MRF 2022.178
Østre Landsrets dom af 28. juni 2022, 7. afd., sag BS-53131/2019-OLR
(Finn Morten Andersen, Jacob Waage og Anna Rudolf (kst.))
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (adv. Tue Trier Bing) mod Energinet (adv. Jacob Caroc Claus Schall Holberg). Biintervenient til støtte for sagsøger: Kommunernes Landsforening (adv. Tue Trier Bing)
Deklarationsvilkår om fravigelse af gæsteprincippet og hindring af flytning af ledning pålagt ejendom i landzone var lovlige, idet vilkårene varetog forsyningsmæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og var egnede, nødvendige og ikke gik videre, end de bagvedliggende hensyn kunne begrunde.
Energinet skulle med henblik på at opretholde forsyningssikkerheden i København etablere et 132 kV-kabelanlæg mellem Avedøreværket og Amager Koblingsstation. Anlægget skulle etableres i jorden over en række forskellige ejendomme, herunder både private og offentlige arealer samt vejarealer. På en del af strækningen skulle anlægget føres over et areal, der var udlagt til landzone og fredet, men som i overensstemmelse med en lokalplan kunne anvendes til affaldsdeponering og jordopfyldning med tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg og på længere sigt til rekreativt grønt område med bl.a. kolonihaver og anlæg med tilknytning til søsport. En del af ejendommen var beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen blev anvendt til affaldsdeponering. Energinet og Københavns Kommune indgik i en dialog og blev enige om anlæggets linjeføring på ejendommen, så linjeføringen gav så få gener for kommunen som muligt. Med linjeføringen ville anlægget ligge inden for strandbeskyttelseslinjen. Energinet ønskede, at anlægget skulle placeres i overensstemmelse med Energinets sædvanlige vilkår, herunder med en fravigelse af gæsteprincippet og et forbud mod bebyggelse inden for et nærmere fastsat areal. Parterne kunne ikke blive enige om en aftale på disse vilkår, og Energinet anmodede på den baggrund om ekspropriation til placering af anlægget på de ønskede vilkår. Ekspropriationskommissionen afsagde kendelse i overensstemmelse med Energinets anmodning. Københavns Kommune indbragte kendelsen for domstolene og gjorde overordnet gældende, at vilkårene, herunder navnlig fravigelsen af gæsteprincippet, var for byrdefulde under hensyn til de indskrænkninger, der blev påført ejendommen, idet de kunne vanskeliggøre eller udelukke kommunale, almene formål, som kommunen kan eller skal varetage. Der kunne for kommunale ejendomme være vægtige modstående samfundshensyn, der talte imod fravigelse af gæsteprincippet. Kommunen problematiserede endvidere bl.a., at det konkrete anlæg på størstedelen af strækningen lå placeret i offentlig vej i overensstemmelse med vejlovens gæsteprincip, hvor kommunen som vejmyndighed ejede arealerne. Kommunen gjorde endvidere gældende, at fravigelsen af gæsteprincippet i første række varetog et økonomisk hensyn ved, at Energinet ville undgå at skulle betale for ledningsomlægninger. Heroverfor gjorde Energinet gældende, at deklarationens vilkår pålægges af hensyn til forsynings- og personsikkerhed samt samfundsøkonomien, og at vilkåret ikke var uproportionalt, bl.a. fordi der ikke var konkrete planer for udnyttelse af ejendommen, og ejendommen allerede var undergivet væsentlige anvendelsesbegrænsninger. Energinet gjorde endvidere gældende, at en fravigelse af gæsteprincippet var nødvendig og proportional i forhold til dels at sikre, at kabelanlægget det klare udgangspunkt ligger uforstyrret, og at Energinet kan modsætte sig eller kontrollere en eventuel flytning, og dels at skabe et incitament for lodsejeren til at undgå samfundsøkonomiske omkostninger til flytning af ledningen. En afdelingsleder fra Energinet forklarede under hovedforhandlingen, at det pågældende anlæg var vigtigere af hensyn til elforsyningssikkerheden end kabelanlægget til tilslutning af Kriegers Flak-havvindmølleparken, som Højesteret afgjorde 15. februar 2022 (MRF 2022.2 H). Et andet vidne fra Energinet forklarede, at hovedparten af linjeføringen til forbindelsen mellem Avedøreværket og Amager Koblingsstation var placeret i vejareal, hvor ledningen ligger på gæstevilkår, men vidnet forklarede, at Energinet er betydeligt bedre stillet som gæst på vej end som gæst på et andet areal, eftersom vejene som udgangspunkt ikke bebygges eller udnyttes til andet end vej, ligesom der er bestemmelser i vejloven om, at ledninger kan kræves flyttet af hensyn til vejmyndigheden. Landsretten fandt efter en gennemgang af retsgrundlaget og Højesterets dom i MRF 2022.2 H, at vilkårene om fravigelse af gæsteprincippet, kabelanlæggets ubetingede tilstedeværelsesret og indskrænkningerne i kommunens råden over ejendommen, herunder kravet om Energinets tilladelse for at kunne opføre bygninger, etablere vej eller foretage terrænændringer, alle havde til formål at begrænse risikoen for omlægninger af kabelanlægget. Landsretten fandt endvidere, at disse vilkår varetog forsyningsmæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, og at de var egnede, nødvendige og ikke gik videre end, hvad de bagvedliggende, tungtvejende hensyn kunne begrunde. Det blev her tillige lagt vægt på, at den konkrete linjeføring var valgt under hensyntagen til kommunens ønsker og de aktuelle forhold ved ejendommen, og at de andre lodsejeres ejendomme, hvor anlægget blev placeret, blev pålagt samme deklarationsvilkår. Den omstændighed, at lodsejeren i dette tilfælde var en kommune, og at kabelanlægget var underlagt andre vilkår på vejarealer, kunne ikke føre til et andet resultat.
Kommentar: Avedøredommen blev afsagt kort tid efter Højesterets dom i Kriegers Flak-sagen (MRF 2022.2 H) og er i fuld overensstemmelse med denne. Sagen adskilte sig imidlertid fra Kriegers Flak-sagen, idet det ikke kun var spørgsmålet om gæsteprincippets fravigelse, der var genstand for prøvelsen, men derimod flere af deklarationens rådighedsbegrænsende vilkår, herunder forbuddet mod bebyggelse. Det er således også ved landsrettens dom fastsat, at der ved ekspropriation lovligt kan fastsættes vilkår, der sikrer, at elforsyningsledninger som udgangspunkt ikke skal flyttes, når dette er begrundet i hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Se dog kommentaren i MRF 2022.2 H vedrørende muligheden for varetagelse af forsyningssikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn inden for elforsyningslovens § 27, hvilket heller ikke var genstand for denne sag. Derudover var der tale om en ejendom, der godt nok var udlagt til landzone, men som lå bynært i København. På lige fod med Kriegers Flak-sagen havde lodsejeren (Københavns Kommune) ikke godtgjort, hvilke konkrete væsentlige gener vilkårene havde for ejendommens anvendelse og værdi. Dommen må i øvrigt forstås derhen, at dét, at den eksproprierede ejendom er kommunalt ejet og anvendes/kan anvendes til kommunale formål, ikke i sig selv indebærer en bedre ekspropriationsretlig beskyttelse. Derudover er det vigtigt at notere sig, at det forhold, at ledningen på nogle stræk lå på gæstevilkår i medfør af vejloven ikke medførte, at det var unødvendigt eller uproportionalt at kræve fuld tilstedeværelsesret for den samme ledning uden for vejarealer.