MRF 2022.127/2

Planklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 19/00749

Ikke medhold i klage over lokalplan for opstilling af 11 vindmøller og transformerstation ved Nørre Økse Sø, da supplerende støjberegninger indsendt af bygherren, mens klagesagen verserede, godtgjorde, at støjgrænserne kunne overholdes for tre boliger, der dermed ikke skulle nedlægges som forudsat i VVM-redegørelsen, og da et af Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat vilkår om driftstop i VVM-tilladelsen til projektet fandtes tilstrækkeligt til at imødegå skadevirkninger på bilag IV-arten flagermus.

Jammerbugt Kommune vedtog den 27. september 2018 endeligt lokalplan nr. 16-001, Vindmøller ved Nørre Økse Sø, med tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. Lokalplanen muliggjorde opstilling af i alt 11 vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 150 meter med tilhørende transformerstation. Forud for planvedtagelsen var der udarbejdet en samlet miljørapport og VVM-redegørelse for et projekt omfattende 15 større vindmøller. Miljøvurderingen og forslag til lokalplanen var i offentlig høring fra december 2016 til februar 2017. Det fremgik af miljøvurderingen, at projektforslaget betød, at en række ejendomme skulle nedlægges, og vindmølleopstiller (V) havde på den baggrund indgået betinget købsaftale med otte naboejendomme med boliger, hvor vindmøllebekendtgørelsens støjgrænse på 42 dB(A) ville blive overskredet. Som følge af indkomne indsigelser blev fire vindmøller udtaget af den endelige plan, hvorefter V opsagde tre af købsaftalerne med naboejendomme, der efter ændringen kunne overholde vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser. Planvedtagelsen blev påklaget af naboer, der bl.a. anførte, at miljøvurderingen var mangelfuld og manglede oplysninger om projektets udformning, at det ikke var godtgjort, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser kunne overholdes, og at flagermusundersøgelser og afværgeforanstaltninger var utilstrækkelige. Planklagenævnet (formanden) lagde indledningsvis til grund, at sagen skulle behandles efter den bekendtgørelse af miljøvurderingsloven, som blev udstedt i 2015. For så vidt angik miljøvurderingen bemærkede nævnet, at der ikke i forbindelse med planvedtagelsen var foretaget støjmålinger af de tre ejendomme, der ikke længere skulle opkøbes. Nævnet kunne imidlertid konstatere, at kommunen efterfølgende i oktober 2020 havde fået udarbejdet nye støjberegninger, der viste, at støjgrænseværdierne kunne overholdes. Men henvisning til, at nævnet i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper ikke var afskåret fra at inddrage nye oplysninger i sagen tilvejebragt efter, at afgørelsen var truffet, fandt nævnet, at miljørapporten ikke led af sådanne væsentlige mangler som følge af de manglende støjvurderinger, at planerne af den grund burde ophæves. Det kunne endvidere ikke føre til ugyldighed, at støjberegningerne fra oktober 2020 heller ikke opfyldte kravene i vindmøllebekendtgørelsens § 4, stk. 1 og stk. 2, som følge af manglende inddragelse af støjbidraget fra eksisterende husstandsvindmøller og lavfrekvent støj ved to ejendomme og som følge af overskridelse af grænseværdierne ved én af ejendommene. Nævnet henviste herved til, at kommunen under klagesagen efter sekretariatets henvendelser endnu en gang havde indsendt supplerende støjberegninger fra december 2021, og at vindmøllebekendtgørelsens grænseværdier ikke gælder for vindmølleejerens beboelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3. I forhold til ændringen af projektet fandt nævnet, at miljørapporten fortsat var dækkende for den vedtagne lokalplan, da ændringen alene bestod i, at fire vindmøller var taget ud af projektet, hvorfor miljøpåvirkningerne i det væsentligste ville være de samme som beskrevet i miljørapporten. Nævnet fandt dog, at ændringen var af væsentlig betydning for ejerne af de ejendomme, der som følge af ændringen alligevel ikke skulle opkøbes og