MRF 2021.276
Vestre Landsrets dom af 25. juni 2021, 2. afd., sag BS-44125/2019-VLR
(Henrik Twilhøj, Hanne Harritz Pedersen og Iben Lihme Degnbol (kst.))
B (adv. Anders Ørgaard) mod A Elforsyningsvirksomhed (adv. Kenneth Cramer)
Tinglyst ledningsservitut, der gav ledningsejer ret til vederlagsfri beskæring i et 20 meters bælte fra højspændingsledning på B’s ejendom, gav ikke elselskab ret til vederlagsfrit at fjerne beplantning uden for det 20 meters bælte, uanset en sådan fjernelse var pålagt af Sikkerhedsstyrelsen.
B havde i 1972 erhvervet en ejendom, hvor der siden 1942 havde været et 60 kV masteanlæg, der udgjorde en del af elforsyningsvirksomheden A. I forbindelse med etablering af masteanlægget var der på ejendommen tinglyst en servitut, hvorefter den til enhver tid værende ejer af ejendommen gav den til enhver tid værende ejer af ledningsanlægget en ”uopsigelig Tilladelse til paa Ejendommen at lade opstille Master med Tilbehør til Brug ved Fremførelse af Elektricitet, samt til at lade efterse og vedligeholde Anlægget. Endvidere er vi indgaaet paa, at det Areal af vor Ejendom, der ligger indenfor en Afstand af 10 m til begge Sider fra Masterækkens Midtlinie, ikke maa benyttes til Bebyggelse, Vej eller Gangsti langs med Ledningerne eller til Beplantning ved Vækster eller Anbringelse af andre Genstand af over 3 m’s Højde”, og hvoraf tillige fremgik, at ejeren havde ”modtaget vort Vederlag fra Værket en Gang for alle”. Ved efterårsstormene Allan og Bodil i oktober 2013 væltede et træ på ejendommen, hvilket beskadigede luftledningerne og afbrød strømmen for 37.000 kunder. Efterfølgende påbød Sikkerhedsstyrelsen i august 2019 A at beskære træer, der kunne true luftledningerne, hvilket også omfattede større træer uden for det 20 meters bælte, der var anført i servitutten. I samme måned meddelte Miljøstyrelsens tilladelse efter skovloven til en sådan beskæring, hvilket skete på vilkår af, at der bl.a. blev udlagt erstatningsskov på 1,16 ha. Dette gav anledning til en tvist mellem ejeren B og A om, hvem der skulle betale for opfyldelse af de af Miljøstyrelsen fastsatte vilkår for tilladelse efter skovloven til fældning. A anlagde herefter sag mod B med påstand om, at B som ejer skulle anerkende, at virksomheden på grundlag af servitutten havde en uopsigelig ret til uden betaling af beskære træer, der kunne hindre uforstyrret fremførsel af elforsyning. B påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at servitutten alene omfattede beskæring inden for det udlagte 20 meters bælte, hvorfor elforsyningsselskabet måtte betale for udgifterne til opfyldelse af vilkårene i Miljøstyrelsens tilladelse. Byretten lagde til grund, at tvisten drejede sig om, hvorvidt den tinglyste ledningsservitut alene gav A en uopsigelig ret til at fjerne træer inden for det 20 meters bælte, som fremgik af teksten, eller om det tillige gav ledningsejer en uopsigelig ret til at fjerne beplantning, der kunne hindre ”ledningernes uforstyrrede fremførelse og tilstedeværelse”. Da servituttens formål var at sikre et forsvarligt elforsyningsnet, fandt byretten under henvisning til de øvrige oplysninger, at A havde ret til uden vederlag at foretage den beskæring, der var nødvendig også uden for det 20 meters bælte. B ankede til landsretten, der lagde til grund, at den tinglyste ledningsservitut var konciperet af A, der i forhold til ejeren måtte betragtes som den stærke part i retsforholdet. Når servitutten anførte et bælte på 20 meter, hvor ledningsejer vederlagsfrit kunne beskære beplantning, måtte servitutten derfor fortolkes således, at ledningsejer ikke kunne beskære vederlagsfrit uden for det 20 meters bælte.
Kommentar: Dommen angår en ledningsservitut, men det var (med god grund) uomtvistet, at ledningen ikke lå på gæstevilkår. Byrettens udvidende fortolkning af servitutten giver anledning til forundring, mens landsrettens dom er i overensstemmelse med sædvanlig servitutfortolkning. Se herom bl.a. Pagh: Fast ejendom – regulering og køb, 3. udg., 2017, s. 184 ff. og Evald: Servitutretten, 2021, s. 67 ff.