MRF 2022.84
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. februar 2022, j.nr. 20/06377
Afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, til opstilling af kunstværker inden for strandbeskyttelseslinjen ved kunstmuseet ARKEN ændret til en dispensation, da kunstværkerne skulle placeres i et kunstigt skabt område, som i forvejen blev anvendt til kunstformidling, og da kunstværkerne alene skulle opstilles i en tidsbegrænset periode på 10 år.
Kystdirektoratet udstedte i februar 2018 en forhåndstilkendegivelse i medfør af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. § 65 b, stk. 1, til brug for ansøgninger om dispensation til opstilling af kunstværker ved kunstmuseet ARKEN inden for strandbeskyttelseslinjen. ARKEN ligger i Strandparken, som er et syv kilometer langt kunstigt skabt naturområde beliggende i Ishøj direkte ud til Køge Bugt. Baggrunden for forhåndstilkendegivelsen var, at ARKEN ønskede en forhåndstilkendegivelse omfattende kunstværker, som skulle indgå i museets årlige udendørsudstilling ”Kunst i Sollys”. Det fremgik af forhåndstilkendegivelsen, at Kystdirektoratet kunne afslå at give dispensation til ansøgte kunstværker, selvom disse overholdt nogle på forhånd fastsatte kriterier, eksempelvis hvis direktoratet vurdererede, at den samlede mængde af kunstværker overskred, hvad naturen på den ansøgte placering kunne bære. ARKEN ansøgte i hhv. marts og april 2020 om dispensation til at opstille en række kunstværker inden for strandbeskyttelseslinjen på forskellige placeringer på museets udendørsarealer. Kunstværkerne ”Arch” og ”2-Way Mirror and Punched Aluminium Solid Triangle” skulle opstilles i perioden juni 2020 til juni 2030, og kunstværket ”Where Do We Go From Here?” skulle opstilles i perioden september 2020 til september 2030. Kunstværket ”Arch” bestod af en tremmekonstruktion formet som den negative form af en triumfbues indre, og kunstværkets midte bestod af en passage med form som et sammenslynget par, hvis indre var belagt med en spejlblank overflade. Kunstværket skulle udføres i galvaniseret stål og rustfrit stål med en højde på 11,2 meter, en længde på 6,4 meter og en bredde på 3,1 meter. Kunstværket ”2-Way Mirror and Punched Aluminium Solid Triangle” bestod af en åben trekantet pavillon uden tag udført i aluminium og med tovejs-glas på siderne og målte 2,4 meter i højden, 4,0 meter i længden og 3,4 meter i bredden. Kunstværket ”Where Do We Go From Here?” bestod af en regnbue udført i neon, plexiglas, gennemsigtig film og aluminium. Kunstværket skulle etableres på et stillads og ville fremstå med en højde på 6,3 meter, en længde på 11,5 meter samt en bredde på 0,1 meter. Kunstværket ville lyse efter mørkets frembrud, men ville kun være tændt inden for museets åbningstider. Kystdirektoratet meddelte i maj 2020 afslag på dispensation fra § 15, stk. 1, til opstilling af de tre kunstværker. Kystdirektoratet fandt, at en dispensation til det samlede antal ansøgte kunstværker ville overstige den mængde af kunstværker, som området kunne bære, da kunstværkerne ville virke for dominerende i kystlandskabet. Direktoratet fandt endvidere, at kunstværkerne ”Arch” og ”2-Way Mirror and Punched Aluminiu Solid Triangle” ikke faldt inden for rammerne af de kriterier, som var fastsat i forhåndstilkendegivelsen. Afgørelsen blev påklaget af ARKEN, der bl.a. anførte, at kunstværkerne ikke ville fremstå dominerende, og at der kun var tale om en midlertidig dispensationsperiode. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet henviste til, at kunstværkerne skulle placeres i et kunstigt skabt område, der i forvejen blev anvendt til kunstformidling, at området var offentligt tilgængeligt, at der var gratis adgang for de besøgende, også uden for museets åbningstid, og at de ansøgte kunstværker skulle opstilles i en tidsbegrænset periode. Nævnet var desuden enigt med Kystdirektoratet i, at de ansøgte kunstværker ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter vil medføre en beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede herefter afslaget til en dispensation.