Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2022

MRF 2022.1
Etablering af kloakledning i 1975 på grundlag af landvæsenskommissionskendelse var ikke omfattet af det ulovbestemte gæsteprincip, uden det kunne tillægges betydning, om der i anledning af kendelsen var udbetalt erstatning til den daværende arealejer.

Højesterets dom af 15. februar 2022, sag BS-47737/2020-HJR


MRF 2022.2
Ikke i modstrid med grundlovens § 73, at ekspropriation til transmissionsledninger i jorden fra en kommende vindmøllepark ved Kriegers Flak skete som tinglyste ledningsservitutter, der fraveg gæsteprincippet.

Højesterets dom af 15. februar 2022, sag BS-5013/2021-HJR, BS-5014/2021-HJR, BS-5019/2021-HJR, BS-5021/2021-HJR og BS-5025/2021-HJR


MRF 2022.3
Det ulovregulerede gæsteprincip fandt ikke anvendelse ved Vejdirektoratets flytning af forskellige ledningsanlæg nødvendiggjort af ny motorvej ved Holstebro, hvor Vejdirektoratet havde erhvervet arealet ved ekspropriation, da der på forskellige måder var betalt kompensation til lodsejer ved tinglysning af ledningsservitutter, og da der gælder en formodning for, at gæsteprincippet ikke gælder, når en ledningsservitut er tinglyst på et tidspunkt, hvor ledningsejer er ejer af arealet, uanset om arealet efterfølgende overdrages til en ny ejer.

Højesterets dom af 14. marts 2022, sag BS-8087/2021-HJR, BS-8095/2021-HJR og BS-8602/2021-HJR


MRF 2022.4
EU’s direktiv om tildeling af eneretstilladelser til indvinding af olie er ikke til hinder for, at samme olieselskab opnår tilladelse til indvinding i flere sammenhængende felter, men ved miljøvurdering af de enkelte tilladelser efter VVM-direktivet skal der tages hensyn til den samlede miljøvirkning for at imødegå projektopdeling.

EU-Domstolens dom af 13. januar 2022, 2. afd., sag C-110/20, Regione Puglia


MRF 2022.5
Byerne Bruxelles, Paris og Madrid var ikke søgsmålsberettigede efter TEUF art. 263, stk. 4, til at anfægte gyldigheden af Kommissionens grænseværdier for NOx-udledning fra biler ved RDE-tests. EU-reglerne om typegodkendelse af køretøjer begrænser ikke medlemsstaternes adgang til at regulere biltrafikken lokalt med henblik på at beskytte luftkvaliteten.

EU-Domstolens dom af 13. januar 2022, 5. afd., de forenede sager C-177/19 P – C-179/19 P, Ville de Paris m.fl. mod Kommissionen


MRF 2022.6
Slovakiet havde overtrådt direktiv 2002/49 om vurdering og styring af ekstern støj ved ikke rettidigt at udarbejde handlingsplaner for 445 større veje og 16 større jernbaner uden for byområder og ved ikke at fremsende resuméer af planerne til Kommissionen.

EU-Domstolens dom af 13. januar 2022, 8. afd., sag C-683/20, Kommissionen mod Slovakiet (Bruit dans l’environnement)


MRF 2022.7
Efter at Air Berlin i oktober 2017 indstillede sine aktiviteter som følge af insolvens, var kuratoren for Air Berlin forpligtet til at tilbagelevere den del af de gratis emissionskvoter, som Air Berlin var tildelt for perioden 2013-2020, svarende til perioden oktober 2017 til 2020.

EU-Domstolens dom af 20. januar 2022, 5. afd., sag C-165/20, Kurator for Air Berlin


MRF 2022.8
Pligten efter WEEE-direktivet for producenter af solcellepaneler til at bære omkostningerne ved håndtering af affald fra paneler, der er bragt i omsætning før 13. august 2012, er i strid med forbuddet mod tilbagevirkende kraft. Vedtagelse af national lovgivning, der er i strid med et senere vedtaget EU-direktiv, udgør ikke i sig selv en tilsidesættelse af EU-retten.

EU-Domstolens dom af 25. januar 2022, Store Afdeling, sag C-181/20, VYSOČINA WIND


MRF 2022.9
EU-retten kræver ikke, at medlemsstaterne yder erstatning for skader på dambrug forårsaget af arter beskyttet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Udbetaler medlemsstaten erstatning, indebærer det en sådan fordel for den erhvervsdrivende, at der kan være tale om statsstøtte.

EU-Domstolens dom af 27. januar 2022, 3. afd., sag C-238/20, Sātiņi-S


MRF 2022.10
Landskabsbeskyttelsesbekendtgørelse vedtaget af lokal myndighed for område ved Inn-floden med generelle forbud mod skadelige aktiviteter for natur og landskab og krav om tilladelse til en række aktiviteter ikke anset for en retsakt omfattet af SMV-direktivets regler om miljøvurdering i art. 3, stk. 2, litra a, eller art. 3, stk. 4, da bekendtgørelsen ikke fastlægger en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af et eller flere projekter, navnlig mht. placering, art, størrelse og betingelser for drift af sådanne projekter eller ved tildeling af midler til disse projekter.

EU-Domstolens dom af 22. februar 2022, Store Afdeling, sag C-300/20, Bund Naturschutz in Bayern


MRF 2022.11
Tilladelse til at fravige beskyttelsen af bilag IV-arter efter habitatdirektivets art. 16 kan for VVM-pligtige projekter meddeles uden forudgående offentlig høring, hvis høring af offentligheden om denne tilladelse i stedet effektivt er sikret ved den offentlige høring af den samlede miljøvurdering af projektet, og den kompetente myndighed har mulighed for at stille strengere krav til beskyttelsen af bilag IV-arter i forbindelse med den endelige VVM-tilladelse.

EU-Domstolens dom af 24. februar 2022, 3. afd., sag C-463/20, Namur-Est Environnement


MRF 2022.12
Bulgarien havde overtrådt havstrategirammedirektivets krav om hver 6. år at ajourføre vurdering af havmiljøet og miljømål, idet en forsinkelse begrundet med problemer med manglende tilbud efter EU-udbud ikke var omfattet af direktivets undtagelser.

EU-Domstolens dom af 28. april 2022, 7. afd., sag C-510/20, Kommissionen mod Bulgarien


MRF 2022.13
Landdistriktsforordningens art. 30(6)(b) giver mulighed for, at ejer af skovareal får kompensation for omkostninger og driftstab som følge af naturbevarende tiltag ved at området udlægges som mikroreservat, uanset at arealet ikke er udlagt som Natura 2000-område, hvis udlægning af området må anses som et supplerende tiltag for Natura 2000-netværket. Kompensation kan dog ikke gives, hvis ejeren er en kriseramt virksomhed, jf. Kommissionens forordning 702/2014 om statsstøtte.

EU-Domstolens dom af 28. april 2022, 7. afd., sag C-251/21, Piltenes meži


MRF 2022.14
Hvis et projekts anlægsaktiviteter forringer vandkvaliteten i et vandområde omfattet af vanddistriktsplanerne, så vandkvaliteten midlertidigt falder i forhold til et af vandrammedirektivets parametre for vandkvalitet, kan projektet ikke tillades efter vandrammedirektivets art. 4(1)(a), der forbyder enhver forringelse af vandmiljøet, men projektet kan tillades efter undtagelsen i vandrammedirektivets art. 4(7) for bæredygtig vandanvendelse. Det gjorde ingen forskel, at Kommissionen havde udsendt en vejledning, hvorefter midlertidige kortsigtede virkninger på vandmiljøet ikke blev anset for en forringelse af vandmiljøet.

EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, 2. afd., sag C-525/20, Association France Nature Environnement (Impacts temporaires sur les eaux de surface)


MRF 2022.15
Kravet om korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i krydsoverensstemmelsesforordningen (1306/2013) medfører også krydsoverensstemmelsessanktioner, hvis en landmand anvender et plantebeskyttelsesmiddel, hvor godkendelsen af midlets anvendelse efter forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er udløbet.

EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, 10. afd., sag C-189/21, R. en R. (Utilisation agricole d’un produit non autorisé)


MRF 2022.16
Forlængelse af tilladelse til drift af affaldsdeponeringsanlæg udgør ikke en ”væsentlig ændring” i IE-direktivets forstand og er derfor ikke godkendelsespligtig efter direktivet.

EU-Domstolens dom af 2. juni 2022, 4. afd., sag C-43/21, FCC Česká republika


MRF 2022.17
A havde ved ordinær hævd erhvervet færdselsret over B’s ejendom ad en indkørsel, der fremtrådte som adgangsvej til A’s ejendom. Hævdserhvervelsen ikke afskåret på grund af en manglende interesse i at benytte adgangsvejen. B skulle fjerne afspærring og genoprette vejens belægning.

Vestre Landsrets dom af 7. januar 2022, 8. afd., sag BS-12929/2021-VLR


MRF 2022.18
Grundejerforening for lejlighedskompleks var ikke forpligtet i medfør af servitut eller vedtægterne til at stille sine fællesarealer til rådighed for bygherres etablering af p-pladser, der klart oversteg det antal pladser, som de øvrige medlemmer af foreningen hver især havde etableret på fællesarealet. Dissens.

Vestre Landsrets dom af 14. januar 2022, 6. afd., sag BS-16355/2021-VLR


MRF 2022.19
Landmand frifundet for ikke at efterkomme påbud om retablering af jorddige i beplantet område, da der trods kortmateriale, luftfotos og forklaring fra tidligere ejer ikke var ført det fornødne bevis for, at der havde været et beskyttet dige på strækningen.

Vestre Landsrets dom af 1. februar 2022, 13. afd., sag S-2127-20


MRF 2022.20
Afslået anmodning om præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om vandrammedirektivet og SMV-direktivet i sag om gyldigheden af indsatsbekendtgørelsens indsatsprogrammer, da der ikke var rimelig tvivl om forståelsen af de bestemmelser i vandrammedirektivet og SMV-direktivet, som havde betydning for sagen.

Vestre Landsrets kendelse af 9. februar 2022, 14. afd., sag B-0311-17


MRF 2022.21
Nedrivning af nyopført sommerhus i strid med byggeforbud i servitut fra 1960.

Vestre Landsrets dom af 10. februar 2022, 15. afd., sag BS-31188/2021-VLR


MRF 2022.22
Overtaksationskommission havde ikke kompetence til ex officio at tilsidesætte parternes aftale om ekstension.

Vestre Landsrets dom af 16. februar 2022, 15. afd., sag BS-41004/2018-VLR


MRF 2022.23
Planklagenævnets sagsbehandlingstid på 15 måneder i klage over lokalplan, der endte med, at det meste af lokalplanen blev opretholdt, var efter en konkret vurdering ikke erstatningspådragende.

Vestre Landsrets dom af 16. februar 2022, 15. afd., sag BS-23495/2021-VLR


MRF 2022.24
Efter en fortolkning af aftalegrundlaget var en række selskaber forpligtede til at betale tilslutningsafgifter vedrørende byggefelter, som de havde erhvervet fra kommunen. Kommunen kunne kræve udlagte afgifter dækket.

Vestre Landsrets dom af 3. marts 2022, 15. afd., sag BS-16929/2021-VLR


MRF 2022.25
Kommune ikke erstatningsansvarlig for afgrødetab som følge af oversvømmelse af marker, da det ikke var godtgjort, at kommunen havde begået en klar og væsentlig fejl i sagsbehandlingen i forbindelse med ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder i et nærtliggende offentligt vandløb.

