MRF 2026.6
EU-Domstolens dom af 11. juni 2026, 9. afd., sag C-601/24, Gotka
Tabletter indeholdende ekstrakt af japansk søhest lovligt indkøbt i Ukraine og indført i Polen var omfattet af CITES-forordningens art. 2, men når tabletterne er indført til eget brug, kræver indførsel ikke importtilladelse, og CITES-forordningens art. 16 er til hinder for, at en medlemsstat i disse tilfælde pålægger strafferetlige sanktioner for indførslen.
Den ukrainske statsborger VB indførte i april 2024 fire æsker med 100 tabletter indeholdende ekstrakt af japansk søhest til Polen. Da japansk søhest er en dyreart omfattet af CITES-forordningen (338/97), rejste de polske myndigheder straffesag mod VB for at have indført tabletterne uden importtilladelse som omhandlet i forordningens art. 4, hvilket førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen om fortolkning af CITES-forordningen. EU-Domstolen fastslog, at når pillerne indeholder ekstrakt af japansk søhest, er der tale om en ”enhed” omfattet af CITES-forordningen, hvor der som udgangspunkt kræves importtilladelse ved indførsel fra tredjeland, jf. art. 4, stk. 2 (pr. 26-33). Det gælder, selvom de pågældende piller anses for lægemidler (pr. 36). Det følger imidlertid af CITES-forordningens art. 7(3), som præciseret ved art. 57 i Kommissionens gennemførelsesforordning 865/2006, at bl.a. kravet om importtilladelse ikke gælder indførsel af døde enheder, når der er tale om personlige effekter tilhørerende en privat person til egne terapeutiske formål og ikke til kommerciel brug, og denne person har sin sædvanlige bopæl i EU (pr. 43-54). Såfremt betingelserne for undtagelsen i art. 7(3) er opfyldt, således at der ikke er tale om en ulovlig indførsel i EU, er CITES-forordningens art. 16 til hinder for, at der af en medlemsstat pålægges strafferetlige sanktioner for indførslen (pr. 73).
Kommentar: Dommen understreger, at det er EU-Domstolen, der afgør, om indførsel i en medlemsstat af varer, som indeholder dele af dyr eller planter omfattet af CITES-forordningen, er i modstrid med CITES-konventionen (Washingtonkonventionen) om handel med udryddelsestruede dyre- og plantearter, hvilket også følger af fast retspraksis, jf. sag C-659/20 (MRF 2022.156). Samtidig viser dommen, at selvom det er medlemsstaterne, der står for den strafferetlige håndhævelse af ulovlig handel med udryddelsestruede arter, er det i modstrid med EU-retten, hvis medlemsstaterne straffer en indførsel, der er lovlig efter CITES-forordningen. Dette må tages som udtryk for, at forordningen i hvert fald med hensyn til kravet om importtilladelse har karakter af fuldstændig harmonisering (totalharmonisering), og dermed udelukker strengere nationale regler, smh. præambelbetragtning 3 til forordningen, hvorefter forordningen ikke til hinder for, at medlemsstaterne træffer eller opretholder skærpede foranstaltninger, ”navnlig med hensyn til opbevaring af enheder af arter, som er omfattet af denne forordning”. I modsætning til den tidligere CITES-forordnings (3626/82) artikel 15 indeholder 1997-forordningen derimod ikke en udtrykkelig bestemmelse, som generelt tillader medlemsstaterne at træffe eller opretholde skærpede foranstaltninger, for så vidt angår arter omfattet af forordningen.