MRF 2022.166
Vestre Landsrets dom af 25. maj 2022, 4. afd., sag BS-25564/2021-VLR
(Annette Dellgren, Malene Værum Westmark og Niels Astrup Tipsmark (kst.))
A mod Aarhus Kommune (adv. Jens Flensborg)
Ekspropriationserstatning skulle fastsættes efter de muligheder og forventninger, der var tilknyttet arealet på det tidspunkt, hvor det blev inddraget under lokalplanen og udlagt til offentligt formål. Kommune havde ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med lokalplanlægningen.
Sagen drejede sig om, hvorvidt Aarhus Kommune var erstatningsansvarlig over for A i forbindelse med placeringen af en cykel- og gangsti, der efter A’s udsagn hindrede A i at udstykke to af sine planlagte 25 parcelhusgrunde. Derudover omhandlede sagen værdifastsættelsen af det areal, som Aarhus Kommune havde eksproprieret til cykel- og gangstien. A erhvervede i 2003 ejendommen beliggende C-vej 7 sammen med D. A og D ønskede at ændre anvendelsen af ejendommen fra landbrugsdrift til boligformål og udarbejdede i 2012 et forslag til en lokalplan. Ifølge A’s dispositionsplan kunne ejendommen udstykkes til 25 parcelhusgrunde og to storparceller. Dispositionsplanen indeholdt også to forslag til placering af en cykel- og gangsti. I 2016 vedtog Aarhus Kommune en lokalplan, hvorved ejendommen blev udlagt til boligformål. Ifølge lokalplanen skulle cykel- og gangstien anlægges anderledes end foreslået af A og D, hvorved antallet af byggegrunde blev reduceret til 23 parcelhusgrunde og to storparceller. I 2016 besluttede kommunen at ekspropriere de nødvendige arealer til anlæg af cykel- og gangstien. Taksationskommissionen fastsatte i 2017 erstatningen til 18 kr. pr. m2, hvilket i 2018 blev stadfæstet af overtaksationskommissionen. A, som D havde givet fuldmagt til at råde over sagen, indbragte sagen for byretten. A nedlagde principal påstand om, at Aarhus Kommunes gennemførelse af lokalplanen, herunder placeringen af cykel- og gangstien, havde begrænset A’s udstykningsmuligheder, så A ikke kunne udstykke samtlige 25 byggegrunde. A gjorde på grundlag af kommunens gennemførelse af lokalplanen og placeringen af cykel- og gangstien et erstatningskrav på 2.371.250 kr. gældende over for Aarhus Kommune med tillæg af procesrente. Subsidiært nedlagde A påstand om betaling af 1.271.250 kr. med tillæg af procesrente. Den subsidiære påstand var baseret på et anbringende om, at den del af det eksproprierede areal, der ved lokalplanens vedtagelse overgik fra landzone til byzone, skulle værdiansættes ud fra kvadratmeterprisen for byggegrunde til boligbebyggelse. A bemærkede, at Aarhus Kommune inden for lokalplanens rammer kunne have accepteret A’s udstykningsplan, herunder et af de to forslag til placeringen af cykel- og gangstien. A mente desuden ikke, at Aarhus Kommune havde varetaget saglige og relevante hensyn, da kommunen ikke etablerede cykel- og gangstien i overensstemmelse med et af A’s forslag. Kommunen var derfor ifølge A ansvarlig for A’s tab svarende til værdien for de 2 byggegrunde, der kunne være udstykket og solgt i henhold til A’s oprindelige dispositionsforslag. Aarhus Kommune påstod frifindelse og anførte bl.a., at A ikke havde retskrav på, at lokalplanen skulle være identisk med A’s dispositionsforslag. Lokalplanens udformning beroede på kommunens vurdering af, hvad der ud fra planmæssigt saglige og relevante hensyn ville være hensigtsmæssigt. Dette gjaldt også cykel- og gangstien, som var blevet placeret ud fra trafiksikkerhedsmæssige overvejelser. Derudover anførte kommunen, at arealet skulle erstattes som landbrugsjord, idet arealet var blevet udlagt til offentligt formål i form af en vej eller sti ved vedtagelsen af lokalplanen, og at der ikke var forventningsværdi knyttet til arealet. Byretten fandt, at A ikke havde dokumenteret, at A var blevet påført et økonomisk tab ved placeringen af cykelstien ud over tabet som følge af ekspropriationen af arealet. A havde endvidere ikke bevist, at kommunen havde handlet ansvarspådragende, hvorfor kommunen blev frifundet for A’s krav om erstatning som følge af kommunens placering af cykel- og gangstien. Byretten var endvidere enig med kommunen i, at det eksproprierede areal skulle erstattes efter de muligheder og forventninger, der var knyttet til arealet på det tidspunkt, hvor det blev inddraget under lokalplanen. A ankede til landsretten og gentog i det væsentlige sine anbringender, idet A supplerende anførte, at kommunens tidligere fremførte krav om, at A skulle afholde nogle udgifter til en krydsningshelle og dele af cykelstien var ansvarspådragende, og at sagsbehandlingstiden havde været så lang, at dette i sig selv var ansvarspådragende. Kommunen påstod stadfæstelse og bestred, at der var handlet ansvarspådragende. Landsretten tiltrådte efter bevisførelsen og de af byretten anførte grunde, at det ikke var godtgjort, at Aarhus Kommunes sagsbehandling i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen havde været retsstridig, eller at kommunen havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med placeringen af cykelstien. Landsretten fandt heller ikke, at den lange sagsbehandlingstid kunne føre til, at kommunen havde handlet ansvarspådragende. Landsretten tiltrådte, at det eksproprierede areal skulle erstattes som landbrugsjord uden tillæg af forventningsværdi, og stadfæstede på den baggrund byrettens dom.
Kommentar: Sagen vedrører udmåling af erstatning for ekspropriation på grundlag af forventningsværdi, men ikke gyldigheden af ekspropriationen, uanset de af A anførte anbringender om, at kommunen havde handlet ansvarspådragende. Dette kan hænge sammen med, at A var selvmøder ved landsretten, hvormed præjudicen af dommen med hensyn til forventningsværdi nok også må anses for begrænset. Det er dog i overensstemmelse med praksis, at de forventninger, der danner grundlag for forventningsværdien, skal opgøres efter forholdene på det tidspunkt, hvor ekspropriationsgrundlaget (i denne sag lokalplanen) blev vedtaget, når forventningerne er påvirket af ekspropriationsgrundlaget, jf. uddybende Mølbeck m.fl.: Ekspropriation i praksis, 2. udg., 2019, s. 139 ff. og Pagh og Haugsted: Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 781 f.