Vestre Landsrets dom af 24. marts 2022, 1. afd., sagerne BS-31601/2020-VLR og BS-31836/2020-VLR


MRF 2022.26
Plankeværk opført på E’s ejendom ca. en meter fra skel til N’s naboejendom påbud fjernet grundet modstrid med privatretlig servitut fra 1974, hvorefter hegn skulle udføres som levende hegn, medmindre der var enighed med nabo om andre typer hegn. Hegnssynet havde modsat fundet, at servitutten alene omfattede fælles hegn i skel.

Vestre Landsrets dom af 11. april 2022, 7. afd., sag BS-33183/2021-VLR


MRF 2022.27
Ikke grundlag for at tilsidesætte påbud om retablering af tre jorddiger, bl.a. fordi luftfotos og historiske oplysninger om digernes placering i skel bestyrkede, at digerne i overensstemmelse med kortmaterialet havde eksisteret forud for 1992, og da det kom ejeren bevismæssigt til skade, at digerne var fjernet. Ikke retsfortabende passivitet. Prøvelsens omfang.

Vestre Landsrets dom af 26. april 2022, 3. afd., sag BS-12192/2021-VLR


MRF 2022.28
Kommune erstatningsansvarlig over for køber af boligejendom, da spildevandsplanen fejlagtigt oplyste, at ejendommen var tilsluttet offentlig kloak, selvom kommunen siden 2005 var bekendt med, at ejendommen var tilsluttet privat fællesanlæg, hvormed kommunen ikke havde efterlevet pligten til at ajourføre spildevandsplanen.

Vestre Landsrets dom af 29. april 2022, 2. afd., sag BS-26333/2021-VLR


MRF 2022.29
Samstemmende påstande om frifindelse for overtrædelse af gødskningsloven, da det efter tiltaltes indhentelse af sagkyndig bistand fra planteavlskonsulenter ikke kunne bevises, at der var sket overgødskning. Statskassen undtagelsesvist pålagt at afholde udgifterne til den sagkyndige bistand.

Østre Landsrets dom af 7. januar 2022, 16. afd., sag S-362-20


MRF 2022.30
Lokalplanbestemmelser om detailhandelsudlæg til udelukkende særligt pladskrævende udvalgsvarer ikke i strid med servicedirektivet art. 15, da lokalplankravet om forbud med almindelige udvalgsvarer var sagligt begrundet. Afvist, at det kunne tillægges betydning, at Planklageklagenævnet i afgørelse af 22. maj 2019 ikke havde været opmærksom på EU-Domstolens dom i sag C-360/15 af 30. januar 2018 om fortolkning af servicedirektivet art. 15.

Østre Landsrets dom af 14. januar 2022, 7. afd., sag BS-7907/2021-OLR


MRF 2022.31
Kommune ikke rette sagsøgte og derfor frifundet i sag om vejstatus og vedligeholdelsespligt, hvor Vejdirektoratet som rekursinstans havde stadfæstet kommunens afgørelse om, at et vejareal havde status af privat fællesvej. Tillige afvist, at kommune på aftaleretligt grundlag var forpligtet til at vedligeholde den private fællesvej.

Østre Landsrets dom af 27. januar 2022, 18. afd., sag BS-2191/2020-OLR


MRF 2022.32
B, der i 2020 var idømt strafansvar for hærværk ved fældning af ti større træer på A’s naboejendom, erstatningsansvarlig for genbeplantning. Erstatning fastsat til 100.000 kr. på baggrund af branchestandarden VAT03, hvor bl.a. lagt vægt på, at genbeplantning af tilsvarende træer var umulig, og at fældningen af træerne ikke medførte økonomisk tab af herlighedsværdi.

Østre Landsrets dom af 3. februar 2022, 3. afd., sag BS-27929/2021-OLR


MRF 2022.33
Der var hjemmel i råstoflovens § 5 a, stk. 2, til i en råstofplan at fastsætte rækkefølgebestemmelser om udnyttelsen af graveområder.

Østre Landsrets dom af 14. marts 2022, 3. afd., sag BS-49720/2019-OLR


MRF 2022.34
Afslag på lovliggørende dispensation fra fredningskendelse til 165 m2 telttilbygning i direkte tilknytning til Kokkedal Slot, da afslaget ikke led af retlige mangler, og da der ikke var anført omstændigheder, som kunne medføre tilsidesættelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige afgørelse.

Østre Landsrets dom af 21. april 2022, 3. afd., sag BS-47106/2020-OLR


MRF 2022.35
Søgsmål anlagt mod hegnssyn, der havde truffet afgørelse efter mark- og vejfredsloven i en tvist mellem private parter, afvist, da sagen skulle være anlagt mod den private modpart. [Anket]

Østre Landsrets dom af 25. april 2022, 8. afd., sag BS-44574/2021-OLR


MRF 2022.36
Der kan opkræves supplerende tilslutningsbidrag, når en allerede tilsluttet erhvervsejendom i landzone overgår til byzone, jf. spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 5. Opkrævningen skal dog ske i tidsmæssig sammenhæng med ændringen af ejendommens zonestatus, hvilket ikke var sket i den konkrete sag. Påstand om, at regnvandsledning var omfattet af det ulovbestemte gæsteprincip, afvist, da der ikke forelå en konkret og aktuel tvist om faktiske arbejder vedr. ledningen.

Østre Landsrets dom af 5. maj 2022, 25. afd., sag BS-23357/2021-OLR


MRF 2022.37
Uanset tidligere naboerklæring, hvori indgik bekræftelse på at ville undlade etablering af gennemkørsel i en vaskehal, skulle en i 1987 tinglyst servitut fortolkes i henhold til ordlyden, der ikke indeholdt forbud mod at etablere gennemkørsel i vaskehallen. Afvisning af påstand angående byggeretlige spørgsmål, da søgsmålsfrist i byggeloven § 25, stk. 1, var overskredet.

Østre Landsrets dom af 17. maj 2022, 23. afd., sag BS-8078/2021-OLR


MRF 2022.38
Anke af dom om frifindelse af kommune i landzonesag afvist som udsigtsløs, da Planklagenævnet og ikke kommunen var rette sagsøgte, jf. retsplejelovens § 368 a.

Østre Landsrets dom af 30. maj 2022, 8. afd., sag BS-36279/2021-OLR


MRF 2022.39
Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af miljøgodkendelse af ændring og udvidelse af husdyrbrug, da retlig mangel ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, og da landskabelige værdier ikke talte afgørende imod miljøgodkendelse.

Retten i Svendborgs dom af 3. januar 2022, sag BS-9392/2021-SVE


MRF 2022.39/2
Virksomhed idømt bøde og tvangsbøder for manglende overdækning af PCB-forurenet beton fra nedrivning af kommuneskole i strid med vilkår i tidsbegrænset miljøgodkendelse. Frifindelse for manglende efterkommelse af påbud om bortskaffelse af betonen, da der var tvivl om, hvem der var forurener. Myndighedsinhabilitet afvist.

Retten i Næstveds dom af 10. januar 2022, sag 8949/2019


MRF 2022.40
Ikke grundlag for at tilsidesætte VVM-screeningsafgørelse om, at råstofindvindingstilladelse ikke var VVM-pligtig, uanset at regionen havde foretaget mere indgående undersøgelser af trafikale forhold, efter den tidligere VVM-screening af projektet var blevet ophævet af byretten i 2014.

Retten i Koldings dom af 24. januar 2022, sag BS-9967/2017-KOL


MRF 2022.41
Afvisning af sagsanlæg mod boligkommission om ugyldighed af kondemneringsafgørelse, da søgsmålsfrist var overskredet, og frifindelse af byfornyelsesnævn, da nævnet ikke kunne inddrages som part i boligretssagen.

Retten på Frederiksbergs dom af 1. februar 2022, sag BS-54050/2019-FRB


MRF 2022.42
Kommune, der ved projektsalg havde solgt ejendom, var erstatningsansvarlig for forsinkelse af byggeri som følge af Planklagenævnets ophævelse af lokalplan og håndtering af lovliggørelsesproces samt manglende oplysning om spildevandsledning, mens ansvarsfraskrivelse for forurening blev opretholdt.

Retten i Helsingørs dom af 31. marts 2022, sag BS-19097/2020-HEL


MRF 2022.43
Transportministeriets afgørelse om ligedeling af graveomkostninger ved samgravning ved nedlæggelse af fibernet ikke tilsidesat, da der var tale om to ligeartede graveaktører (TDC og Fibia), hvor der ikke skulle inddrages et nytteprincip ud fra de selskabers kapacitetsudnyttelse af graverende, da dette vil være omkostningsforøgende og administrativt tungt. Afvist, at afgørelsen var udtryk for skøn under regel.

Københavns Byrets dom af 25. maj 2022, sag BS-22426/2021-KBH


MRF 2022.44
Landzonetilladelse til opstilling af husstandsmølle ophævet og hjemvist til Planklagenævnet, da nævnet ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget højde for risikoen for forøgelse af uforsætlige drab af flagermus i området, og da ophængning af flagermuskasser ikke ville reducere dødeligheden.

Retten i Roskildes tilkendegivelse af 3. juni 2022, sag BS-53132/2019-ROS


MRF 2022.45
Ophævet afgørelse om, at placering af en motorbåd var i overensstemmelse med lokalplan, der forbød udendørs oplag af bl.a. både og uindregistrerede køretøjer, da det forhold, at motorbåden var placeret på en indregistreret trailer, ikke medførte, at motorbåden fik karakter af et indregistreret køretøj.

Planklagenævnets afgørelse af 5. januar 2022, j.nr. 21/06240


MRF 2022.46
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af terrænregulering og beplantning i strid med lokalplan, bl.a. fordi det ikke fremgik af påbuddet, hvilke lokalplanbestemmelser forholdene var i strid med, hvorfor begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt.

Planklagenævnets afgørelse af 6. januar 2022, j.nr. 20/08652


MRF 2022.47
Kommune havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse af belyst reklameskilt i strid med byplanvedtægt fra 1965, da skiltet i 2014 var opsat på samme pæl og med samme placering som et tidligere skilt, der var opstillet omkring 1977, men som i 2013 var blevet ødelagt i en storm. Den resterende del af påbuddet var ikke i strid med EMRK art. 10 om ytringsfriheden, allerede fordi påbuddet var begrundet i planlægningsmæssigt relevante hensyn.

Planklagenævnets afgørelse af 10. januar 2022, j.nr. 20/07448


MRF 2022.48
Ophævet lokalplan for udvidelse af et trafikhavneanlæg for senere at kunne anlægge solceller på vand, da kommunen fejlagtigt havde forudsat, at arealer inddraget fra søterritoriet blev en del af den kystnære del af byzonen og ikke af kystnærhedszonen, og derfor ikke havde redegjort for behovet for kystnær lokalisering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 2.

Planklagenævnets afgørelse af 10. januar 2022, j.nr. 21/09390


MRF 2022.49
Ophævet kommuneplantillæg for boligområde på Ærø, der overførte et areal fra landzone til byzone, da der hverken var redegjort for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 7, eller sket en omfordeling af byarealer, jf. planlovens § 11 a, stk. 6.

