MRF 2022.129
Planklagenævnets afgørelse af 29. april 2022, j.nr. 20/05576
Ikke medhold i klage over SMV-screeningsafgørelse om, at lokalplan for nyt boligområde med ca. 1.000 boliger ikke skulle miljøvurderes, da planen ikke ville påvirke miljøet væsentligt, bl.a. fordi der var foretaget en miljøvurdering af kommuneplantillæg, som omfattede lokalplanområdet. Der var foretaget en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, da der ved miljøscreeninger ikke gælder en pligt til at sikre, at levesteder for bilag IV-arter bevares eller forbedres, da fourageringsområder ikke som sådan fandtes omfattet af beskyttelsen efter habitatdirektivets art. 12 eller planhabitatbekendtgørelsens § 7.
Viborg Kommune traf i marts 2020 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 535, Boligområde nord for Randersvej i Taphede, Viborg Øst. Lokalplanen blev vedtaget i juni 2020. Planområdet var beliggende i landzone øst for Viborg by og udgjorde ca. 26 ha, der havde været anvendt til landbrug. Planområdet var afgrænset af en vej mod syd og af et boligområde mod vest, mens det mod nord og øst grænsede op til det åbne land, hvor der var skov, hede og marker. I planområdets nordlige del fandtes to søer og et areal med hede, som var beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Lokalplanen muliggjorde etablering af et nyt boligområde med ca. 1.000 boliger. Forud for vedtagelsen af lokalplanen vedtog kommunen forslag til kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2029 og gennemførte en miljøvurdering heraf. Kommuneplantillægget udlagde nye rammeområder på tilsammen ca. 121 ha, hvoraf der primært var tale om nye rammeområder til boligformål, herunder det i sagen omhandlende lokalplanområde. Kommuneplantillægget muliggjorde opførelse af ca. 1.000 boliger i alt. Screeningafgørelsen af lokalplanforslaget blev påklaget af en nabo til planområde, der i forhold til bilag IV-arter anførte, at der var påvist padder i lokalplanområdet, at der ikke var givet en tilstrækkelig begrundelse for kommuneplantillæggets vurderingen af, at forekomst af markfirben ikke vurderedes sandsynlig inden for planområdet, ligesom der var observeret firben ca. 150 meter fra planområdet, og at der ikke var foretaget flagermusundersøgelser i lokalplanområdet, selvom det fremgik af miljørapporten, at et område i planområdet vurderedes at være et fødesøgningsområde for en del flagermusarter. Klageren gjorde endvidere gældende, at SMV-screeningen var mangelfuld mht. til beskyttede naturtyper, støj og økologiske forbindelser. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af planens påvirkning af bilag IV-arter, og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at planen ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. For så vidt angik padder henviste nævnet til lokalplanens og miljørapportens oplysninger om, at søerne i lokalplanområdet havde en sådan størrelse og dybde, at disse kunne rumme forekomst af fisk og derved ikke udgjorde egnede levesteder for padder, ligesom der ikke i relevante databaser var registreret forekomst af padder i søerne. Søerne og et større område omkring disse var endvidere udlagt som henholdsvis naturområde og rekreativt område, hvorved det var sikret, at søerne blev bevaret, og at der ikke ville gennemføres større anlægsarbejder i umiddelbar nærhed af disse. For så vidt angik markfirben lagde nævnet vægt på, at kommunen i miljørapporten for kommuneplantillægget havde inddraget oplysninger om artens generelle forekomst i Danmark, ligesom der var foretaget en vurdering af planområdets sammensætning af habitater. På den baggrund var det vurderet usandsynligt, at der skulle forekomme markfirben inden for lokalplanområdet. For så vidt angik flagermus bemærkede nævnet, at der ikke er en pligt for kommunerne til i forbindelse med miljøscreeninger at sikre, at levesteder for bilag IV-arter bevares eller forbedres, da fourageringsområder ikke som sådan er omfattet af beskyttelsen efter habitatdirektivets art. 12 eller planhabitatbekendtgørelsens § 7. Der er derimod en pligt til at sikre, at yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunen vurderingen heraf. Nævnet lagde herved vægt på, at planområdet i det væsentligste bestod af åbne, dyrkede markarealer, og at lokalplanens realisering ikke medførte fældning af et større antal træer eller nedrivning af flere ejendomme i området. Det fremgik endvidere af den reviderede miljørapport for kommuneplantillægget, at det var muligt at sikre eventuelle flagermus ved kun at rive huse ned og fælde træer i perioden august-september, jf. forvaltningsplanen for flagermus. Nævnet bemærkede, at der i nærhed af planområdet lå flere områder med træ- og skovbevoksning, som ville kunne anvendes af flagermus. Nævnet fandt endvidere, at planen ikke var undergivet et krav om obligatorisk miljøvurdering, da der ikke var grundlag for at antage, at det planlagte kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, ligesom planen alene fandtes at fastlægge anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, da planområdet var mindre end hele kommunens område. Nævnet fandt, at der samlet set ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunen vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser og foretaget en vurdering af de relevante miljøparametre efter de kriterier, som fremgår af miljøvurderingslovens bilag 3. Nævnet lagde endvidere vægt på, var foretaget en miljøvurdering af kommuneplantillægget, som også omfattede lokalplanområdet og inddrog relevante sandsynlige miljøpåvirkninger. Endelig lagde nævnet vægt på planernes begrænsede geografiske udstrækning og omfang, ligesom der var indtænkt løsninger i forhold til beskyttede naturtyper, støj og økologiske forbindelser i området. Da der i øvrigt ikke var grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven, kunne Planklagenævnet herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer et mere principielt problem om forholdet mellem miljøvurderingslovens § 10 om screening af lokalplaner og planhabitatbekendtgørelsens § 7, hvorefter en kommune ikke kan vedtage en lokalplan, medmindre der foreligger en vurdering, som viser, at gennemførelsen af planen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i det naturlige udbredelsesområde. Planhabitatbekendtgørelsens § 7 udgør en del af den danske gennemførelse af habitatdirektivets art. 12(1)(d) i forhold til planloven, men § 7 udgør ikke en del af den danske gennemførelse af miljøvurderingsloven, og det er derfor alene i forbindelse med en klage over lokalplanens vedtagelse, at der kan ske prøvelse af, om planhabitatbekendtgørelsens § 7 er overholdt i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen. Der er naturligvis intet i vejen for, at vurderingen efter planhabitatbekendtgørelsens § 7 sker samtidig med screeningen af lokalplanforslaget efter miljøvurderingslovens § 10. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at vurderingen efter planhabitatbekendtgørelsens § 7 ikke er en vurdering efter miljøvurderingslovens § 10, og vurderingen efter planhabitatbekendtgørelsens § 7 kan derfor principielt kun prøves, hvis der klages over lokalplanens vedtagelse. Efter oplysningerne i afgørelsen klagede naboen alene over screeningen efter miljøvurderingslovens § 10, men da en sådan klage efter praksis kun behandles af Planklagenævnet, hvis lokalplanen er vedtaget, og medhold i klagen medfører, at lokalplanen ophæves, kan klagen opfattes som en klage over lokalplanens vedtagelse. Disse nuancer over prøvelsens indhold burde være tydeliggjort af nævnet, da de umiddelbart er vanskelige at forstå for almindelige praktikere. Se i øvrigt Planklagenævnet Orienterer nr. 25 (Undersøgelse af yngle- og rasteområder for flagermus i forbindelse med planvedtagelser), hvor afgørelsen er refereret sammen med to andre afgørelser.