MRF 2022.321
Planklagenævnets delafgørelse af 6. december 2022, j.nr. 22/11256 og 22/11987
Opsættende virkning af De Samvirkende Købmænds klage over kommuneplantillæg og lokalplan for nyt bydelscenter i Hjørring, da det sandsynligvis ville dele opland med et eksisterende bydelscenter i strid med planlovens § 5 m, og da det kunne være vanskeligt at gennemføre fysisk lovliggørelse, hvis klager fik medhold.
Hjørring Kommune vedtog den 31. august 2022 et kommuneplantillæg og en lokalplan, der gav mulighed for etablering af et nyt bydelscenter i den sydlige del af Hjørring by med en ny dagligvarebutik (Bilka) på 3.300 m2. Det planlagte bydelscenter skulle omfatte dagligvarebutikken og en eksisterende udvalgsvarebutik på 8.582 m2 og ville komme til at ligge ca. 430 m i fugleflugtslinje og 1 km ad vejene fra et eksisterende bydelscenter. Af kommuneplantillæggets redegørelse fremgik, at de to bydelscentre ville opdele deres opland i en nordlig og en sydlig del. Kommuneplantillægget og lokalplanen blev påklaget af brancheforeningen De Samvirkende Købmænd (DSK), der anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Til støtte for klagen anførte DSK bl.a., at det planlagte bydelscenter ville betjene samme opland som andre bydelscentre og derfor var i strid med planlovens § 5 m. Planklagenævnet (formanden) udtalte, at en klage kun tillægges opsættende virkning, hvor særlige grunde taler derfor, jf. lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Efter planlovens § 5 m, stk. 1, kan der i byer med 20.000 indbyggere og derover udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel (bydelscenter). Nævnet bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kravet om en central placering i bydelen bevirker, at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden, da de så i givet fald hver især vil betjene det samme opland. Henset til placeringen af det planlagte bydelscenter ca. 430 m i fugleflugtslinje og 1 km ad vejene fra et eksisterende bydelscenter fandt nævnet ud fra en foreløbig vurdering, at der kunne være en vis sandsynlighed for, at planlovens § 5 m ikke var overholdt i den konkrete sag. Hertil kom, at det kunne være vanskeligt at gennemføre en fysisk lovliggørelse, såfremt klageren senere måtte få medhold. På denne baggrund besluttede nævnet at tillægge klagen opsættende virkning, således at kommuneplantillægget og lokalplanen ikke måtte udnyttes, mens klagesagen verserede.
Kommentar: Planklagenævnet har den 22. marts 2023 truffet endelig afgørelse i klagesagen, hvorved nævnet enstemmigt ophævede kommuneplantillægget og lokalplanen for det nye bydelscenter med henvisning til planlovens § 5 m. Denne afgørelse bringes på MRF på et senere tidspunkt. Det er i både delafgørelsen om opsættende virkning og i den endelige afgørelse lagt til grund, at De Samvirkende Købmænd har klageret over lokalplanen for det nye bydelscenter, uden at der ses en nærmere begrundelse herfor. Dette kan sammenholdes med, at Højesteret i U 2010.2142 H afviste, at ønsket om at undgå konkurrence er et lovligt hensyn efter planloven. I MAD 2018.136 Pkn udtalte Planklagenævnet dog, at konkurrencemæssige hensyn konkret kunne være lovlige, men afviste i sagen klageadgang for ejeren af en butik, hvilket foreløbigt er tiltrådt af landsretten i U 2020.3087 V, men med Procesbevillingsnævnets tilladelse er indbragt for Højesteret. På hvilket grundlag De Samvirkende Købmænd ansås for klageberettiget i ovenstående sag kunne derfor fortjene en begrundelse fra Planklagenævnet, da foreningen ikke i planloven ses tillagt en almindelig adgang til at påtale kommuners overholdelse af planlovens regler om butikscentre.