæmning, der hindrede regulativfastsat vandføringsevnen i Ramløse Å grundet modstrid med habitatdirektivet, da det alene var en afgørelse om, at vedligeholdelse af vandløbet ville medføre en overtrædelse af EU-retlige forpligtelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 17. december 2021, j.nr. 21/11040

MRF 2021.344
Påbud til olieraffinaderi efter jordforureningslovens §§ 40 og 72 og miljøbeskyttelseslovens § 72 om udlevering af oplysninger om brug, opbevaring og spild af MTBE stadfæstet, da påbuddet ikke fandtes at påføre virksomheden uforholdsmæssige omkostninger, og da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at virksomheden kunne meddeles påbud om oprensning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. december 2021, j.nr. 18/04858

MRF 2021.345
Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til nedgravning af en gylleledning 2 km fra Natura 2000-område ophævet og hjemvist, da der ikke var foretaget en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, inden tilladelsen blev meddelt. Vilkår om tæthedsprøvning er inden for de hensyn, som varetages med miljøbeskyttelseslovens § 19.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2021, j.nr. 18/07731

MRF 2021.346
Miljøstyrelsens VVM-tilladelse til to 200 meter høje forsøgsvindmøller 100 meter fra Natura 2000-område stadfæstet, da en eventuel barriereeffekt ikke ville have en negativ effekt på fugles mulighed for at udnytte Natura 2000-området. Selv om det måtte forventes, at fuglene ville blive fortrængt fra et større område end anført i VVM-redegørelsen, og selv om der ikke var inddraget tab af fourageringsområder uden for Natura 2000-området, fandt nævnet, at der var konkrete holdepunkter for, at de specifikke arter på udpegningsgrundlaget ville tilvænne sig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2021, j.nr. 19/03086

MRF 2021.347
Stadfæstet VVM-tilladelse til landanlæg ved Natura 2000-området ved Stigsnæsværket til kommende havvindmøllepark ved Omø, da VVM-tilladelsen først kan udnyttes, når Energistyrelsen har meddelt VVM-tilladelse til havvindmølleparken.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2021, j.nr. 19/06849

MRF 2021.348
Ikke medhold i klage over lokalplan for boligområde 40 meter fra et autolakeringsværksted, da de vejledende støjgrænser baseret på autoværkstedsbekendtgørelsens § 9 kunne overholdes i lokalplanområdet, hvorfor arealet ikke var støjbelastet efter planlovens § 15 a, stk. 1. Kommunen havde ikke pligt efter § 15 b, stk. 1, til at inddrage mulige fremtidige ændringer eller udvidelser af værkstedsaktiviteterne.

Planklagenævnets afgørelse af 27. september 2021, j.nr. 20/00974

MRF 2021.349
Ophævet landzonetilladelse til opførelse af enfamilieshus på 600 m², da der var tale om en væsentlig udvidelse i forhold til eksisterende bolig på 500 m², så bygningen ville fremstå mere markant i landskabet. Landzonetilladelse til staldbygninger på i alt 510 m² stadfæstet, da bygningerne skulle opføres på omtrent samme placering som de eksisterende og anvendes til hestehold, som er naturligt hjemmehørende i landzone. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 28. september 2021, j.nr. 20/03065

MRF 2021.350
Ikke medhold i klage over afslag på landzonetilladelse til tilførsel af eksterne materialer til en råstofgrav med henblik på videresalg, da aktiviteten fandtes i strid i med lokalplanens principper og derfor ikke kunne tillades, jf. planlovens § 18.

Planklagenævnets afgørelse af 11. oktober 2021, j.nr. 20/14190

MRF 2021.351
Ophævet afgørelse om, at genopførelse af et sommerhus skulle overholde lokalplanbestemmelse om helårsbeboelse, da nedrivningen som følge af skimmelsvamp måtte sidestilles med hændelig undergang, hvorfor genopførelsen med henblik på fortsættelse af den hidtidig lovlig anvendelse ikke var i strid med planlovens § 18.