Planklagenævnets afgørelse af 12. januar 2022, j.nr. 21/02765, 21/03497, 21/06440, 21/07643, 21/08493


MRF 2022.50
Påbud om fysisk lovliggørelse efter planlovens § 51 af en carport opført hhv. 1,37 og 0,96 meter fra skel i strid med lokalplan, der fastsatte en afstand på mindst 2,5 meter, var ikke i strid med proportionalitetsprincippet, da værdispildet ikke opvejede hensynet til retshåndhævelsen. Påbuddet ophævet, da det ikke var udstedt til ejeren af ejendommen, men alene til dennes repræsentant.

Planklagenævnets afgørelse af 12. januar 2022, j.nr. 21/05860


MRF 2022.51
Ophævet forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod opførelse af etageboliger med bebyggelsesprocent i strid med kommuneplan som følge af berettigede forventninger, da kommunen i løbet af en 4 måneder lang dialog med ejeren bl.a. havde accepteret bygningsvolumen, da håndhævelse af kommuneplanen efter planlovens § 12, stk. 3, må ske inden for rimelig kort tid, og da kommunen tidligere havde givet byggetilladelse med overskridende bebyggelsesprocenter.

Planklagenævnets afgørelse af 17. januar 2022, j.nr. 21/09564


MRF 2022.52
Ikke medhold i klage over forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af bebyggelse, da der ikke var udvist passivitet, uanset at kommunen havde været bekendt med den påtænkte nedrivning i over 1 år og havde udtalt, at projektet ikke var i strid med gældende planlægning, idet kommunen bl.a. havde taget forbehold for, at der ikke var truffet endelig afgørelse vedr. planloven.

Planklagenævnets afgørelse af 27. januar 2022, j.nr. 21/13324


MRF 2022.53
Ophævet afgørelse om, at et hegn var i strid med lokalplan, som foreskrev etablering af hæk eller levende hegn, da det ikke fremgik tilstrækkeligt klart, at lokalplanen indeholdt et forbud mod etablering af et fast hegn bag ved en hæk eller et levende hegn.

Planklagenævnets afgørelse af 31. januar 2022, j.nr. 21/09338


MRF 2022.54
Ikke medhold i klage over forbud efter planlovens § 14 mod udstykning, da det ikke er en gyldighedsbetingelse, at der er offentliggjort et lokalplanforslag forud for meddelelsen af forbuddet, og da lighedsgrundsætningen ikke er til hinder for forbud, idet sammenlignelige forhold er uden betydning, fordi § 14 giver mulighed for at modsætte sig etablering af ellers lovlige forhold.

Planklagenævnets afgørelse af 9. februar 2022, j.nr. 21/13193


MRF 2022.55
Ikke medhold i klage over lokalplan, da lighedsgrundsætningen ikke var til hinder for bebyggelsesregulerende bestemmelser, der ikke var enslydende for alle lokalplanens delområder, da lokalplanen ikke havde ekspropriativ karakter, og da undgåelse af oversvømmelse som følge af grundvandsstanden i området var et planlægningsmæssigt relevant hensyn bag forbud mod etablering af kældre.

Planklagenævnets afgørelse af 11. februar 2022, j.nr. 21/09862


MRF 2022.56
Stadfæstet delekspropriation af A’s landbrugsejendom til virkeliggørelse af lokalplan for idrætsanlæg, men ophævet ekspropriation af vejadgang til B’s naboejendom grundet mangler i oplysningsgrundlaget, og da det ikke kunne udelukkes, at der kunne indgås en frivillig aftale om anden vejadgang. Afvist pligt til at udsætte åstedsforretning pga. covid-19-restriktioner (dissens). Om parallelle klagesager vedr. lokalplan og ekspropriationsbeslutning.

Planklagenævnets afgørelse af 11. februar 2022, j.nr. 21/10341


MRF 2022.57
Opførelse af en 36 m høj telemast medførte ikke lokalplanpligt, da telemasten skulle placeres i forbindelse med en dagligvarebutik i nærheden af en større vej og i et område, der i forvejen var præget af teknisk infrastruktur samt af sommerhusbebyggelse og beplantning i varierende højde.

Planklagenævnets afgørelse af 25. februar 2022, j.nr. 21/11209


MRF 2022.58
Delvis ophævelse af indirekte afgørelse om, at byggetilladelse til opdelt boligejendom var i overensstemmelse med lokalplan, da der efter lokalplanen kun måtte opføres eller indrettes én bolig på ejendommen, hvorfor bygningen var i strid med planlovens § 18, idet den fremstod som to adskilte boligenheder med bl.a. egen indgang samt eget køkken, opholdsrum, entré og første sal. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2022, j.nr. 20/10260


MRF 2022.59
Landzonetilladelse til etablering af padelbane stadfæstet med tilføjelse af vilkår om afskærmende beplantning for at begrænse visuel påvirkning af nærliggende rekreativt område. Ophævet landzonetilladelse til etablering af fire 6 m høje lysstandere, da der var tale om et uplanlagt område i det åbne land og af hensyn til at fastholde en klar grænse mellem by og land. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2022, j.nr. 21/03119


MRF 2022.60
Ophævet ekspropriation i medfør af planlovens § 47 til etablering af regnvandsbassiner og klimasikringsanlæg, da lokalplanen var for upræcis til at danne grundlag for ekspropriationen, da de fornødne forudgående tilladelser ikke var meddelt, og da formålet med ekspropriationen hverken fremgik af ekspropriationsmaterialet eller afgørelsen, hvorfor nødvendigheden af ekspropriationens omfang ikke fandtes godtgjort.

Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2022, j.nr. 21/13170 og 21/13171


MRF 2022.61
Stadfæstet afslag på byggetilladelse til etablering af udvalgsvarebutik i strid med lokalplanbestemmelse om, at der alene måtte etableres butikker med pladskrævende varer, da lokalplanbestemmelsen ikke fandtes i strid med servicedirektivets art. 15, stk. 3, idet den var fastsat i overensstemmelse med planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 3, der begrunder samtidige planlægningsmæssige dispositioner.

Planklagenævnets afgørelse af 16. marts 2022, j.nr. 20/07334


MRF 2022.62
Stadfæstet screeningafgørelse om, at lokalplan for boligområde ikke var miljøvurderingspligtig, da der i forhold til den eksisterende planlægning for området var tale om mindre ændringer omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, og da lokalplanen ikke fandtes at ville påvirke miljøet væsentligt. Lokalplan ophævet, fordi lokalplanforslaget kun var i offentlig høring i 2 uger, jf. planlovens§ 24, stk. 6, da nævnet fandt, at ændringerne af den oprindelige lokalplan ikke kunne anses for at være af mindre betydning. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 16. marts 2022, j.nr. 20/09809 og 20/07853


MRF 2022.63
Miljøvurdering af lokalplan for omdannelse af Ribe Jernstøberi til nyt bolig- og centerområde led af en væsentlig retlig mangel, da der ikke var foretaget undersøgelser af, om der var yngle- og rasteområder for bilag IV-arter (flagermus) i de bygninger og træer, som skulle hhv. nedrives og fældes. Da miljøvurderingen skal gennemføres inden vedtagelsen af planen, var lokalplanen ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse af 17. marts 2022, j.nr. 20/00979


MRF 2022.64
Ikke medhold i klage over forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af Langå Stationsbygning, da kommunen ikke var forpligtet til at indhente yderligere oplysninger til brug for vurderingen af bygningernes bevaringsværdi, og da forbuddet fandtes tilstrækkeligt begrundet, og der er mulighed for at kræve kommunal overtagelse af ejendommen efter planlovens § 49.

Planklagenævnets afgørelse af 4. april 2022, j.nr. 21/11479


MRF 2022.65
Ikke medhold i klage over forbud efter planlovens § 14 mod nedrivningen af enfamilieshus, da der i afgørelsen var henvist til planlovens § 14, og til at bygningen var optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig, hvorfor forbuddet fandtes tilstrækkeligt begrundet henset til, at der gælder lempeligere krav til begrundelsens omfang ved nedlæggelsen af et § 14-forbud.

Planklagenævnets afgørelse af 4. april 2022, j.nr. 22/00690


MRF 2022.66
Ophævet og hjemvist påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om olieudskiller i forbindelse medudledning i Natura 2000-vandløbet Suså fra en i 1986 etableret vaskeplads for landbrug, da afgørelsen ikke at indeholdt oplysning om relevante forurenende stoffer eller vilkår om maksimale og gennemsnitlige koncentrationer herfor. Fornyet behandling skulle i fravær af retvisende sammenligningsgrundlag baseres på målinger af spildevand fra den konkrete vaskeplads og de i Røranvisning 006 fastsætte vilkår om spaltningstiden for vaskemidler.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. januar 2022, j.nr. 19/09425


MRF 2022.67
Ikke medhold i klage over miljøgodkendelse til 10.973 tons forbrændingsslagge med en lagtykkelse på op til tre meter i bundsikring for køreareal med tæt asfaltbelægning på landbrugsejendom beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD), da placeringen udgjorde et højdepunkt i terrænet, og primært grundvandsmagasin var beskyttet af 30 meter lerlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. januar 2022, j.nr. 20/00860


MRF 2022.68
Ophævet afgørelse om ikke at meddele affaldsbehandlingsanlæg påbud om undersøgelser af jordforurening konstateret 16 år tidligere, da det drejede sig om restforurening på 3.500 kg olie i et område udlagt som OSD, og virksomheden ikke havde en berettiget forventning om, at der ikke ville blive meddelt påbud.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. februar 2022, j.nr. 19/05840


MRF 2022.69
Med mindre ændring stadfæstet miljøgodkendelse af fiskeproduktionsanlæg med klækkeri for laksefisk samt afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, om afledning af spildevand fra processen, da begge afgørelser efter listebekendtgørelsens § 41 skal meddeles samtidig og kan meddeles i et samlet dokument.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. februar 2022, j.nr. 20/04084


MRF 2022.70
Hjemvist påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72 om at foretage undersøgelse af jord ved oplagsplads uden overdækning for kul og på revnet belægning samt at afgive forslag om eventuelle afhjælpende foranstaltninger, da afgørelsen ud fra fortolkningsprincippet om lex specialis skulle være meddelt efter jordforureningslovens § 40.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2022, j.nr. 20/04813


MRF 2022.71
Stadfæstet afgørelse om, at drænledning under Svendborgmotorvejen retligt er klassificeret som vandløb med Vejdirektoratet som forpligtet bredejer for vandløbsvedligeholdelse inden for vejarealet, da manglende subjektiv nytte eller manglende angivelse af drænledningen i vandsynsprotokol ikke kunne føre til andet resultat. Ikke relevant for vedligeholdelsespligten efter vandløbsloven om drænrøret måtte være placeret på vilkår svarende til gæsteprincippet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2022, j.nr. 20/09783


MRF 2022.72
Stadfæstet påbud efter jordforureningslovens § 40 om forureningsundersøgelser til D, der fra 1999 var operatør af tankstation åbnet i 1957 og lukket i 2016, da den væsentligste del af benzinforurening på baggrund af høje koncentrationer af BTEX måtte antages at være sket efter 2001, og det derfor ikke kunne udelukkes, at D senere kunne påbydes oprydning efter § 41.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. februar 2022, j.nr. 18/07257


MRF 2022.73
Ophævet påbud efter jordforureningslovens § 40 til tidligere driftsherre om undersøgelse af forurening fra virksomhed ophørt i 2009, da ejendommen blev overdraget i 2017, og der ikke var meddelt tålepåbud efter § 44 til nuværende ejer af ejendommen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. marts 2022, j.nr. 20/00018


