MRF 2022.119
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juni 2022, j.nr. 21/06223 og 21/06226
Ophævet og hjemvist tilladelse til at fjerne fisketrappe samt etablere stryg og indløbskanal ved Bindslev Gl. Elværk, da afgørelsen ikke anførte, hvilke dele der var vurderet som vandløbsrestaurering henholdsvis regulering, og uklarhed om vilkår medførte, at projektet ikke var tilstrækkeligt beskrevet i forhold til at foretage habitatvurdering. Udtalt, at forening til varetagelse af natur ikke havde klageret over afgørelser efter vandløbslovens §§ 17 og 37, men kunne klage over dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
Sagen omhandlede Hjørring Kommunes tilladelse til et projekt om fjernelse af fisketrappe og opstemning samt etablering af stryg og indløbskanal i Uggerby Å ved Bindslev Gl. Elværk. Uggerby Å er et offentligt vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og seks km nedstrøms elværket ligger Natura 2000-område nr. 5 og umiddelbart nord herfor Natura 2000-område nr. 1. Fisketrappen var blevet etableret i henhold til en landvæsenskommissionskendelse fra 1976, og med landvæsenskommissionskendelse af 30. januar 1984 og 14. oktober 1986 forelå der regulering med fordeling af vandmængder mellem fisketrappen og elværkets turbine. Med afgørelse af 9. april 2021 meddelte Hjørring Kommune tilladelse til projektet med henvisning til vandløbslovens § 17 om vandløbsregulering, § 37 om restaureringsforanstaltninger, § 62 om ophævelse af tidligere meddelt kendelse samt naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, om dispensation til at ændre tilstanden af beskyttet natur, men uden at der var henvist til enkelte dele af projektet i forhold til de konkrete lovbestemmelser. Afgørelsen blev påklaget af den selvejende institution Bindslev Gl. Elværk og Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening i henhold til vedtægterne varetog et formål om gennem fysisk restaurering at forbedre miljøtilstanden og fiskebestanden i Tannisbugtområdet, og at foreningen havde klageret over afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven, men ikke den del af afgørelsen, der var truffet efter vandløbsloven. Mht. sagens realitet bemærkede nævnet, at det følger af forvaltningslovens § 24, at begrundelsen for en afgørelse skal indeholde henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt at det gælder som almindelig forvaltningsretlig grundsætning, at retsvirkningerne af afgørelsen skal fremgå med en vis grad af klar- og bestemthed. I bekendtgørelse om vandløbsregulering og vandløbsrestaurering er der efter § 19 og § 26 forskel på, hvilke øvrige tilladelser der skal foreligge på tidspunkt for beslutning om restaurering henholdsvis regulering, ligesom der er forskel på krav om forudgående offentliggørelse af forslag. I afgørelsen var det imidlertid ikke angivet, hvilke konkrete dele af projektet, der var vurderet som restaurering henholdsvis regulering. Endvidere konstaterede nævnet, at det på baggrund af vilkår om blandt andet at placere gydegrus på ”velegnede steder” samt etablering af hydraulisk port med automatisk lukning ved ”høj vandstand” ikke var muligt at udlede, hvad der konkret var meddelt tilladelse til. Da det ikke er muligt at foretage vurdering efter habitatbekendtgørelsen, hvis et projekt ikke er tilstrækkelig beskrevet, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste til fornyet behandling. Til brug for den fornyede behandling anførte nævnet, at der for habitatvurderingen skulle inddrages hensynet til den påvirkning, som vandindtaget for indløbskanalen kunne have nedstrøms projektets placering. I forhold til krav om afgitring ved indløbskanalen gjorde nævnet opmærksom på, at der for halvlampret og bæklampret, der er del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 5, forelå notat udarbejdet i 2011 af DTU Aqua, hvorefter de pågældende arter er beskyttet ved gitterstørrelse på 1 mm, men ikke ved 4 mm, samt gitterstørrelsen efter rapport for undersøgelser udført i New Zealand i 2007 anbefales en størrelse på 1,5 mm. Endelig gjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet opmærksom på, at projektet indeholdt fældning af træer, hvorfor det skulle vurderes, om projektet kunne medføre påvirkning af yngle- og rasteområder for flagermus omfattet af habitatdirektivets bilag IV og habitatbekendtgørelsens bilag 7.
Kommentar: Selve indholdet af afgørelsen er i overensstemmelse med fast praksis og giver ikke anledning til bemærkninger. Derimod må det afvises, at den klagende forening med naturinteresser i denne sag ikke kunne klage over afgørelser efter vandløbsloven, når klagen omfatter en indsigelse om, at der er mangler i den habitatvurdering, som kræves for afgørelser efter vandløbsloven efter habitatbekendtgørelsens § 7 og 10, hvorved bl.a. kan henvises til EU-Domstolens dom i sag C-243/15, LZ II – se nærmere Pagh: TfM 2017, s. 3.