MRF 2022.2

Højesterets dom af 15. februar 2022, 2. afd., sag BS-5013/2021-HJR, BS-5014/2021-HJR, BS-5019/2021-HJR, BS-5021/2021-HJR og BS-5025/2021-HJR
(Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Ole Hasselgaard)

Landbrug & Fødevarer som mandatar for A, B, C, D og E (adv. René Offersen) mod Energinet (adv. Jacob Schall Holberg)

Ikke i modstrid med grundlovens § 73, at ekspropriation til transmissionsledninger i jorden fra en kommende vindmøllepark ved Kriegers Flak skete som tinglyste ledningsservitutter, der fraveg gæsteprincippet.

På baggrund af en politisk aftale fra 2012 om etablering af en havvindmøllepark ved bl.a. Kriegers Flak udarbejdede det statslige selskab, Energinet, i 2015 et projekt for transmissionsforbindelsen fra landføring ved Rødvig til Køge på en ca. 100 km strækning med et servitutbælte, hvis bredde varierer mellem 7-8 meter og 15 meter, hvilket berørte 72 lodsejere og 78 ejendomme. Energinet indgik herefter i forhandlinger med de berørte lodsejere. Dette resulterede i, at der i juli 2016 på grundlag af frivillige aftaler blev tinglyst en ledningsservitut på 64 ejendomme, hvor det i ledningsservitutten udtrykkeligt var anført, at gæsteprincippet var fraveget, således at det var lodsejeren, der måtte betale udgifterne til flytning af ledninger, hvis lodsejeren inden for servitutbæltet ville etablere byggeri eller andre foranstaltninger, som krævede flytning af ledningerne. Lodsejere for 14 ejendomme afviste at indgå en frivillig aftale med Energinet, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen med henvisning til elsikkerhedslovens § 27 meddelte tilladelse til ekspropriation til ledningstracé på disse 14 ejendomme. På grundlag af ekspropriationsprocesloven blev der herefter i maj 2017 gennemført en ekspropriation, hvorved den statslige ekspropriationskommission på de 14 berørte ejendomme pålagde en ledningsservitut med samme indhold som den servitut, der var indgået frivillig aftale om. Gyldigheden af ekspropriationen blev af Landbrug & Fødevarer som mandatar for lodsejerne indbragt for domstolene, mens erstatningsudmålingen blev indbragt for den statslige taksationskommission, der i februar 2019 stadfæstede erstatningsudmålingen, hvilket særskilt af lodsejerne blev indbragt for domstolene og ikke er omfattet af denne dom fra Højesteret. Til støtte for, at ekspropriationen var ugyldig gjorde lodsejerne bl.a. gældende, at fravigelse af gæsteprincippet ikke var nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden, men uforholdsmæssigt indgribende i lodsejernes ejendomsret og derfor i modstrid med grundlovens § 73. Hverken landsret eller Højesteret fandt grundlag for at underkende ekspropriationens gyldighed med bemærkning om, at der ikke herved var taget stilling til erstatningsudmålingen, der verserer som særskilt sag. Højesteret henviste mht. gyldigheden til, at der i elsikkerhedslovens § 27 er hjemmel til i servitutten at fastsætte, at den enkelte lodsejer selv skal betale udgifterne for ledningsomlægninger, der er begrundet med lodsejerens ønske om ændret benyttelse af deklarationsarealet, da en sådan pligt for lodsejerne til selv at betale udgifterne kan medvirke til at begrænse omfanget af eventuelle fremtidige omlægninger af jordkabelanlægget. Vilkåret i den tinglyste servitut varetog dermed forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og fandtes ikke at gå videre end, hvad disse hensyn kunne begrunde.

Kommentar: Det kan næppe anses for overraskende, at der ved etablering af større forsyningsledninger er hjemmel til i elsikkerhedsloven at fravige det ulovregulerede gæsteprincip. Landsretten gik i sagen endnu videre, idet landsretten mere generelt udtalte, at deklarationens ”vilkår om Lodsejernes frafald af gæsteprincippet reelt alene [er] en præcisering af den retstilling, der allerede følger af, at rådighedsindskrænkningen i Lodsejernes anvendelse er sket ved ekspropriation og ikke ifølge f.eks. aftale”. Efter landsrettens dom er fravigelse af det ulovregulerede gæsteprincip således hovedreglen ved ekspropriation. Højesteret valgte en mere konkret begrundelse, men hvis dommen sammenholdes med Højesterets dom i MRF 2022.1 H om Aalborg Kloak, må det konstateres, at Højesteret i sagen om Aalborg Kloak ligeledes lagde til grund, at der for ledninger nedlagt på privat ejendom på grundlag af en offentligretlig afgørelse gælder en formodning for, at det ulovregulerede gæsteprincip ikke finder anvendelse. Dette må så meget mere gælde ved ekspropriation, hvor ledningen ikke har status som indbudt gæst, da ekspropriationen netop er udtryk for et tvangsindgreb.

Dette var imidlertid ikke problemet i den foreliggende sag om ledningstracéet fra Kriegers Flak, hvor den retlige problemstilling grundlæggende var begrænset til, om ekspropriationsbetingelserne var opfyldt, når en ledningsservitut pålagt ved ekspropriation udtrykkeligt fraviger gæsteprincippet. Herom fandt Højesteret, at vilkåret om, at gæsteprincippet ikke fandt anvendelse, var tilstrækkeligt begrundet i ”forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn”. Det må dog i den forbindelse undre, at Højesteret ikke gav en nærmere begrundelse for, at disse hensyn kan anses for saglige i henhold til elsikkerhedslovens § 27, dels fordi dette er en forudsætning for vilkårenes lovlighed, jf. f.eks. U 2018.3711 H, og dels fordi elsikkerhedsloven – som stærkstrømsloven før den – varetager et relativt snævert hensyn til sikkerhedsniveauet ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet. Hensyn til elforsyningssikkerhed og samfundsøkonomi varetages derimod umiddelbart efter elforsyningsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1. Dertil kommer, at der synes at have hersket en vis tvivl om, hvilke(t) hensyn vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet egentlig varetog i den konkrete sag. Sikkerhedsstyrelsen anførte i tilladelsen til ekspropriation, at fravigelsen af gæsteprincippet ikke havde indflydelse på vurderingen af anlæggets sikkerhedstekniske forhold, hvorimod det fremgik af servitutten, som ekspropriationskommissionen lod tinglyse på ejendommene, at servituttens formål var at sikre person- og forsyningssikkerheden. Alle disse forhold kunne begrunde, at Højesteret havde forholdt sig mere indgående til kredsen af saglige hensyn ved ekspropriation efter elsikkerhedslovens § 27, men da parterne ikke synes at have gjort dette til et selvstændigt stridspunkt i sagen, kan det muligvis være forklaringen på udformningen af Højesterets præmisser.

Link til landsrettens og Højesterets domme.