MRF 2022.74
Ophævet afgørelse meddelt to grundejere om for halvdelen af vandløbsstræknings længde hver især at vedligeholde privat vandløb beliggende i skel for vandløbets fulde bredde, da der efter vandløbslovens § 36 ikke er mulighed for at pålægge andre end bredejerne vedligeholdelsesforpligtelsen af private vandløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. marts 2022, j.nr. 21/02949 og 21/02950


MRF 2022.75
Ophævet Aalborg Kommunes afgørelse om, at bredejer efter vandløbslovens § 28 var forpligtet til at modtage kommunens oprensede materiale fra det offentlige vandløb Guldbækken, da en betydelig del af det oprensede materiale var sand fra en byggeplads opstrøms, hvorfor det oprensede materiale ikke kunne anses at være sket i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. marts 2022, j.nr. 21/01550


MRF 2022.76
Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af et sommerhus på beskyttet hede på Holmsland Klit, da der var tale om et næsten fuldt udbygget sommerhusområde, som længe havde været planlagt som sådan, og da arealet ikke fandtes at være et egnet yngle- og rastested for bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. januar 2022, j.nr. 21/02619


MRF 2022.77
Råstofindvindingstilladelse på 24,5 ha stort areal ikke omfattet af obligatorisk miljøvurdering efter miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 19, og klage over VVM-screeningafgørelse afvist, da projektet ikke fandtes at ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, idet råstoftilladelsen ville indeholde vilkår for støj og støv. Nabo 300 meter fra råstofområdet havde ikke krav på partshøring.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. januar 2022, j.nr. 19/08439


MRF 2022.78
Fødevarestyrelsens afgørelse om tempobonus for aflivning af 245 mink stadfæstet, da et højere antal mink i besætningen end det, der var lagt til grund for bonussen, ikke kunne dokumenteres ved fremsendt pasningsaftale med en anden minkavler og dennes fremlagte foderregnskab.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. januar 2022, j.nr. 21/12292


MRF 2022.79
Stadfæstet afgørelse efter vandløbslovens § 54 a om, at rørlægning af privat rørlagt vandløb ikke udgjorde et ulovligt forhold, uanset der ikke var meddelt tilladelse hertil som følge af ejernes berettiget forventning, da vandløbet var rørlagt i 1965, hvorefter kommunen var afskåret fra at kræve forholdet lovliggjort.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. januar 2022, j.nr. 20/08747


MRF 2022.80
Ophævet screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om ikke-miljøvurderingspligt for etablering af 5 ha skov, da screeningafgørelsen ikke fandtes aktuel, fordi bygherren ikke længere ønskede at udnytte screeningafgørelse, men i stedet ville udnytte en af Kystdirektoratet meddelt dispensation til etablering af en nøddeplantage på arealet inden for strandbeskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. januar 2022, j.nr. 20/09901


MRF 2022.81
Afvist klage over påbud efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, om standsning af opgravning og udjævning af jord som led i renovering af dræn med henvisning til naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., men stadfæstet kommunens efterfølgende registrering af arealet som beskyttet eng.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. februar 2022 j.nr. 21/01266


MRF 2022.82
Stadfæstet afslag efter skovlovens § 6, stk. 1, på ophævelse af fredskovspligten på en ejendom med privathospital med dertilhørende park, da der ikke forelå et konkretiseret projekt, og da den omstændighed, at arealet ikke havde været anvendt til skovdrift i 115 år, ikke var tilstrækkelig til at begrunde en ophævelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2022, j.nr. 20/08786


MRF 2022.83
Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 til opførelse af en 1.200 m2 dagligvarebutik inden for skovbyggelinjen, da skoven allerede i betydelig grad var påvirket af en indfaldsvej med tilhørende trafikanlæg. Dissens. Projektet fandtes ikke at have væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område 90 meter fra projektområdet eller på bilag IV-arten odder, der var vidt udbredt i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2022, j.nr. 21/10435


MRF 2022.84
Afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, til opstilling af kunstværker inden for strandbeskyttelseslinjen ved kunstmuseet ARKEN ændret til en dispensation, da kunstværkerne skulle placeres i et kunstigt skabt område, som i forvejen blev anvendt til kunstformidling, og da kunstværkerne alene skulle opstilles i en tidsbegrænset periode på 10 år.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. februar 2022, j.nr. 20/06377


MRF 2022.85
Klage over VVM-tilladelse til opstilling af 8 vindmøller nær Natura 2000-område tillagt opsættende virkning, fordi det ikke uden rimelig tvivl kunne fastslås, at projektet ikke havde skadelige virkninger på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten om projektets påvirkning af bramgås, ligesom der manglede en begrundet vurdering af påvirkningen af fugle på udpegningsgrundlaget i forhold til tab af fourageringsområder, barriereeffekt, forstyrrelse og fortrængning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. februar 2022, j.nr. 21/13196


MRF 2022.86
Tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet og afgørelse om bidragspligt, jf. kystbeskyttelseslovens § 9 a, stadfæstet, da alle grundejere ville opnå en sammenlignelig beskyttelse, fordi der for hele området var en ikke uvæsentlig oversvømmelsesrisiko. Beslutningen om at fremme projektet, jf. kystbeskyttelseslovens § 2 a, stk. 3, var i overensstemmelse kystbeskyttelsesloven, da Kystdirektoratets vurdering om behov for kystbeskyttelse i sig selv var tilstrækkelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. februar 2022, j.nr. 21/09707 og 21/09708


MRF 2022.87
Afvisning af klage over påbud efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, miljøbeskyttelseslovens § 69, jf. § 27, og okkerlovens § 9, stk. 4, om standsning af udledning af okkerholdigt drænvand, da påbuddet var meddelt som led i kommunens tilsynsvirksomhed og derfor ikke kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, samt okkerlovens § 13, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. marts 2022, j.nr. 22/01510


MRF 2022.88
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, til etablering af et 4.000 m2 forsinkelsesbassin i beskyttet eng, da forsinkelsesbassinet anset for et almindeligt anlæg uden væsentlig samfundsmæssig interesse, og da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke var alternative placeringsmuligheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. marts 2022, j.nr. 20/09406


MRF 2022.89
Ophævet og hjemvist dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til indvinding af 30.000 m3 moler i beskyttet overdrev med henblik på fornyet undersøgelse af projektets påvirkning på bilag IV-arter, da det ikke umiddelbart kunne afvises, at der kunne meddeles dispensation, hvis undersøgelsen kunne udelukkes, at overdrevet udgjorde et levested for markfirben, jf. habitatbekendtgørelsens § 10. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2022, j.nr. 19/09367


MRF 2022.90
Stadfæstet afslag på ansøgning om ophævelse af fredskovspligt på en kommunalt ejet ejendom, da arealet ønskedes taget i brug til institution og boldbaner og ikke længere til bolig og erhverv, som var det formål, der fastlagt i kommuneplanen forud for, at arealet blev fredskovspligtigt, hvorfor den tredje betingelse i skovlovens § 6, stk. 2, ikke var opfyldt. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2022, j.nr. 20/09059


MRF 2022.91
Ophævet og hjemvist tilladelse til råstofindvinding ved et dige beskyttet i henhold til museumslovens § 29 a, da tilladelsen forudsatte en dispensation til nedlæggelse af diget, som i en særskilt klagesag var blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2022, j.nr. 21/11729


MRF 2022.92
Ophævet og hjemvist screeningafgørelse om, at råstofindvinding ikke var VVM-pligtig, da projektets miljøpåvirkninger alene var vurderet i kumulation med andre projekter og ikke isoleret, jf. miljøvurderingslovens bilag 6, nr. 3, litra a, hvorved der ikke var foretaget en vurdering af den trafikmæssige påvirkning fra selve projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. marts 2022, j.nr. 20/00194


MRF 2022.93
Stadfæstet VVM-tilladelse til opstilling af seks vindmøller med vilkår om nedlæggelse af fire boliger med henvisning til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle klage over den forudgående forligsproces vedrørende VVM-tilladelsens vilkår om nedlæggelse af fire boliger som beboelse, da dette henhørte under kommunen som tilsynsmyndighed.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. april 2022, j.nr. 20/13038


MRF 2022.94
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelseslovens § 3, da påvirkning af bilag IV-arter ikke udgjorde et sagligt hensyn, der kunne inddrages ved afvejningen af hensynene i kystbeskyttelseslovens § 1, men i stedet skulle ske efter de specielle regler i habitatbekendtgørelsen for søterritoriet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. april 2022, j.nr. 21/11691


MRF 2022.95
VVM-tilladelse til opstilling af otte vindmøller ca. 80 meter fra Natura 2000-område ophævet og hjemvist, da Planklagenævnet havde ophævet lokalplanen for projektet, og da konsekvensvurderingen ikke i tilstrækkelig grad redegjorde for, at en kollisionspåvirkning med en øvre grænse på 2 % fuglebestanden uanset art kunne anvendes.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. april 2022, j.nr. 21/13196, 21/11976, og 21/11973


MRF 2022.96
Ophævet Syddjurs Kommunes afgørelse efter vandløbslovens § 62 om at ophæve landvæsensnævnskendelse fra 1972, hvorefter Syddjurs Kommune var forpligtet til at vedligeholde drænsystem med efterfølgende fordeling af omkostninger på bredejere i sommerhusområde, da der ikke forelå nye faktiske forhold, og hensynet til ensrettet administration af private drænsystemer i kommunen ikke hjemlede en ophævelse af landvæsenskendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. april 2022, j.nr. 22/00562


MRF 2022.97
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 til etablering af et shelter inden for åbeskyttelseslinjen, da shelteret skulle placeres mindre end 10 meter fra åen og ville forringe værdien og indtrykket af åen som landskabselement, og da en dispensation kunne danne uønsket præcedens. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. april 2022, j.nr. 20/10422


MRF 2022.98
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i beskyttet overdrev til etablering af 450 meters MTB cykel- og paracykelspor til bl.a. handicappede borgere, da projektet ikke havde en væsentlig samfundsmæssig interesse og udgjorde et væsentligt indgreb i beskyttet natur. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. april 2022, j.nr. 20/12938


MRF 2022.99
Ophævet afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til etablering af en naturlejrplads inden for strandbeskyttelseslinjen, da naturlejrpladsen ikke ville fremstå skæmmende i kystlandskabet og i det væsentligste ville være offentligt tilgængelig. Dissens. Sagen hjemvist, da der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen på nærtliggende Natura 2000-område og bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. april 2022, j.nr. 20/10317


MRF 2022.100
Stadfæstet VVM-tilladelse fra 2018 til opstilling af 11 vindmøller ved Nørre Økse Sø, da supplerende støjberegninger indsendt af bygherren, mens klagesagen verserede, godtgjorde, at støjgrænserne kunne overholdes for tre boliger, der dermed ikke skulle nedlægges som forudsat i VVM-redegørelsen, og da et af nævnet tilføjet vilkår om driftstop fandtes tilstrækkeligt til at imødegå skadevirkninger på bilag IV-arten flagermus. Ikke medhold i klage over screeningafgørelse fra 2019 om transformerstation kunne flyttes 600 meter ikke krævede ny miljøvurdering og VVM-tilladelse, da bygherres ønske om en i forhold til plangrundlaget ændret placering ville fremstå med en mere naturlig tilknytning til vindmølleparken.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 19/00750 og 19/07987


