MRF 2026.8
EU-Domstolens dom af 2. juli 2026, 6. afd., sag C-447/25, Surovina RECE
De ungarske myndigheder kunne på grundlag af affaldstransportforordningen gøre indsigelse mod indførsel af affald til nyttiggørelse uden forbrænding fra Slovenien med henvisning til, at indførsel af affaldet ikke var i overensstemmelse med Ungarns affaldshåndteringsplan, men den ungarske domstol skulle prøve, om planen var i overensstemmelse med EU-retten.
Baggrunden for sagen var, at det slovenske selskab Surovina RECE med henvisning til forordning 1013/2006 om overførsel af affald (affaldstransportforordningen) havde indgivet ansøgning til de slovenske og ungarske myndigheder om overførsel af 25.000 tons affaldsbasseret brændsel til en ungarsk virksomhed til fremstilling af ”nyttiggjort fast brændsel”. De ungarske myndigheder afviste i juli 2024 den anmeldte indførsel af affald til nyttiggørelse og henviste til, at indførelsen af affaldet ikke var i overensstemmelse med Ungarns affaldshåndteringsplan, og gjorde gældende, at mængden af brændsel baseret på affald indført til Ungarn i de seneste år var steget på en måde, der bragte nyttiggørelse af affald fra Ungarn i fare. Surovina RECE anlagde herefter sag ved en domstol i Ungarn med påstand om, at afslaget på indførsel var ugyldigt. Dette førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen om fortolkning af bestemmelserne om indsigelse mod overførsel af affald i affaldstransportforordningen. Den ungarske domstol henviste til, at der med affaldsdirektivet (2008/98), der havde afløst af det tidligere direktiv 2006/12, var sket en ændring, der kunne udlægges således, at muligheden for indsigelser over for indførsel af affald til nyttiggørelse var begrænset til affald til forbrænding. EU-Domstolen lagde til grund, at efter affaldstransportforordningens art. 12 kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder modsætte sig en overførsel af affald, som ikke er i overensstemmelse med medlemsstatens affaldshåndteringsplaner, jf. ligeledes sag C-315/20 (MRF 2021.266), og at formålet med forordningen er at etablere en harmoniseret ordning med procedurer, så overførsel af affald kan begrænses med henblik på at beskytte miljøet (pr. 28, 31 og 34). Domstolen lagde herefter til grund, at det fremgik af Ungarns affaldshåndteringsplan for perioden 2021-2027, som Kommissionen havde modtaget, at indførsel af affald til nyttiggørelse ikke måtte bringe nyttiggørelse af affald fra Ungarn i fare, og at den voksende indførsel af affald til nyttiggørelse sammenholdt med den eksisterende kapacitet kan føre til deponering af affald fra Ungarn, hvilket er i modstrid med den prioritering af nyttiggørelse, der fremgår af affaldsdirektivets art. 4 (pr. 36-37). Herefter udtalte Domstolen, at da medlemsstaterne i henhold til affaldsdirektivets art. 33(1) desuden har pligt til at underrette Kommissionen om deres nationale affaldshåndteringsplan, er Kommissionen i stand til at kontrollere, om planen er i overensstemmelse med målene og bestemmelserne i EU’s affaldslovgivning, men at det i alle tilfælde tilkommer de nationale domstole at efterprøve, om affaldsplanerne er i overensstemmelse med EU-retten, jf. sag C-209/98 og sag C-292/12 (pr. 38).
Kommentar: Efter en umiddelbar læsning af dommen kan man få det indtryk, at hvis der i de nationale affaldshåndteringsplaner er begrænsninger for indførsel af affald fra andre medlemsstater til nyttiggørelse i bestemmelsesstaten, har bestemmelsesstatens myndigheder det fornødne grundlag for at gøre indsigelse mod indførelsen. Helt så enkelt er det imidlertid ikke, da det kræver at den nationale affaldshåndteringsplan er i overensstemmelse med EU-retten. Konsekvensen af dette forbehold fremgår af dommens henvisning til EU-Domstolens tidligere dom i sag C-292/12, hvor Domstolen fastslog, at EU-retten ikke giver mulighed for, at en kommune kræver, at affald til nyttiggørelse, der er fremkommet inden for kommunens område, skal afleveres på et bestemt modtageanlæg, medmindre der er tale om husholdningsaffald. Dette må betyde, at hvis kapacitet til nyttiggørelse af affald er så begrænset i en medlemsstat, at indførsel af affald til nyttiggørelse vil føre til, at en større mængde nationalt affald deponeres eller bortskaffes i modstrid med affaldsdirektivets art. 4, vil der være grundlag for indsigelse mod indførsel af yderligere affald til nyttiggørelse, hvis dette følger af den nationale affaldshåndteringsplan. Det må i øvrigt oplyses, at forordning 1013/2006 om overførsel af affald i dag er blevet afløst af forordning 2024/1157, der har fundet anvendelse siden den 21. maj 2026.