MRF 2022.110
Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 16. maj 2022, j.nr. 22/03116
Afvist opsættende virkning af klage over miljøgodkendelse til nyttiggørelse af ca. 1.150.000 m3 farligt og ikke-farligt affald som opfyld i forbindelse med udvidelse af Vordingborg Havn henset til de i godkendelsen fastsatte vilkår, og da det var vurderet, at der ikke ville ske en påvirkning Natura 2000-områder eller bilag IV- arter.
Vordingborg Kommune meddelte i december 2021 miljøgodkendelse til nyttiggørelse af ca. 1.150.000 m3 farligt og ikke-farligt affald samt til midlertidig oplagring af ca. 60.000 m3 ikke-farligt affald til Vordingborg Havn, der ønskede at udvide den eksisterende erhvervshavn på Masnedø med ca. 200.000 m2. Havnen lå ud til farvandet Masnedsund og til vandområde 45, Grønsund. Nærmeste Natura 2000-område var N173, Smålandsfarvandet, nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, som var beliggende ca. 2,7 km vest for anlægget og omfattede habitatområde H152 og fuglebeskyttelsesområderne F82, F83, F85 og F86. Med udvidelsen af havneanlægget skulle der etableres ca. 1.416 meter dæmning og ca. 151 meter kaj med en tæt ankerspuns på ca. 170 meter. Det inddæmmede område skulle derefter fyldes op med de ansøgte affaldsfraktioner. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at kommunen havde anvendt et forkert listepunkt, idet affaldet blev deponeret, og at der ikke var foretaget tilstrækkelig risikovurdering af påvirkningen af Smålandsfarvandet, og anmodede derfor om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da udnyttelsen af miljøgodkendelsen indebar en væsentlig risiko for forringelser af det omgivende Smålandsfarvand. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at der var fastsat vilkår om, at spunsningen af kajarealet skulle foregå med en høj grad af sikkerhed, så spunsen var stabil og tæt således, at de forskellige affaldsfraktioner effektivt ville holdes adskilt fra Masnedsund. Nævnet lagde endvidere vægt på, at udledningen af vand kun måtte ske fra faser, hvor indbygningen af affaldsfraktioner endnu ikke var påbegyndt, at dæmningen mellem faserne skulle bestå af rene materialer, og at der var stillet vilkår om tæt belægning og afledning af regnvand. Endelig lagde nævnet vægt på, at kommunen havde vurderet, at udledningen af overfladevand fra anlægget ikke kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt og ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV- arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste herefter at tillægge klagen opsættende virkning.