MRF 2022.101
Stadfæstet afslag på ophævelse af fredskovspligten på et 0,3 ha areal, hvor der var opført en carport, da arealet var sammenhængende med et andet fredskovspligtigt areal og alene adskilt fra dette af en vej, hvorfor der ikke kunne ske ophævelse på baggrund af arealets størrelse. Afslag på lovliggørende dispensation til carporten og lovliggørelsespåbud ligeledes stadfæstet, da det var muligt at udvide parkeringsmuligheder uden for fredskov, og da ønsket om parkeringspladser ikke varetog et formål, der vejede tungere end hensynet til at bevare fredskov.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 20/12777


MRF 2022.102
Stadfæstet afslag på lovliggørende dispensation til opsætning af vildthegn omkring vinmark inden for strandbeskyttelseslinjen, da der ikke var tale om sædvanlig hegning, jf. naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, og da hegnet havde en meget kystnær placering og fremstod skæmmende i kystlandskabet. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 20/13207


MRF 2022.103
Kommunes tilkendegivelse i e-mail om, at offentligt vandløb var vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbsregulativet efter planlagt oprensning af offentligt vandløb, og at kommunen derfor ikke ville meddele påbud efter vandløbslovens § 54, anset for en afgørelse efter vandløbslovens § 27, der kunne påklages. Afgørelsen blev ophævet og hjemvist, da den var baseret på forventede, fremtidige forhold, og sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 21/02310


MRF 2022.104
Ophævet og hjemvist fornyelse af tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til markvanding ved indvinding fra vandløb, der ifølge tilstandsvurderingen for vandområdeplanen havde laveste tilstandsklasse (dårlig) for kvalitetselementet fisk, da det ikke gennem besigtigelse, undersøgelser eller inddragelse af eksisterende viden var godtgjort, at indvinding kunne ske uden forringelse af vandløbets tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. april 2022, j.nr. 19/04977


MRF 2022.105
Hjemvist afgørelse om, at rørledning havde status af privat vandløb, grundet utilstrækkelig oplysning af sagen, da vurderingen var baseret fotodokumentation, der sandsynliggjorde tilledning af drænvand, uden at forholdet var dokumenteret ved observation af brønde i regnvejr eller ved sporstofundersøgelse. Ikke tillagt afgørende betydning, at rørledningen ikke var anført i spildevandsplanen, da rørledningens status beroede på rørledningens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. april 2022, j.nr. 19/05608


MRF 2022.106
Ophævet Frederikssund Kommunes afgørelse om at anse Vejdirektoratets medbenyttelse af rørlagt offentligt vandløb for reguleret i vandsynsprotokol og ekspropriationskommissions beslutning, da de relevante forhold vedrørende vandføringsevne og fordeling af anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger ikke fremgik af vandsyns- eller forhandlingsprotokol, og forholdet derfor forudsatte tilladelse efter vandløbslovens § 63.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. april 2022, j.nr. 20/00837


MRF 2022.106/2
Ikke medhold i klage over lovliggørende screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt for ændringer i et biogasanlæg, der var blevet tilladt i 2018, da de af EU-Domstolen udviklede betingelser for retlig lovliggørelse af overtrædelse af VVM-reglerne var opfyldt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. maj 2022, j.nr. 20/02925


MRF 2022.107
Ikke medhold i klage over kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om at foretage yderligere forureningsundersøgelse, da forureningskilden var en nedgravet olietank anvendt i 1970-1983, men først afblændet i 2005, uden det var muligt at fastlægge eventuel årsagssammenhæng med manglende rettidig sløjfning. Vurdering af forholdet efter miljøbeskyttelseslovens § 69 er en konstaterende tilsynsafgørelse, der ikke kan påklages.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2022, j.nr. 18/05286


MRF 2022.108
Stadfæstet afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til udvidelse af 18 m2 sommerhus med 10,5 m2 køkken-, toilet- og badefaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen henset til den samlede forøgelse af bygningsmassen. Derimod dispensation til en udvidelse kun omfattende toilet- og badefaciliteter med et samlet areal på 7 m2, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 3, da bygningen, uanset størrelse og manglende køkkenfaciliteter, fandtes at udgøre et eksisterende sommerhus i bestemmelsens forstand, og da projektet ikke ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. maj 2022, j.nr. 20/13224


MRF 2022.109
Miljøbeskyttelseslovens § 46 hjemler ikke påbud om, at grundejer på grundlag af et objektivt ansvar kan påbydes at fjerne affald fra grundejerens ejendom, hvorfor nævnet ophævede Roskilde Kommunes påbud om at fjerne asbestholdigt affald efter brand af hus. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. maj 2022, j.nr. 20/02655


MRF 2022.110
Afvist opsættende virkning af klage over miljøgodkendelse til nyttiggørelse af ca. 1.150.000 m3 farligt og ikke-farligt affald som opfyld i forbindelse med udvidelse af Vordingborg Havn henset til de i godkendelsen fastsatte vilkår, og da det var vurderet, at der ikke ville ske en påvirkning Natura 2000-områder eller bilag IV- arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 16. maj 2022, j.nr. 22/03116


MRF 2022.111
Ophævet og hjemvist to kommuners afgørelse efter vandløbslovens § 10 om at nedklassificere rørlagt offentligt vandløb til privat vandløb, da officialprincippet var tilsidesat ved vurderingen af, om kommunerne havde vedligeholdt vandløbet i overensstemmelse med vandløbsregulativet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. maj 2022, j.nr. 19/08059


MRF 2022.112
Ophævet Guldborgsund Kommunes dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til ændring af vandløbsregulativ med ekstra grødeskæring i sommerperioden i offentligt vandløb delvist beliggende i Natura 2000-område, da hensynet til at hindre oversvømmelse af marker og bebyggelse ikke kunne tillægges prioritet i forhold til hensynet om at undgå negativ påvirkning af vegetationssammensætningen i vandløbet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. maj 2022, j.nr. 21/11251


MRF 2022.113
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, til udvidelse af svinebrug, da der ikke kunne ses bort fra, at ammoniakdepositionen til nærliggende § 3-beskyttet mose og overdrev væsentligt overskred de generelle tålegrænser, idet kommunens estimat af tilstrømmende kvælstof til naturområderne var overestimeret, hvorfor det ikke kunne konkluderes, den atmosfæriske deposition af ammoniak var uden betydning for naturtilstanden. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. maj 2022, j.nr. 20/08016


MRF 2022.114
Stadfæstet miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a af minkfarm, der i 2012 var udvidet fra 3.088 årstæver til 4.996 årstæver på grundlag af kommunens miljøgodkendelse, som blev ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet 2013, og hvor kommunens efterfølgende miljøgodkendelser efter den tidligere § 11 i husdyrbrugloven var ophævet af klagenævnet, bl.a. fordi der ikke kunne ske modregning af et naturplejeprojekt ved beregning af minkfarmens kvælstofpåvirkning af nærliggende § 3-mose. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. maj 2022, j.nr. 20/13491


MRF 2022.115
Screeningsafgørelse om, at etablering af minivådområde med pumpe ikke var VVM-pligtigt, ophævet og hjemvist, da Landbrugsstyrelsens tilsagn til projektet ikke udgjorde et sagligt screeningskriterium i henhold til miljøvurderingslovens bilag 6, og da det forhold, at projektet ville medføre en reduktion af kvælstof, ikke fritog kommunen fra at vurdere omfanget af frigivelse af drivhusgasser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2022, j.nr. 20/08748


MRF 2022.116
Realitetsbehandlet klage fremsendt 28 måneder efter afgørelse om lovliggørelse af ulovligt forhold efter vandløbslovens § 54 a i form af at genoprette to nedlagte grøfter, da afgørelsen ikke indeholdt klagevejledning, uanset klagenævnet efter fast praksis kan prøve, om der foreligger et ulovligt forhold, selvom klage er afskåret efter § 80, stk. 1. Afgørelsen blev ophævet og hjemvist, da den skulle have været meddelt efter vandløbslovens § 54 og ved at være utilstrækkelig oplyst i forhold til dokumentation for grøfternes karakteristika, funktion og behov.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 31. maj 2022, j.nr. 21/10737


MRF 2022.117
Ophævet påbud efter vindmøllebekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, om måling og beregning for vindmøllestøj, fordi det ikke var sandsynliggjort, at vindmøllen gav anledning til væsentlige støjgener, da der alene var foretaget subjektive vurderinger af støjen og ikke forelå egentlige støjmålinger, som viste en uacceptabel støjpåvirkning af omgivelserne.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juni 2022, j.nr. 20/12968


MRF 2022.118
Stadfæstet dispensation til opførelse af 711 m2 stor erhvervsbygning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da arealet allerede i betydelig grad fremstod påvirket af eksisterende erhvervsbygninger, som erhvervsbygningen skulle opføres i forlængelse af, hvorfor der efter en samlet vurdering alene ville ske en begrænset påvirkning af ind- og udsynet til fortidsmindet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. juni 2022, j.nr. 21/10113


MRF 2022.119
Ophævet og hjemvist tilladelse til at fjerne fisketrappe samt etablere stryg og indløbskanal ved Bindslev Gl. Elværk, da afgørelsen ikke anførte, hvilke dele der var vurderet som vandløbsrestaurering henholdsvis regulering, og uklarhed om vilkår medførte, at projektet ikke var tilstrækkeligt beskrevet i forhold til at foretage habitatvurdering. Udtalt, at forening til varetagelse af natur ikke havde klageret over afgørelser efter vandløbslovens §§ 17 og 37, men kunne klage over dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juni 2022, j.nr. 21/06223 og 21/06226


MRF 2022.120
Ophævet og hjemvist lovliggørende tilladelse til skråningsbeskyttelsen efter kystbeskyttelseslovens § 3, da der i tilladelsen ikke var indsat et konkret vilkår om strandfodring, men anført, at strandfordring kunne opfyldes ved et andet, ikke færdigbehandlet kystbeskyttelsesprojekt. Ikke medhold i klage over screeningafgørelse om, at skråningsbeskyttelsen ikke var VVM-pligtigt, bl.a. fordi der var tale om forstærkninger af allerede eksisterende anlæg.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. juni 2022, j.nr. 21/14368


MRF 2022.121
Afvist Region Sjællands klage over Roskilde Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud til F om yderligere undersøgelse af jordforurening, da vurdering af, om påbud var opfyldt, og om forureningen var forårsaget ved uagtsom adfærd, havde karakter af en konstaterende tilsynsafgørelse efter jordforureningslovens § 67.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2022, j.nr. 22/05930


MRF 2022.122
Ophævet dispensation efter planlovens § 19, stk. 1, til opførelse af 22 boliger uden for de i lokalplanen angivne byggefelter, da den bebyggelsesregulerende lokalplanbestemmelse var medtaget under lokalplanens formålsbestemmelse og dermed var en del af planens principper. Kommunens beslutning om ikke at ville håndhæve en servituts byggeretlige bestemmelser efter planlovens § 43 var ikke en afgørelse efter planloven, der kunne prøves af Planklagenævnet.

Planklagenævnets afgørelse af 4. april 2022, j.nr. 22/00288


MRF 2022.123
Afvist klage over Københavns Kommunes manglende håndhævelse af Planklagenævnets afgørelse om opsættende virkning af klage over plangrundlag til ny bydel på Amager Fælled, da den manglende håndhævelse ikke var reguleret af planloven, hvorfor Planklagenævnets ikke havde kompetence til at behandle klagen.

