MRF 2022.132
Planklagenævnets afgørelse af 9. maj 2022, j.nr. 21/01589
Ophævet screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at kommuneplantillæg og lokalplan for turisme- og fritidsaktiviteter ikke var miljøvurderingspligtig, da der ikke var foretaget undersøgelser af forekomst af bilag IV-arter og områdets status som yngle- og rasteområde for bilag IV-arter. Lokalplanen, der var påklaget, blev som følge heraf også ophævet, mens nævnet konstaterede, at det ikke-påklagede kommuneplantillæg ligeledes var ugyldigt.
Aabenraa Kommune traf i oktober 2020 screeningafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan nr. 21, Krusmølle. Planområdet udgjorde ca. 7,5 ha og var beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen. Efter offentlig høring vedtog kommunen i februar 2021 endeligt kommuneplantillæg og lokalplan, som blev tillagt bonusvirkning i forhold til planlovens § 35. Lokalplanområdet lå ca. 500 meter syd for Aabenraa fjord i et varieret landskab med kuperet terræn, skovarealer, marker, søer, overdrev og vådområder. Inden for lokalplanområdet fandtes 2 søer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af lokalplanområdet var udpeget som et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser med stort potentiale for at kunne indeholde et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Planområdet grænsede mod syd og øst op til en slugt i forbindelse med vandløbet Rudebæk/Møllebæk med større og sammenhængende beskyttede naturarealer i form af mose, sø og fersk eng. Med lokalplanen blev området udlagt til turisme-, ferie- og fritidsaktiviteter samt kildevandstapperi, lager af kildevand, køkken, café og delikatesseområde, etablering af ny aftægtsbolig til en samlet bebyggelse på maksimalt 6.000 m2 etageareal samt parkeringsfaciliteter, og med mulighed for langs søen at etablere ti flytbare glampinghytter og en toiletbygning. Screeningsafgørelsen og den senere vedtagne lokalplan blev begge påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der navnlig anførte, at kommunens vurdering af bilag IV-arter var mangelfuld. Planklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen i den konkrete sag ikke havde været i besiddelse af de fornødne oplysninger eller foretaget den fornødne vurdering af, om planerne ville kunne påvirke padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde lagt til grund, at padder sandsynligt var til stede i området, men ikke havde undersøgt forekomsten af arter eller nærmere vurderet bestandenes størrelse, udbredelse, tilstand mv. Kommunen havde endvidere ikke undersøgt områdets naturarealer i forhold til dets status som yngle- og rasteområde for arterne og dets værdi for bestandene. Det var nævnets vurdering, at bilag IV-arter kunne være relativt udbredte i området, herunder have yngle- og/eller rasteområder i forbindelse med søerne inden for planområdet, da stor vandsalamander og spidssnudet frø generelt er relativt udbredte, og da der fandtes en del våde og fugtige naturarealer i området, bl.a. fordi de nærliggende søer var åbne for solens indstråling og derfor tidligt på året kunne være opvarmet og anvendelige i forbindelse med paddernes yngleadfærd. Nærområdets moser, enge, skove og trætilvoksede arealer var sandsynlige rasteområder for padder, og det måtte antages, at padder vandrede mellem disse naturarealer i forbindelse med yngleadfærd, sommer- og vinterrast mv. Nævnet konstaterede, at planerne tillod fjernelse af flere arealer, som kunne være rasteområde for padderne. Således skulle et græsningsareal og et vejareal nord for den vestlige sø ændres til p-plads afskærmet af tæt beplantning, et areal mellem søerne skulle bebygges til et vejareal, et tilvokset område skulle ændres til vej, og et delvist tilvokset område nord for den østlige sø skulle ændres til bebyggelse. Nævnet fandt på denne baggrund, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet eller beskrevet, hvilken påvirkning ændringerne ville have for padderne, ligesom det fremstod usikkert, om trafikken ville ændres eller øges med planerne, og om glampinghytterne og anvendelsen heraf ville medføre en påvirkning af padderne. Planklagenævnet ophævede herefter screeningafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 10. Nævnet bemærkede, at en miljøvurdering af planforslag ifølge miljøvurderingslovens § 13 skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, hvorfor lokalplanen blev ophævet som ugyldig, mens nævnet tillige konstaterede, at kommuneplantillægget var ugyldigt.
Kommentar: Afgørelsen er i på linje med en række andre afgørelser, hvor Planklagenævnet har ophævet lokalplaner med den begrundelse, at der mangler en tilstrækkelig vurdering af lokalplanforslagets påvirkning af bilag IV-arter, og at kravene i planhabitatbekendtgørelsens § 7 ikke er opfyldt, hvor bl.a. kan nævnes MRF 2022.63 Pkn. I andre sager har nævnet fundet vurderingen af bilag IV-arter tilstrækkelig som f.eks. MRF 2022.129 Pkn, hvor fourageringsområdet ikke fandtes omfattet af vurderingskravet, og MRF 2022.127/2 Pkn, hvor der blev lagt vægt på, at der under klagesagen var indsendt supplerende oplysninger, og at der i VVM-tilladelsen var fastsat vilkår om driftsstop. Afgørelsen angår en klage over en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 og den endeligt vedtagne lokalplan, men som det fremgår af nævnets afgørelse, er retsvirkningen af klagen også ugyldighed af kommuneplantillægget, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis. I denne og tidligere afgørelser har nævnet begrundet dette med, at en eventuel miljøvurdering af en plan ifølge miljøvurderingslovens § 13 skal være gennemført inden den endelige vedtagelse af planen. Hertil må dog føjes, at når screeningsafgørelsen ophæves som følge af mangelfuld vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter, er begrundelsen for lokalplanens og kommuneplantillæggets ugyldighed tillige, at planhabitatbekendtgørelsens § 7 er tilsidesat. Dette har den vigtige betydning, at selv hvis der ikke rettidigt er indgivet klage over en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, fordi denne afgørelse er truffet før den offentlige høring, kan der fortsat klages over, at lokalplanen og kommuneplantillægget er vedtaget i modstrid med planhabitatbekendtgørelsen frem til fire uger efter planernes vedtagelse. Oplysningen i resuméet om, at lokalplanen blev tillagt bonusvirkning, fremgår ikke af nævnets afgørelse, men er hentet fra forslaget til lokalplanen på kommunens hjemmeside, se https://dokument.plandata.dk/20_9632117_1561965885002.pdf.