Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2026
MRF 2026.1
Miljøoplysningsdirektivet kræver ikke, at den informationssøgende identificerer sig, men direktivet er ikke til hinder for en national ordning, der kræver en sådan identifikation, forudsat at dette ikke er i modstrid med effektivitets- og ækvivalensprincippet.
EU-Domstolens dom af 15. januar 2026, 5. afd., sag C-129/24, Coillte Cuideachta Ghníomhaíochta Ainmnithe
MRF 2026.2
Kommissionens afgørelser om inddrivelse ved modregning af tvangsbøder, der var pålagt Polen i MRF 2021.197 til efterlevelse af opsættende virkning af traktatbrudssøgsmål anlagt af Tjekkiet vedr. polsk brunkulsmine (MRF 2021.196), var ikke ugyldige, uanset at Tjekkiet og Polen i februar 2022 indgik udenretligt forlig, hvorefter hovedsagen blev hævet.
EU-Domstolens dom af 22. januar 2026, 3. afd., sag C‑554/24 P, Polen mod Kommissionen
MRF 2026.3
Forbuddet i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5(d) mod forsætlig forstyrrelse af vilde fugle i yngletiden er ikke overtrådt ved et projekt, hvor enkelte individer skades, men afværgeforanstaltninger faktisk forhindrer eller begrænser forstyrrelsen, så den ikke har væsentlig betydning for direktivets formål om at opretholde bestanden. Tilstrækkeligheden af vilkår kan godtgøres ved sagkyndiges vurderinger.
EU-Domstolens dom af 26. februar 2026, 1. afd., sag C-131/24, VIRUS m.fl.
MRF 2026.4
Ikke i modstrid med EU-retten at fastsætte en søgsmålsfrist på tre måneder for at prøve dispensation efter habitatdirektivets art. 16 fra beskyttelsen efter art. 12 af flagermus for et byggeprojekt, selv om art. 16-dispensationen er meddelt, inden der er søgt om byggetilladelse og VVM-screening, forudsat at dette ikke er i strid med effektivitets- eller ækvivalensprincipperne.
EU-Domstolens dom af 16. april 2026, 5. afd., sag C-58/24, Drumakilla
MRF 2026.5
Gyldigheden af statslige udviklingsplaner for etablering af to større sygehuse i Oslo vedtaget uden SMV-vurdering kunne ikke begrundes med, at manglen var konkret uvæsentlig, men mulighed for efterfølgende retlig lovliggørelse, mens de statslige udviklingsplaner blev gennemført.
EFTA-Domstolens dom af 28. april 2026, sag E-17/25, Redd Ullevål sykehus
MRF 2026.6
Tabletter indeholdende ekstrakt af japansk søhest lovligt indkøbt i Ukraine og indført i Polen var omfattet af CITES-forordningens art. 2, men når tabletterne er indført til eget brug, kræver indførsel ikke importtilladelse, og CITES-forordningens art. 16 er til hinder for, at en medlemsstat i disse tilfælde pålægger strafferetlige sanktioner for indførslen.
EU-Domstolens dom af 11. juni 2026, 9. afd., sag C-601/24, Gotka
MRF 2026.7
De tekniske kriterier for bæredygtig fremstilling af forretningsfly fastsat med Kommissionens delegerede forordning 2023/2485 om ændring af afsnit 3.21 i bilag I til den delegerede forordning 2021/2139 om supplerende regler til taksonomiforordningen annulleret, da Kommissionen havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn i modstrid med reglerne for omstillingsaktiviteter i taksonomiforordningens art. 10(2).
Rettens dom af 24. juni 2026, 1. udv. afd., sag T-77/24, Dassault Aviation mod Kommissionen
MRF 2026.8
De ungarske myndigheder kunne på grundlag af affaldstransportforordningen gøre indsigelse mod indførsel af affald til nyttiggørelse uden forbrænding fra Slovenien med henvisning til, at indførsel af affaldet ikke var i overensstemmelse med Ungarns affaldshåndteringsplan, men den ungarske domstol skulle prøve, om planen var i overensstemmelse med EU-retten.
EU-Domstolens dom af 2. juli 2026, 6. afd., sag C-447/25, Surovina RECE
MRF 2026.9
En bekendtgørelse om driftsbetingelser for parkeringsanlæg i Bruxelles er en plan omfattet af SMV-direktivets regler om miljøvurdering af planer og programmer, selvom den ikke fastsætter regler for opførelse, placering eller maksimalt antal af parkeringsanlæg. Det er kun muligt midlertidigt at opretholde bekendtgørelsens retsvirkninger trods den manglende overholdelse af SMV-direktivet, såfremt det er nødvendigt for miljøbeskyttelsen, for at undgå et retligt tomrum og for at sikre gennemførelse af en anden EU-retsakt såsom direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og det kan kun ske for den tidsperiode, som er strengt nødvendig for at lovliggøre planen.
EU-Domstolens dom af 9. juli 2026, 2. afd., sag C-771/24, Fédération belge du stationnement og Interparking
MRF 2026.10
Tærsklen for, hvornår et anlægs mængde af tilstedeværende farlige stoffer bringer anlægget ind under Seveso III-direktivets regler om sikkerhedsrapport og interne og eksterne beredskabsplaner for risikovirksomheder, omfatter også påregnelige mængder og de mængder, der med rimelighed kan forudses, såfremt processen på anlægget kommer ud af kontrol. Det var derfor i overensstemmelse med EU-retten, at de italienske myndigheder afviste, at opgørelse af mængden af farlige stoffer på et affaldsanlæg alene var baseret på anlæggets håndteringsplan.
EU-Domstolens dom af 9. juli 2026, 4. afd., sag C-224/24, Società Eredi Raimondo Bufarini - II
MRF 2026.11
En gyldig konsekvensvurdering eller væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivets art. 6(3) til vindmølleparker kræver, at der er fastsat specifikke bevaringsmålsætninger og prioriteringer for den enkelte lokalitet. Afvist, at der var grundlag for at begrænse de tidsmæssige virkninger af denne fortolkning af habitatdirektivets art. 6(3), eftersom EU-retten ikke kræver, at en administrativ myndighed principielt er forpligtet til at omgøre en administrativ afgørelse, der er blevet endelig efter udløbet af rimelige klagefrister eller udtømning af klagemuligheder.
EU-Domstolens dom af 16. juli 2026, 4. afd., forenede sager C-27/25 og C-356/25, Knocknamona