Planklagenævnets afgørelse af 11. april 2022, j.nr. 22/01689


MRF 2022.124
Ringkøbing-Skjern Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan om udvidelse af aflastningscenter med dagligvarebutik blev opretholdt, selvom ny kommuneplan uden bestemmelser om udvidelse af aflastningscentret blev vedtaget før endelig vedtagelse af kommuneplantillægget. Afvist, at der forelå omgåelse af planloven § 27, stk. 2. Begrænset prøvelse af redegørelseskrav i henhold til planloven § 11 e, stk. 5, og kommunens skøn mht. udvidelse af aflastningscenter i henhold til planloven § 5 n, stk. 3.

Planklagenævnets afgørelse af 19. april 2022, j.nr. 21/08159, 21/08160, 21/08161 og 21/09213


MRF 2022.125
Lokalplan for opstilling af otte vindmøller ved Bogø ca. 80 m fra Natura 2000-område, da konsekvensvurderingen ikke i tilstrækkelig grad redegjorde for, at en kollisionspåvirkning med en øvre grænse på 2 % fuglebestanden uanset art kunne anvendes, og da lokalplanen ikke var i overensstemmende med kommuneplanens retningslinjer. Manglende beskrivelse af den visuelle påvirkning af omgivelserne i lokalplanens redegørelse i strid med planlovens § 16, stk. 4, udgjorde ikke en væsentlig retlig mangel, da sådanne beskrivelser fremgik af miljørapporten. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 22. april 2022, j.nr. 21/11969, 21/11970, 21/11972, 21/11974 og 21/13201


MRF 2022.126
Ikke medhold i klage over lokalplan, der ophævede en servituts bebyggelsesregulerende bestemmelser, da det ikke udgjorde en retlig mangel, at kommunen ikke havde imødekommet indsigelser fra 38 ud af 55 grundejere, der ønskede at bevare servitutten, og da servitutbestemmelserne stred mod formålet i lokalplanen og dermed kunne ophæves, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 21.

Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2022, j.nr. 21/07672


MRF 2022.127
Ikke medhold i klage over lokalplan og kommuneplantillæg for opstilling af 3 vindmøller 760 meter fra Natura 2000-område, uanset at kommunens væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsen ikke havde forholdt sig til alle naturtyper på det gældende udpegningsgrundlag, da disse naturtyper forventedes udtaget af udpegningsgrundlaget. Vurderingen af påvirkningen af bilag IV-arten flagermus under hensyn til de forudsatte sikkerhedsforanstaltninger i form driftsstop fandtes tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at den økologiske funktionalitet kunne opretholdes, og at der i øvrigt ikke ville ske drab på en måde og i et omfang i strid med habitatdirektivets art. 12, stk. 1, litra a.

Planklagenævnets afgørelse af 25. april 2022, j.nr. 21/12044, 21/13322 og 22/00685


MRF 2022.127/2
Ikke medhold i klage over lokalplan for opstilling af 11 vindmøller og transformerstation ved Nørre Økse Sø, da supplerende støjberegninger indsendt af bygherren, mens klagesagen verserede, godtgjorde, at støjgrænserne kunne overholdes for tre boliger, der dermed ikke skulle nedlægges som forudsat i VVM-redegørelsen, og da et af Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat vilkår om driftstop i VVM-tilladelsen til projektet fandtes tilstrækkeligt til at imødegå skadevirkninger på bilag IV-arten flagermus.

Planklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 19/00749


MRF 2022.128
Kommunes beslutning om ikke at igangsætte ny lokalplanlægning for retligt at lovliggøre anvendelsen af en portnerbolig til beboelse, der som følge af myndighedspassivitet ikke kunne kræves fysisk lovliggjort, udgjorde en afgørelse, der kunne prøves af Planklagenævnet. Da ejendommen var omfattet af en lokalplan, som var i overensstemmelse med kommuneplanen, var kommunen ikke forpligtet til at udarbejde lokalplanforslag, jf. planlovens § 13, stk. 3.

Planklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 21/08334


MRF 2022.129
Ikke medhold i klage over SMV-screeningsafgørelse om, at lokalplan for nyt boligområde med ca. 1.000 boliger ikke skulle miljøvurderes, da planen ikke ville påvirke miljøet væsentligt, bl.a. fordi der var foretaget en miljøvurdering af kommuneplantillæg, som omfattede lokalplanområdet. Der var foretaget en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, da der ved miljøscreeninger ikke gælder en pligt til at sikre, at levesteder for bilag IV-arter bevares eller forbedres, da fourageringsområder ikke som sådan fandtes omfattet af beskyttelsen efter habitatdirektivets art. 12 eller planhabitatbekendtgørelsens § 7.

Planklagenævnets afgørelse af 29. april 2022, j.nr. 20/05576


MRF 2022.130
Afvist klage over kommunes beslutning om ikke at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af en bygning, da der var klaget over, at nedrivning ville medføre visuel ubalance, forstyrrelse af privatlivets fred samt eventuelt økonomisk tab og dermed ikke over retlige spørgsmål.

Planklagenævnets afgørelse af 3. maj 2022, j.nr. 22/03990


MRF 2022.131
Stadfæstet afslag på dispensation fra lokalplan til nyt tagmateriale på trelænget gård, da der var tale om en bevaringsværdig ejendom, og da det ønskede tagmateriale ville ændre gårdens autentiske fremtræden. Uanset udgifterne til fysisk lovliggørelse var anslået til 2,5-4 millioner kr., kunne værdispildbetragtninger ikke føre til et andet resultat, da ejeren havde valgt at udskifte taget uden at afvente kommunens afgørelse og dermed var klar over risikoen for værdispild.

Planklagenævnets afgørelse af 5. maj 2022, j.nr. 22/03296


MRF 2022.132
Ophævet screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at kommuneplantillæg og lokalplan for turisme- og fritidsaktiviteter ikke var miljøvurderingspligtig, da der ikke var foretaget undersøgelser af forekomst af bilag IV-arter og områdets status som yngle- og rasteområde for bilag IV-arter. Lokalplanen, der var påklaget, blev som følge heraf også ophævet, mens nævnet konstaterede, at det ikke-påklagede kommuneplantillæg ligeledes var ugyldigt.

Planklagenævnets afgørelse af 9. maj 2022, j.nr. 21/01589


MRF 2022.133
Kommunes beslutning om, at fældning af træer var i overensstemmelse med lokalplan, udgjorde en afgørelse, der kunne prøves af Planklagenævnet, da kommunen havde foretaget en konkret vurdering med henvisning til lokalplanens bestemmelser. Ikke medhold i klage over afgørelsen, da lokalplanen ikke indeholdt et forbud mod fældning.

Planklagenævnets afgørelse af 11. maj 2022, j.nr. 22/00329


MRF 2022.134
Ophævet kommuneplantillæg og lokalplan for opstilling af 11 vindmøller i Ulkær Mose, da kommunen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere planernes påvirkning af Natura 2000-område 2 km fra planområdet, bl.a. fordi undersøgelsesgrundlaget i forhold til fuglebeskyttelsesområdet primært bestod af generelle oplysninger fra DOF-basen og ikke af konkrete undersøgelser, og det var uklart, om der for bilag IV-arter var lavet en væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, eller en vurdering efter bekendtgørelsens § 7.

Planklagenævnets afgørelse af 13. maj 2022, j.nr. 21/12830, 21/12831 og 21/12832


MRF 2022.135
Planklagenævnet havde ikke kompetence til at prøve kommunes beslutning om ikke at håndhæve vilkårene i landzonetilladelse meddelt ved to servitutter med hjemmel i lov om by- og landzoner, uanset at hjemlen var videreført i planloven, da der var tale om tilsyn af offentligretlige servitutter, hvorfor beslutningen ikke udgjorde en afgørelse efter planloven.

Planklagenævnets afgørelse af 16. maj 2022, j.nr. 22/04115


MRF 2022.136
Ophævet afgørelse om afslag på opførelse af et udhus i strid med privatretlig servitut, da det ikke fremgik af afgørelsen, at der skete offentligretlig håndhævelse af servitutten, jf. planlovens § 43, hvorfor afgørelsen ikke levede op til forvaltningslovens begrundelseskrav.

Planklagenævnets afgørelse af 18. maj 2022, j.nr. 22/04926


MRF 2022.137
Ophævet afgørelse om, at en transformerstation var i overensstemmelse med lokalplan, hvorefter der kun måtte opføres stråtækte huse i gammel fanøstil, garager og udhuse. En dispensation fra lokalplanen fandtes at være i strid med planens principper, hvorfor retlig lovliggørelse forudsatte tilvejebringelse af ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse af 20. maj 2022, j.nr. 22/00046


MRF 2022.138
Ophævet påbud om lovliggørelse af carport opført i strid med servituts kortbilag, da ejeren ikke var blevet partshørt og varslet. Carporten fandtes i strid med servitutten, uanset at carporten var i overensstemmelse med de bestemmelser i byplanvedtægten, som der var henvist til i servitutten.

Planklagenævnets afgørelse af 20. maj 2022, j.nr. 22/03000


MRF 2022.139
Ophævet dispensation fra lokalplan til opførelse af en 48 m høj telemast, da telemasten var et forhold af så væsentlig planlægningsmæssig betydning, at den ikke kunne etableres, medmindre forholdet var specifikt muliggjort i lokalplanens anvendelsesbestemmelser, der omfattede serviceerhverv. Afvist, at antennemasten var omfattet af lokalplanens højdebegrænsning for bygninger. Planklagenævnet kunne efterprøve og ophæve dispensationen, da kommunen havde foretaget en vurdering af telemastens overensstemmelse med lokalplanen som helhed.

Planklagenævnets afgørelse af 25. maj 2022, j.nr. 21/14070


MRF 2022.140
Stadfæstet landzonetilladelse til opsætning af fire glampingtelte til udlejning med toilet- og badefaciliteter inden for kystnærhedszonen i bevaringsværdigt landskab, da teltene skulle placeres med begrænset spredning med faciliteter uden faste installationer, som kunne fjernes, da konstruktionerne ikke ville være synlige i landskabet og var af underordnet betydning i forhold skovbyggelinjen og kystnærhedszonen, og da tilladelsen var tidsbegrænset for en periode på fem år. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 30. maj 2022, j.nr. 21/10247


MRF 2022.141
Ophævet og hjemvist Faxe Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en 48 m høj antennemast til IoT-netværk, da kommunen havde tillagt det afgørende vægt, at masten ville forbedre mobildækningen og opfylde dækningskrav, uden at der forelå konkrete aftaler med en teleoperatør, hvorfor det ikke kunne afvises, at hensynet til forbedret mobildækning var tillagt betydelig vægt i forhold til landskabelige værdier, hvilket udgjorde en væsentlig mangel. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 31. maj 2022, j.nr. 21/08735


MRF 2022.142
Ophævet og hjemvist Guldborgsund Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en 42 m høj antennemast til IoT-netværk, da kommunen havde tillagt det afgørende vægt, at masten ville forbedre mobildækningen og opfylde dækningskrav, uden at der forelå konkrete aftaler med en teleoperatør, hvorfor det ikke kunne afvises, at hensynet til forbedret mobildækning var tillagt betydelig vægt i forhold til landskabelige værdier, hvilket udgjorde en væsentlig mangel. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 31. maj 2022, j.nr. 22/01591


MRF 2022.143
Genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en pavillon, syv containere og en oplagsplads til brug for en virksomhed, der producerede isterninger, da der forelå nye oplysninger om, at et vandværks vandkvalitet havde betydning for virksomhedens placering. Afslag meddelt på ny, da der var tale om en væsentlig udvidelse af en erhvervsvirksomhed i et område udlagt til jordbrugsformål og udpeget som bevaringsværdigt landskab, og da vandværket ikke leverede vand af en særlig høj eller anderledes kvalitet end de øvrige vandværker i området. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 31. maj 2022, j.nr. 22/02020


