MRF 2022.62
Planklagenævnets afgørelse af 16. marts 2022, j.nr. 20/09809 og 20/07853
Stadfæstet screeningafgørelse om, at lokalplan for boligområde ikke var miljøvurderingspligtig, da der i forhold til den eksisterende planlægning for området var tale om mindre ændringer omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, og da lokalplanen ikke fandtes at ville påvirke miljøet væsentligt. Lokalplan ophævet, fordi lokalplanforslaget kun var i offentlig høring i 2 uger, jf. planlovens § 24, stk. 6, da nævnet fandt, at ændringerne af den oprindelige lokalplan ikke kunne anses for at være af mindre betydning. Dissens.
Gribskov Kommune traf i juni 2020 screeningafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 511.03, Boliger i Ammendrup Park ved Helsinge. Lokalplanforslaget var i offentlig høring i 2 uger i juni 2020, og kommunen vedtog i august 2020 endeligt lokalplanen. Planområdet var beliggende i byzone syd for Helsinge by og udgjorde ca. 21,5 ha. Lokalplanen var en opdatering af tidligere lokalplan fra 2006, som muliggjorde etablering af et nyt boligområde med tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse på et eksisterende landbrugsareal. Området var med lokalplanen fra 2006 blevet overført fra landzone til byzone. Den nye lokalplan indeholdt 15 ændringer i forhold til lokalplanen fra 2006, herunder ændring af minimumskrav til grundstørrelse, således at grunde til dobbelthuse, rækkehuse mv. ændredes fra min. 200 m2 til min. 100 m2, samt mulighed for både tæt-lav og åben-lav bebyggelse i alle delområder. Lokalplanen blev påklaget af en nabo til planområdet, der bl.a. anførte, at lokalplanen ville medføre en påvirkning af bilag IV-arter, at miljøscreeningen var utilstrækkelig, at der skete en væsentlig påvirkning af miljøet, og at høringsperioden på 2 uger var for kort, idet der ikke var tale om et forslag af mindre betydning, jf. planlovens § 24, stk. 6. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at foretage en vurdering af de eventuelle påvirkninger af bilag IV-arter. Nævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgik af screeningen, at lokalplanen ikke ville have en indvirkning på fredede dyr eller bilag IV-arter, idet der ikke var registreret sådanne arter i eller nær planområdet, ligesom der skulle etableres naturområder og grønne kiler mellem delområderne, som ville fungere som spredningskorridorer for arterne. Nævnet lagde til grund, at det planlagte var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10, litra b, om anlægsarbejder i byzone og dermed af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Flertallet (9 mod 2) fandt, at lokalplanen alene angav mindre ændringer i forhold til den eksisterende planlægning for området, hvorfor planforslaget var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, om screeningspligt. Flertallet henviste til, at lokalplanforslaget ikke ændrede områdets anvendelse og ikke ændrede bebyggelsesprocenten eller udlagde et større areal til boliger, og at ændringen måtte anses for en opdatering af den tidligere lokalplan, som bl.a. havde til formål at mindske og afværge miljømæssige påvirkninger. Endelig lagde flertallet vægt på, at kommunen havde foretaget en miljøvurdering af den eksisterende lokalplan. Mindretallet fandt derimod, at der burde være sket en ny miljøvurdering, da miljøvurderingen af den oprindelige lokalplan var forældet, og da der var markante ændringer på 15 punkter i forhold til den eksisterende lokalplan, som reelt skabte et andet miljø end oprindeligt tiltænkt. For så vidt angik miljøscreeningen fandt nævnet, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger samt foretaget de fornødne vurderinger af, at planforslaget ikke ville påvirke miljøet væsentligt, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var miljøvurderingspligt. For så vidt angik høringsperioden lagde nævnet enstemmigt til grund, at ændringerne af den tidligere lokalplan havde en sådan karakter og omfang, at en offentlig høringsperiode på to uger var for kort. Efter forarbejderne til planlovens § 24, stk. 6, kan den korte høringsperiode kun anvendes, hvor kommunen ønsker at ændre eller supplere én eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan. Nævnet fandt, at ændringerne af den eksisterende lokalplan i lokalplanforslaget samlet set medførte, at forslaget ikke fremstod let forståeligt for offentligheden. Herefter fandt et flertal (8 mod 3), at en tilsidesættelse af planlovens regler om inddragelse af offentligheden generelt må anses for at udgøre en væsentlig mangel, hvorfor lokalplanen var ugyldig, hvorimod mindretallet fandt, at der ikke var tale om en konkret væsentlig mangel, da det ifølge mindretallet ikke var sandsynligt, at lokalplanen ville have fået et andet indhold, hvis høringsperioden havde været længere end 2 uger. Planklagenævnet afviste de øvrige indsigelser mod planvedtagelsen og kunne herefter ikke give medhold i klagen over screeningafgørelsen, men ophævede lokalplanen, idet planlovens høringsregler ikke var overholdt.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at anvendelsesområdet for den korte høringsperiode af lokalplanforslag i planlovens § 24, stk. 6, er meget begrænset, jf. også PKNO nr. 22. Det må anses i overensstemmelse med Planklagenævnets faste praksis, at denne retlige mangel medfører, at lokalplanen ophæves som ugyldig, mens det vil være et klart brud med denne praksis, hvis klagenævnet – som anført af mindretallet – havde lagt vægt på, om en længere høringsperiode kunne forventes at føre til et andet resultat.