MRF 2022.88
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. marts 2022, j.nr. 20/09406
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, til etablering af et 4.000 m2 forsinkelsesbassin i beskyttet eng, da forsinkelsesbassinet anset for et almindeligt anlæg uden væsentlig samfundsmæssig interesse, og da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke var alternative placeringsmuligheder.
Hjørring Kommune meddelte i juli 2020 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, jf. § 65, stk. 2, dispensation til etablering af et 4.000 m2 forsinkelsesbassin på et areal registreret med ca. 2 ha beskyttet eng. Arealet var beliggende i en smal ådal ved det beskyttede vandløb Mølgaard Bæk umiddelbart øst for Lørslev, og umiddelbart nord og syd for arealet var der registreret to mindre arealer med henholdsvis ca. 700 m2 og 2.000 m2 beskyttet mose. Dispensationen var bl.a. meddelt på vilkår om, at bassinet skulle udformes som en naturlig sø, og at der i Vester Thirup skulle udlægges erstatningsnatur på et areal af dobbelt størrelse af det nedlagte engareal, som skulle tinglyses som beskyttet natur. Kommunen havde begrundet dispensation med, at bassinet havde en samfunds- og naturmæssig betydning, idet bassinet var nødvendigt for, at der kunne ske en miljømæssig forsvarlig afledning af regnvand til Mølgård Bæk i forbindelse med kloakseparering, og at en § 3-udpegning af erstatningsarealet ville medføre en mere sikker beskyttelse, som ville forøge områdets naturværdi. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at dispensationen burde ophæves og hjemvises med henblik på udpegning af et nyt erstatningsnaturareal i nærheden af det beskyttede engareal, da erstatningsarealet i forvejen var beskyttet natur og beliggende langt væk fra engarealet, og at dispensationen kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedensvirkning i senere sager. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at det omhandlende areal, hvor forsinkelsesbassinet ønskedes anlagt, var beskyttet eng, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, og at projektet forudsatte dispensation. Nævnet fandt dog ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, navnlig da projektet ikke havde en væsentlig samfundsmæssig interesse, idet nævnet henviste til, at forsinkelsesbassiner er almindelige anlæg, der i stort omfang etableres til håndtering af regnvand over hele landet, og at det ikke i afgørelsen var tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke var realistiske alternative placeringsmuligheder. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der var tale om et væsentligt indgreb i beskyttet natur, at naturen i det konkrete område ikke var uden særlig interesse, selv om naturkvaliteten var forholdsvis lav, og at der ikke i sig selv var tale om et naturforbedrende tiltag. Endeligt lagde nævnet vægt på, at bassinet i tilfælde af oversvømmelse ville kunne medføre en risiko for negativ påvirkning af Mølgård Bæk som følge af den korte afstand til vandløbet og bassinets betydelige størrelse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der ville etableres erstatningsnatur i dobbelt størrelse i Vester Thirup, herunder fordi etablering af forsinkelsesbassinet uagtet ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede herefter dispensationen til et afslag.