MRF 2022.124

Planklagenævnets afgørelse af 19. april 2022, j.nr. 21/08159, 21/08160, 21/08161 og 21/09213

Ringkøbing-Skjern Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan om udvidelse af aflastningscenter med dagligvarebutik blev opretholdt, selvom ny kommuneplan uden bestemmelser om udvidelse af aflastningscentret blev vedtaget før endelig vedtagelse af kommuneplantillægget. Afvist, at der forelå omgåelse af planloven § 27, stk. 2. Begrænset prøvelse af redegørelseskrav i henhold til planloven § 11 e, stk. 5, og kommunens skøn mht. udvidelse af aflastningscenter i henhold til planloven § 5 n, stk. 3.

Sagen angik et kommuneplantillæg og en lokalplan for en udvidelse af et eksisterende aflastningscenter i Ringkøbing med ca. 10.000 indbyggere. Aflastningscentret ligger uden for Ringkøbing bymidte ved hovedtrafikåren til og fra Herning. Ved udvidelsen af aflastningscentret blev der skabt rammer for etablering af en yderligere dagligvarebutik i området. Planvedtagelserne blev påklaget af to dagligvarekæder med butikker i aflastningscentret. Klagesagen angik en række forhold, herunder særligt betydningen af en mellemkommende vedtagelse af en ny kommuneplan. I den foreliggende sag blev forslag til ny kommuneplan 2021-2033 sendt i høring, og forslaget til ny kommuneplan indeholdt ikke en ændring om udvidelse af aflastningscentret. Efter offentliggørelsen af forslag til ny kommuneplan 2021-2033 blev kommuneplantillæg om udvidelse af aflastningscentret offentliggjort som et tillæg nr. 25 til (gammel) kommuneplan 2017-2029, og i høringsperioden blev der fremsat indsigelse, som bl.a. påpegede uoverensstemmelsen mellem forslag til ny kommuneplan 2021-2033 og forslag til kommuneplantillæg nr. 25 til gammel kommuneplan 2017-2029. Indsigelsen medførte en supplerende høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 25 til gammel kommuneplan 2017-2029. Ny kommuneplan 2021-2033 blev herefter endeligt vedtaget og offentliggjort uden ændring af rammerne for aflastningscentret og uden bemærkning om opretholdelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 25 til den ellers ophævede kommuneplan 2017-2029. Efter dette tidspunkt blev det oprindelige forslag til kommuneplan nr. 25 til gammel kommuneplan 2017-2029 vedtaget endeligt som kommuneplantillæg nr. 8 til ny kommuneplan 2021-2033, hvorved rammerne for aflastningscentret blev ændret (udvidet). Klagesagen angik herefter (1) omgåelse af planloven § 27, stk. 2, om ændring af et planforslag i forbindelse med endelig vedtagelse af ny kommuneplan 2021-2033 ctr. krav om ny/supplerende høring og (2) retsvirkningerne af vedtagelse og offentliggørelse af ny kommuneplan i forhold til gammel kommuneplan med tilhørende tillæg. Planklagenævnet (formanden) fandt ikke, at det var i strid med planloven § 27, stk. 2, at ny kommuneplan 2021-2033 i realiteten blev ændret på den beskrevne måde. Planklagenævnet lagde vægt på, at der var foretaget en supplerende høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 25 til gammel kommuneplan 2017-2029. Planklagenævnet anførte endvidere, at der gælder en formodningsregel om, at det i forbindelse med vedtagelsen af en kommuneplan er hensigten, at den tidligere kommuneplan med tilhørende tillæg ophæves, medmindre kommunen konkret skriver andet i kommuneplanen, eller der i øvrigt er særlige omstændigheder, som viser, at det ikke har været kommunens hensigt at ophæve tillægget/tillæggene, jf. nævnets afgørelse af 27. september 2019, j.nr. 19/05022 (MAD 2020.28 Pkn). Planklagenævnet fandt, at det klart fremgik af omstændighederne, at det ikke havde været kommunens hensigt, at forslag til kommuneplantillæg nr. 25 skulle bortfalde, hvorefter den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget blev opretholdt. Klagesagen angik endvidere redegørelseskravene for aflastningscentre i medfør af planloven § 11 e, stk. 5, og betingelserne for udvidelse af et eksisterende aflastningscenter, jf. planloven § 5 n, stk. 3. Planklagenævnet konstaterede, at der på grundlag af detailhandelsredegørelser var indarbejdet en redegørelse i kommuneplantillægget. Planklagenævnet efterprøvede ikke redegørelsen nærmere, men bemærkede dog, at en procentsats for e-handel burde ændres. Planklagenævnet fandt herefter, at redegørelseskravene i planloven § 11 e, stk. 5, var opfyldt. I forhold til de materielle betingelser for at udvide aflastningscentret, jf. planloven § 5 n, stk. 3, udtalte Planklagenævnet, at der tilkommer kommunen en bred skønsmargin over, om der er behov for yderligere butiksareal, og med afsæt heri afviste Planklagenævnet, at der var grundlag for at tilsidesætte planvedtagelserne. Planklagenævnet kunne på den baggrund ikke give medhold i klagerne.

Link til afgørelsen.