MRF 2022.144
Stadfæstet landzonetilladelse til opførelse af en 42 m høj antennemast til IoT-netværk ca. 85 m fra Natura 2000-område med fuglebeskyttelsesområde, efter området var reduceret med habitatbekendtgørelsen fra 2018. Nævnet lagde vægt på, at masten skulle placeres ca. 15 m fra eksisterende bebyggelse og tjente en samfundsmæssig interesse, ligesom den kunne benyttes til at opfylde den dækningsforpligtelse, som et teleskab havde i området. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 16. juni 2022, j.nr. 21/07778 og 21/07791


MRF 2022.145
Ophævet dispensation efter planlovens § 19 til opførelse af fabrik på op til 24 m, hvilket overskred den i lokalplanen tilladte bygningshøjde på 15 m, da kommunen fandtes at have begrænset sin dispensationskompetence ved i lokalplanbestemmelsen at anføre, at der efter ansøgning kunne tillades en bygningshøjde på over 15 m på enkelte bygningsdele som skorstene, siloer, køletårne m.m. Uden betydning at kommunen i den seneste kommuneplan havde fastsat en maksimal højde på 30 m. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 24. juni 2022, j.nr. 21/11865


MRF 2022.146
Afvisning af klage over afgørelse om håndhævelse af servitut, da der var tale om en offentligretlig servitut pålagt med hjemmel i vejlovgivningen, hvorfor der ikke forelå en afgørelse efter planloven, som kunne efterprøves af Planklagenævnet.

Planklagenævnets afgørelse af 24. juni 2022, j.nr. 22/05979


MRF 2022.147
Landzonetilladelse til etablering af et nedknusningsanlæg og afskærmende jordvolde i tilknytning til eksisterende erhvervsvirksomhed ændret til et afslag, da der var tale om et nyt, ikke-primært erhverv beliggende i det åbne land samt i et område, som hverken var omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplanlagt, og som burde henvises til et planlagt erhvervsområde.

Planklagenævnets afgørelse af 27. juni 2022, j.nr. 21/10225


MRF 2022.148
Ikke medhold i klage over screeningafgørelse efter miljøvurderingsloven om, at lokalplan og kommuneplantillæg for udbygning af bydel i Lejre Kommune ikke var miljøvurderingspligtig, da der var tale om en mindre ændring af et plangrundlag fra 2001, og da lokalplanens oplysning om, at rammeområdet lå uden for yngle- og rasteområder med henvisning til data på miljøportalen.dk, fandtes at udgøre en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter.

Planklagenævnets afgørelse af 28. juni 2022, j.nr. 21/04255 og 21/04242


MRF 2022.149Omfattende udvidelse af malkekvægproduktion var ikke lokalplanpligtig, selv om der var tale om meget store bygningsanlæg, da lokalplanpligten er indskrænket for jordbrugsmæssig produktion, herunder særligt for husdyrbrug, og da udvidelsen havde karakter af sædvanlig husdyrproduktion, og der var tale om en videreførelse af eksisterende, sædvanlig landbrugsdrift. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 4. juli 2022, j.nr. 21/13876


MRF 2022.150
Ikke medhold i klage over kommuneplantillæg og lokalplan for boligområde med mulighed for serviceerhverv nær Natura 2000-område, fordi kommunens supplerende væsentlighedsvurdering under klagesagen udbedrede manglerne ved den oprindelige vurdering, og fordi planlovens § 15 a kunne overholdes, da lokalplanområdet var udlagt til blandede byfunktioner, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 7. juli 2022, j.nr. 21/03691 og 21/03700


MRF 2022.151
Ikke grundlag for at underkende Rettens frifindelse af Kommissionen for erstatningsansvar for fejl i risikovurdering ved klassificeringen af kultjære som giftigt, da fejlen ikke var tilstrækkeligt kvalificeret henset navnlig til de komplekse retlige og videnskabelige rammer for vurderingen af stoffet, uanset det var en fejl, at Retten anførte, at forsigtighedsprincippet fandt anvendelse, da denne fejl ikke havde betydning for frifindelsen.

EU-Domstolens dom af 16. juni 2022, 4. afd., de forenede sager C-65/21 P og C-73/21 P – C-75/21 P, SGL Carbon mod Kommissionen


MRF 2022.152
Slovakiets ændringer i skovvedligeholdelsesprogrammer og akutte fældninger i Natura 2000-områder er omfattet af kravet om konsekvensvurdering i habitatdirektivets art. 6(3), og forpligtelsen kan ikke opfyldes ved stiltiende tilladelser. Bekæmpelse af barklevende skadedyr med fældning og pesticider, der forringede levested for tjuren, var i modstrid med habitatdirektivets art. 6(2), og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4(1) var overtrådt, da der ikke var gennemført de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for at opretholde gunstig bevaringsstatus for tjuren.

EU-Domstolens dom af 22. juni 2022, 6. afd., sag C-661/20, Kommissionen mod Slovakiet (Protection du Grand tétras)


MRF 2022.153
Danske Slagtermestre søgsmålsberettiget i annullationssøgsmål mod Kommissionens afgørelse om, at den danske ”trappemodel” for opgørelse af spildevandsafledningsbidrag ikke udgjorde statsstøtte i henhold til TEUF art. 107, stk. 1.

EU-Domstolens dom af 30. juni 2022, 4. afd., sag C-99/21 P, Danske Slagtermestre mod Kommissionen


MRF 2022.154
Medlemsstaterne kan ikke begrænse udsættelse af EU-godkendte GMO’er på markerne af hensyn til miljø og sundhed, da det er udtømmende reguleret i GMO-direktivet, men medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger for at undgå krydsforurening med konventionelle afgrøder af hensyn til at sikre producenters og forbrugers valg, idet disse dog skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

EU-Domstolens dom af 7. juli 2022, 2. afd., sag C-24/21, PH (Interdiction régionale de mise en culture d’OGM)


MRF 2022.155
Ikke grundlag for at underkende Rettens ophævelse af Kommissionens afgørelse 2017/1442 om BAT-regler for store fyringsanlæg, da afgørelsen var vedtaget på grundlag af forkerte regler om kvalificeret flertal.

EU-Domstolens dom af 14. juli 2022, 4. afd., sag C-207/21 P, Kommissionen mod Polen


MRF 2022.156
CITES-forordningens bestemmelse om, at en avlsdyrbestand af en truet art skal være erhvervet i overensstemmelse med den på erhvervelsesdatoen gældende lovgivning for at være lovlig, var ikke opfyldt for fem papegøjer, hvis bedsteforældre var indført i Tjekkiet uden CITES-certifikat i 1996, og hvis forældre var opdrættet i 2000, og som ET erhvervede samme år, selv om ET’s erhvervelse var i overensstemmelse med den dagældende tjekkiske lovgivning. Fortolkningen ikke i modstrid med art. 17 i EU’s charter om beskyttelse af privat ejendom.

EU-Domstolens dom af 8. september 2022, 4. afd., sag C-659/20, Ministerstvo životního prostředí (Perroquets Ara hyacinthe)


MRF 2022.157
Vejlaug kunne anlægge sag om vejret mod A og B, selvom vejlauget kun ejede en tredjedel af den private fællesvej. Der forelå ikke et nødvendigt procesfællesskab, jf. retsplejelovens § 255, stk. 2, og A og B havde for Højesteret frafaldet anbringende om vejret efter vejrettighedsloven fra 1938.

Højesterets dom af 12. august 2022, 1. afd., sag BS-5814/2021-HJR


MRF 2022.158
Tidligere naboers erstatningssag mod Forsvarsministeriet for fremtidige naboretlige støjulemper fra Flyvestation Skrydstrup som følge af udskiftning af kampfly skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans.

Højesterets kendelse af 23. august 2022, sagerne BS-39795/2021-HJR og BS-39903/2021-HJR


MRF 2022.159
Beslutning om midlertidig ekspropriation af en del af en ejendom som arbejdsareal til brug for opførelse af Hovedstadens Letbane i 41 måneder var gyldig, uanset at det efter ekspropriationen viste sig, at arealet alligevel ikke skulle bruges.

Højesterets dom af 26. september 2022, 1. afd., sag BS-18076/2021-HJR


MRF 2022.160
Ikke grundlag for at fortolke indholdet af en færdselsret i en servitut til en bestemt form for færdsel, hvorfor den tjenende ejendom blev pålagt at fjerne hindringer, der indskrænkede vejens bredde. Afvist, at der var holdepunkter i servituttens ordlyd for at begrænse servituttens omfang efter udstykning af nogle af ejendommene.

Vestre Landsrets dom af 17. marts 2022, 16. afd., sag BS-23503/2021-VLR


MRF 2022.161
Afvist, at areal uden for befæstet vejbane var taget i brug som privat fællesvej, idet lejlighedsvis brug af arealet til parkering ikke kunne føre til et andet resultat.

Vestre Landsrets dom af 23. marts 2022, 3. afd., sag BS-48638/2020-VLR


MRF 2022.162
Virksomhed frifundet for strafansvar for ikke at efterkomme påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om separering af spildevand, da det efter bevisførelsen ikke var godtgjort, at overfladevand blev tilledt kloak, uanset BBR-oplysningerne anførte, at spildevand ikke var separeret.

Vestre Landsrets dom af 28. marts 2022, 13. afd., sag S-2048-20


MRF 2022.163
B erstatningsansvarlig for terrænskader på A’s ejendom forvoldt ved, at B havde opført en indbygget garage i skel mod A uden at etablere tilstrækkelig støttemur, hvilket var en forudsætning for kommunens byggetilladelse og dispensation fra lokalplan til B’s opførelse af garagen. B herefter dømt til at betale udgift til etablering af støttemur i skel mod A.

Vestre Landsrets dom af 29. marts 2022, 7. afd., sagerne BS-19439/2021-VLR og BS-19189/2021-VLR


MRF 2022.164
A havde ikke krav på, at ejer af naboejendom beliggende i landzone fjernede større læhegn 3 til 6,5 meter fra skel, der begrænsede A’s udsigt til Limfjorden, da udsigtsgenerne ikke oversteg den naboretlige tålegrænse.

Vestre Landsrets dom af 5. april 2022, 2. afd., sag BS-11854/2020-VLR


MRF 2022.165
Et 12 meter højt birketræ tæt ved skel overskred den naboretlige tålegrænse for den del af kronen, der overskred skel til naboen, der fik medhold i beskæring. Privatretlig servitut om beplantningshøjde ikke tillagt betydning, da naboen ikke var påtaleberettiget, og servitutten var ophævet ved lokalplan, mens sagen verserede.

Vestre Landsrets dom af 23. maj 2022, 5. afd., sag BS-30466-2021


MRF 2022.166
Ekspropriationserstatning skulle fastsættes efter de muligheder og forventninger, der var tilknyttet arealet på det tidspunkt, hvor det blev inddraget under lokalplanen og udlagt til offentligt formål. Kommune havde ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med lokalplanlægningen.

Vestre Landsrets dom af 25. maj 2022, 4. afd., sag BS-25564/2021-VLR


MRF 2022.167
Ikke forhøjet arealerstatning for bynær landbrugsjord i landzone ved ekspropriation i 2008 til Skejby Sygehus på grundlag af kommuneplan. Afvist forventningsværdi på baggrund af myndighedstilkendegivelser og bynær beliggenhed. Afvist, at der var sket afskæring af mulighed for selvrealisering af OPP-projekt.

