MRF 2022.108
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. maj 2022, j.nr. 20/13224
Stadfæstet afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til udvidelse af 18 m2 sommerhus med 10,5 m2 køkken-, toilet- og badefaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen henset til den samlede forøgelse af bygningsmassen. Derimod dispensation til en udvidelse kun omfattende toilet- og badefaciliteter med et samlet areal på 7 m2, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 3, da bygningen, uanset størrelse og manglende køkkenfaciliteter, fandtes at udgøre et eksisterende sommerhus i bestemmelsens forstand, og da projektet ikke ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Kystdirektoratet meddelte i august 2020 afslag på dispensation til udvidelse af en eksisterende bygning tilhørende E inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen, hvor udvidelsen ønskedes opført, havde et areal på ca. 1,7 ha og var beliggende i landzone direkte ud til Lillebælt inden for den oprindelige 100 meter-strandbeskyttelseslinje. Ejendommen bestod af seks selvstændige adresser med hver deres sommerhusbygning og var ejet af en familieforening, hvor hver adresse var ejet af en selvstændig familie. Den omhandlende bygning var ifølge BBR registeret som et sommerhus med et areal på 18 m2 beliggende ca. 40 meter fra kysten. Det fremgik af ansøgningen om dispensation, at bygningen var uden køkken, toilet, og badeforhold, og der var derfor ansøgt om udvidelse af bygningen med 10,5 m2 til indretning af køkken samt toilet- og badefaciliteter. Kystdirektoratet fandt, at den omhandlede bygning ikke havde karakter af en selvstændig bolig, men derimod et anneks, idet bygningen alene udgjorde 18 m2 og ikke havde installeret køkkenfaciliteter, hvorfor det ansøgte ikke var omfattet af den lempeligere dispensationspraksis for sommerhuse efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 3. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at der var tale om et sommerhus og ikke et anneks, at der kunne meddeles dispensation til det ansøgte efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, men at E var villig til at ændre ansøgningen til kun at omfatte udvidelse og modernisering af toilet og badefaciliteter i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, for så vidt angik det samlede ansøgte projekt bestående af køkken, toilet og bad, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en tilbygning på en meget kystnær placering inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, og at det ansøgte, der var forudsat etableret parallelt med kystlinjen i forlængelse af den eksisterende bygning, ville medføre en væsentlig forøgelse af bygningsmassen. Nævnet fandt imidlertid, at bygningen med den af E foreslåede projekttilpasning, så det ansøgte kun ville omfatte toilet- og badefaciliteter med et samlet areal på 7 m2, kunne anses for at være et eksisterende sommerhus omfattet af den lempeligere dispensationsadgang i § 65 b, stk. 3, nr. 3. Nævnet lagde herved vægt på, at bestemmelsen gælder for sommerhuse uanset størrelse, at huset i BBR var registreret som et sommerhus, og at Miljøcenter Ribe i 2008 havde meddelt dispensation til opførelse af et sommerhus på 17,5 m2, ligesom nævnet ikke fandt, at det var krav, at sommerhuset havde køkkenfaciliteter. Nævnet fandt, at der efter § 65 b, stk. 3, nr. 3, kunne meddeles dispensation til det tilpassede projekt, da tilbygningens omfang og placering ikke ville stride mod hensynet til kystlandskabet og de naturbeskyttelsesmæssige interesser. Idet projektet ikke fandtes at ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet afslaget på dispensation til udvidelsen omfattende køkkenfaciliteter, men ændrede afgørelsen, således at der kunne gives dispensationen til tilbygning af toilet- og badefaciliteter på 2 x 3,5 meter i forlængelse af den eksisterende bygning.
Kommentar: I denne sag ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kystdirektoratets afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en delvis dispensation. Efter udfaldets af Kystdirektoratets afgørelse var det ikke nødvendigt at tage stilling til projektets påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arters yngle- og rasteområder, og klagenævnet foretog derfor selv denne vurdering som led i klagesagen. Dette afviger fra andre sager, hvor nævnet ønsker at ændre et afslag til en dispensation, men hvor sagen uanset dette hjemvises til førsteinstansen med henblik på dennes vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter, jf. MRF 2022.89 Mfk og MRF 2022.99 Mfk.