Planklagenævnets afgørelse af 20. oktober 2021, j.nr. 20/05027

MRF 2021.352
Ophævet Guldborgsund Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan for opstilling af 6 vindmøller på 150 meter og 47,5 ha solceller, bl.a. fordi habitatvurdering af vindmølleparkens påvirkning af fuglebeskyttelsesområde 300 meter fra energiparken fandtes mangelfuld i forhold til påvirkning af havørn og rørhøg, idet vurdering baseret på modelberegning af kollisionsrisiko for alle fugle. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 25. oktober 2021, j.nr. 21/05017, 21/06598, 21/04984, 21/06416, 21/04982, 21/06745, 21/04983, 21/06597, 21/05054 og 21/06392

MRF 2021.353
Ophævet landzonetilladelse til opførelse af en garage på 63 m² i Fingerplanens transportkorridor, da garagen var integreret i eksisterende bebyggelse og derfor var omfattet af planlovens i § 36, stk. 1, nr. 10, hvorfor der ikke var krav om landzonetilladelse. Lokalplanbestemmelse om, at garager skulle opføres i materialer og med en udformning, der efter byrådets skøn harmonerede med ejendommens øvrige bebyggelse, havde ikke den fornødne klarhed til at kunne håndhæves.

Planklagenævnets afgørelse af 9. november 2021, j.nr. 21/04033

MRF 2021.354
Lokalplantillæg for frigivelse af plads til en metrostation ophævet grundet modstrid med planlovens § 28, da kommunen og indenrigsministeren var uenige om, hvorvidt ministerens frafald af veto efter planlovens § 29, stk. 3, forudsatte, at lokalplanen indeholdt en ibrugtagningsbetingelse om erhvervsbebyggelse som støjafskærmende foranstaltning for bagvedliggende byggeri af boliger, uden at Planklagenævnet kunne prøve, om ministeriets krav var i modstrid med planloven.

Planklagenævnets afgørelse af 18. november 2021, j.nr. 21/07924

MRF 2021.355
Ikke medhold i klage over lokalplan om etableringen af 8 boliger i et skovområde, uanset at der ikke var foretaget vurdering af eventuel beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rastelokaliteter for bilag IV-arten flagermus, da det på baggrund af efterfølgende undersøgelser var vurderet, at der ikke ville ske en påvirkning af den økologiske funktionalitet for arten.

Planklagenævnets afgørelse af 19. november 2021, j.nr. 20/07503 og 20/09222

MRF 2021.356
Ikke medhold i klage over påbud efter planlovens § 51 om fysisk lovliggørelse af tagvinduer i strid med lokalplan, selv om vinduerne var etableret før lokalplanens vedtagelse, idet klagenævnet henviste til, at tagvinduerne var i modstrid med tinglyst servitut fra 1928, og at tagvinduerne som følge heraf ikke var lovlige, da lokalplanen blev vedtaget.

Planklagenævnets afgørelse af 29. november 2021, j.nr. 20/13636

MRF 2021.357
Ophævet lokalplan for Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge med tilhørende parkeringsareal inden for kystnærhedszonen 60 meter fra kysten pga. bl.a. mangelfuld belysning af visuelle påvirkning af omgivelserne og manglende planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Dissens. Screeningafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt ophævet, da lokalplanen måtte antages at få væsentlig indvirkning på miljøet henset til projektets størrelse og beliggenhed.

Planklagenævnets afgørelse af 2. december 2021, j.nr. 19/00581 og 19/06138

MRF 2021.358
Ophævet lokalplan og kommuneplantillæg for solcelleanlæg på 67 ha, da der ikke var tale om et mindre område på lokalt plan, hvorfor planerne var omfattet obligatorisk miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Solcelleanlægget var i strid med kommuneplanens retningslinjer, da det ikke udgjorde et ”anlæg af ganske ubetydeligt omfang”.

Planklagenævnets afgørelse af 2. december 2021, j.nr. 20/00789