Vestre Landsrets dom af 1. juni 2022, 16. afd., sag BS-27179/2021-VLR


MRF 2022.168
T idømt 30 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, ved at nedklippe naboens thujahæk til 2 meters højde, der var placeret 60 cm inde på naboens grund. Naboens krav om erstatning på 331.000 kr. henvist til civil søgsmål.

Vestre Landsrets dom af 8. juni 2022, 15. afd., sag S-0361-22


MRF 2022.169
T idømt bøde og månedlige tvangsbøder for ikke at efterkomme Kulturstyrelsens påbud fra 2012 efter museumslovens § 29 o om retablering af beskyttet dige, idet lang sagsbehandlingstid i betydelig grad skyldtes T.

Vestre Landsrets dom af 14. juni 2022, 9. afd., sag S-1246-21


MRF 2022.170
Entreprenør var erstatningsansvarlig over for ledningsejer for beskadigelse af et stærkstrømskabel i forbindelse med nedramning af spuns. Afvist egen skyld i forbindelse med afgivelse af unøjagtige ledningsoplysninger. Entreprenøren kunne ikke med henvisning til gæsteprincippet fritages for ansvar.

Vestre Landsrets dom af 28. juni 2022, 11. afd., sag BS-13242/2021-VLR


MRF 2022.171
Afslag på etablering af kolonihaveforening med ca. 40 kolonihavehuse stadfæstet, da projektet var lokalplanpligtigt, og da projektet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanrammen, hvorfor kommunen ikke havde pligt til at udarbejde et lokalplanforslag for projektet.

Vestre Landsrets dom af 19. august 2022, 2. afd., sag BS-29228/2021-VLR


MRF 2022.172
Grundejer idømt bøde på 5.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. for manglende efterkommelse af påbud om rensning af spildevand efter miljøbeskyttelseslovens § 30. Ikke tillagt betydning, at T forklarede, at han havde indbetalt penge til en lokal kloakeringsordning med henvisning til, at påbuddet ubestridt ikke var ulovligt.

Østre Landsrets dom af 17. marts 2022, 7. afd., sag S-776-21


MRF 2022.173
Afvist, at C grundet frihedshævd eller interessebortfald havde fortabt ret efter tinglyst servitut til at anvende privat fællesvej med motordrevne køretøjer.

Østre Landsrets dom af 2. maj 2022, 11. afd., sag BS-6795/2020


MRF 2022.174
Privatretlig servitut, der forpligtede den til hver tid værende ejer af naboejendom til at tilmure gavlvinduer på anmodning fra påtaleberettigede, anset for bortfaldet, da servitutten måtte forstås således, at servitutten vedrørte en specifik bygning placeret i skel, der var nedrevet.

Østre Landsrets dom af 6. maj 2022, 22. afd., sagerne BS-22162/2021 og BS-21882/2021


MRF 2022.175
B havde færdselsret over A’s ejendom på grundlag tinglyst servitut fra 1934 om ”fri færdselsret”, uanset at vejen aldrig var blevet etableret som forudsat ved udstykning. Afvist, at færdselsret var bortfaldet ved frihedshævd, idet afspærring med bom og kæde kunne fjernes uden vanskeligheder, og da vejen var en privat fællesvej efter privatvejslovens § 10, nr. 3.

Østre Landsrets dom af 7. juni 2022, 1. afd., sag BS-6107/2021-OLR


MRF 2022.176
Under hensyn til kirkegårds samfundsmæssige betydning havde nabo ikke krav på, at menighedsråd fjernede eller beskar 16-22 meter høje kirkegårdstræer, der medførte skyggegener, som normalt ville overstige den naboretlige tålegrænse, idet naboen havde erhvervet ejendommen 20-30 år, efter træerne var plantet.

Østre Landsrets dom af 7. juni 2022, 11. afd., sag BS-11635/2021


MRF 2022.177
Bøde og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om retablering af markvej omfattet af naturbeskyttelseslovens § 26 a. Ikke prøvelse af påbuddets gyldighed, da klage- og søgsmålsfrister var overskredet.

Østre Landsrets dom af 15. juni 2022, 18. afd., sag S-581-20


MRF 2022.178
Deklarationsvilkår om fravigelse af gæsteprincippet og hindring af flytning af ledning pålagt ejendom i landzone var lovlige, idet vilkårene varetog forsyningsmæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og var egnede, nødvendige og ikke gik videre, end de bagvedliggende hensyn kunne begrunde.

Østre Landsrets dom af 28. juni 2022, 7. afd., sag BS-53131/2019-OLR


MRF 2022.179
Sag om omkostninger ved ledningsomlægning fra offentligt vejareal i forbindelse med et byudviklingsprojekt i en kommune, der var anlagt af et forsyningsselskab mod en kommune, blev afvist, da de processuelle betingelser for at indbringe sagen for domstolene mod kommunen ikke var opfyldt.

Østre Landsrets kendelse af 15. august 2022, 19. afd., sag BS-11383/2022-OLR


MRF 2022.180
Spildevandsselskab kunne kræve indenretligt tillæg af inkassoomkostninger i form af inkassogebyr og inkassosalær for et offentligretligt krav på spildevandsafgift, der er tillagt udpantningsret i henhold til gældsinddrivelsesloven.

Østre Landsrets kendelse af 17. august 2022, 13. afd., sag B-329-22


MRF 2022.181
Uagtet en lejekontrakt alene angav en villa som det lejede, forelå der sådanne særlige omstændigheder, at haven særskilt knyttet til villaen blev anset for omfattet af lejeretten og beskyttet i medfør af lejeloven § 17, stk. 1 (tidl. § 7).

Østre Landsrets dom af 19. august, 8. afd., sagerne BS-12/2022-OLR og BS-13/2022-OLR


MRF 2022.182
Ophævet og hjemvist Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afslag på dispensation fra fredning til genopførelse af nedbrændt bygning efter landsrettens besigtigelse, da nævnets afgørelse var baseret på mangelfulde oplysninger, hvormed landsretten ændrede byrettens dom i MRF 2021.141 B.

Østre Landsrets dom af 31. august 2022, 21. afd., sag BS-23129/2021-OLR


MRF 2022.183
Afslag på landzonetilladelse til ændring af bygning fra erhverv til bolig stadfæstet. Anke afvist, idet sagsportalens appelfunktion var betjent af en person, der hverken havde møderet eller var tegningsberettiget for appellanten.

Østre Landsrets dom af 20. september 2022, 14. afd., sag BS-26054/2022-OLR


MRF 2022.184
Afvist, at der var grundlag for at tilsidesætte Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse i forhold til placering af et nyt bygningssæt på en nyudstykket landzoneejendom.

Østre Landsrets dom af 6. oktober 2022, 8. afd., sag BS-18090/2021-OLR


MRF 2022.185
Kommune dømt til at påbyde fysisk lovliggørelse af lokalplanstridigt byggeri, idet lovliggørende dispensationer var motiveret af usaglige økonomiske hensyn.

Østre Landsrets dom af 21. oktober 2022, 6. afd., sag BS-23746/2021-OLR


MRF 2022.186
Gartneri idømt bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af pesticidforordningens (1107/2009) art. 55 ved at have anvendt plantebeskyttelsesmidler i strid med deres godkendelse.

Retten i Odenses dom af 11. april 2022, sag BS 6-10003/2021


MRF 2022.187
Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af Kalundborg Kommunes tilladelse efter museumsloven til at udjævne et dige omfattet af museumslovens § 29 a, da diget havde stor kulturhistorisk værdi, uden det blev tillagt betydning, at en del af diget ikke var omfattet af § 29 a ifølge den afgørelse, som Slots- og Kulturstyrelsen traf efter klagenævnets afgørelse.

Retten i Holbæks dom af 7. juni 2022, sag BS-8734/2019-HBK


MRF 2022.188
Der var sket en sådan værdiforøgelse ved omlægningen af en række kabelanlæg, at princippet om ”nyt for gammelt” kunne påberåbes. Afvist, at Banedanmarks krav var fortabt som følge af passivitet.

Retten i Holbæks dom af 24. juni 2022, sag BS-36066/2020-HBK


MRF 2022.189
Ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af dispensation fra åbeskyttelseslinjen til etablering af offentlig sti over A’s ejendom, da dispensationen ikke forudsatte stillingtagen til projektets gennemførelse efter anden lovgivning, og da dispensationen ikke var en indirekte afgørelse om § 3-beskyttet natur på A’s ejendom. Vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter var tilstrækkelig, uanset at spidssnudet frø ikke var omtalt.

Retten i Viborgs dom af 24. juni 2022, sag BS-46394/2020-VIB


MRF 2022.190
Landmand frifundet for overproduktion af slagtesvin, da det ikke med tilstrækkelig sikkerhed var bevist, at landmanden havde handlet forsætligt eller udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han var skyldig i den rejste tiltale, bl.a. fordi den tilsynsførende myndighed over en lang periode undlod at følge op på foretagne tilsyn, selvom overproduktionen var konstateret ved tilsynene.

Retten i Holstebros dom af 24. juni 2022, sag 6-3225/2021


MRF 2022.191
Bøde og tvangsbøder for ikke at efterkomme kommunes påbud om at forbedre spildevandsrensning, idet Miljøstyrelsen havde vurderet, at ejendommen bidrog til forurening af vandløb, og da de påbudte foranstaltninger ikke stod i misforhold til den forventede rensning.

Retten i Sønderborgs dom af 21. september 2022, sag K02-5250/2022


MRF 2022.192
Uanset tysk lovgivning havde en NGO på grundlag af Århuskonventionens art. 9(3) og art. 47 i EU’s charter søgsmålskompetence til at prøve gyldigheden af tyske myndigheders EU-typegodkendelse af manipulationsanordning ved måling af VW-dieselbilers NOx-emission efter forordning nr. 715/2007. Efter forordningens art. 5(2) kan manipulationsanordninger kun anvendes, når bilproducenten godtgør, at dette er nødvendigt for at undgå alvorlig fare, og der ikke findes en anden teknisk løsning.

EU-Domstolens dom af 8. november 2022, Store Afdeling, sag C-873/19, Deutsche Umwelthilfe


MRF 2022.193
Miljøgodkendelse til fortsat drift af havbrug på uændrede vilkår er omfattet af habitatdirektivets art. 6(3), når den oprindelige godkendelse af havbruget blev meddelt i strid med kravene i art. 6(3). I tilfælde af at en allerede meddelt godkendelse tilbagekaldes eller ændres som følge af overtrædelsen af art. 6(3), kan medlemsstaten ifalde et erstatningsansvar over for adressaten.

EU-Domstolens dom af 10. november 2022, 2. afd., sag C-278/21, AquaPri


MRF 2022.194
Affaldsdirektivet er til hinder for, at ikke-forurenet overskudsjord fra anlægsarbejder, der lovligt anvendes til terrænændring og jordforbedringsmiddel i landbruget, klassificeres som affald, når overskudsjorden opfylder betingelser for biprodukter. Direktivet er ligeledes til hinder for national lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør alene er betinget af formelle kriterier uden relevans for beskyttelse af miljøet, hvis betingelserne hindrer nyttiggørelse.

EU-Domstolens dom af 17. november 2022, 1. afd., sag C-238/21, Porr Bau