nedlægges som beboelsesejendomme, hvorefter ejendommene blev blandt de nærmeste naboer til vindmøllerne. Kommunen havde derfor været forpligtet til at give ejerne lejlighed til at udtale sig før den endelige vedtagelse af lokalplanen, og da dette ikke var sket, var vedtagelsen i strid med planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Nævnet fandt imidlertid ikke, at den manglende høring udgjorde en konkret væsentlig mangel, da det ikke fandtes sandsynligt, at lokalplanen ville have fået et andet indhold, hvis ejerne var blevet hørt. Det bemærkedes, at spørgsmålet om nedlæggelse eller opkøb af ejendomme ikke direkte var reguleret i lokalplanen, men derimod var reguleret ved privatretlige aftaler om købsoption mellem bygherren og ejerne. Det bemærkedes endvidere, at der med virkning fra juni 2020 var indført en mulighed i VE-lovens § 6 a for at anmelde krav om, at vindmølleopstiller ved salgsoption skal købe beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som er tilkendt værditabserstatning. For så vidt angik afværgeforanstaltningerne for flagermus fandt nævnet ikke, at det kunne udelukkes, at bebyggelsen og bevoksningen nær vindmøllerne udgjorde yngle- eller rasteområder for flagermus, eller at der i øvrigt levede flagermus i området, som ville kunne gå tabt som følge af kollision med vindmøllerne. Nævnet bemærkede, at vindmølle 10 og 11 skulle opstilles i nærheden af et læhegn, som kunne tjene som en central ledelinje fra bygningerne og bevoksningen og ud til flere egnede fourageringsområder syd for vindmøllerne. Det udgjorde derfor en retlig mangel, at kommunen ikke havde foretaget en nærmere undersøgelse af, om der i nærheden af planområdet var yngle- og rasteområder for flagermus, som kunne blive ødelagt eller beskadiget af møllerne, ligesom kommunen ikke uden fyldestgørende oplysninger herom med tilstrækkelig sikkerhed kunne udelukke, at fjernelse af større dele af læhegnet ved vindmølle 10 og 11 ville beskadige den økologiske funktionalitet af de formodede yngle- eller rasteområder. Nævnet konstaterede imidlertid, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med afgørelsen om VVM-tilladelsen til projektet (MRF 2022.100 Mfk) havde fastsat et vilkår om driftsstop på vindmølle 10 og 11 i overensstemmelse med forvaltningsplanen for flagermus, ligesom der var stillet vilkår om, at der ikke måtte fjernes læhegn ved disse vindmøller. Nævnet fandt derfor ikke, at plangrundlaget skulle ophæves. Nævnet henviste endvidere til, at der forud for planvedtagelsen var foretaget konkrete undersøgelser og registreringer af flagermus i området, ligesom det var forudsat, at der kunne være behov for afværgende foranstaltninger, herunder i form af driftsstop. Påvirkning af flagermus måtte i øvrigt pga. det fastsatte vilkår om driftsstop anses for tilstrækkeligt reduceret til, at vindmøllerne ikke ville medføre en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder eller drab i strid med habitatdirektivets art. 12, stk. 1, litra a. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.

Kommentar: Planklagenævnets afgørelse må ses i lyset af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af klagen over VVM-tilladelsen samme dag (MRF 2022.100 Mfk), men referencen indeholder den svaghed, at Planklagenævnet i afgørelsen henviser til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet VVM-tilladelsen med ændrede vilkår om driftsstop, inden Planklagenævnet afgjorde klagen over plangrundlaget samme dag. Dette rejser det formelle problem, at VVM-tilladelsen ikke kan meddeles, før plangrundlaget er fastlagt eller senest samtidigt, men er en logisk følge af kompetenceopdelingen mellem de to nævn og giver ikke anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, når medlemmerne af de to nævn er orienteret. Noget andet er, at problemet i denne sag opstår, fordi VVM-tilladelsen er meddelt efter den tidligere bestemmelse i planlovens § 11 g som anført i kommentaren til MRF 2022.100 Mfk.

Link til afgørelsen.