MRF 2022.17
Vestre Landsrets dom af 7. januar 2022, 8. afd., sag BS-12929/2021-VLR
(Torben Geneser, Thomas Raaberg-Møller og Carsten Busk (kst.))
B (adv. Henrik Brandt-Madsen) mod A (adv. Mads Flemming Pedersen v/adv. Jarl Mark Herringe)
A havde ved ordinær hævd erhvervet færdselsret over B’s ejendom ad en indkørsel, der fremtrådte som adgangsvej til A’s ejendom. Hævdserhvervelsen ikke afskåret på grund af en manglende interesse i at benytte adgangsvejen. B skulle fjerne afspærring og genoprette vejens belægning.
I 2011 købte B et sommerhus (C-vej 8) i Ebeltoft på tvangsauktion. Ejendommen grænsede op til et andet sommerhus (C-vej 6), der siden 2008 havde været ejet af A. Efter B’s overtagelse opstod der tvist mellem parterne om, hvorvidt A havde ret til at benytte en befæstet indkørsel fra C-vej over B’s ejendom, idet A gjorde gældende, at han og tidligere ejere af C-vej 6 i mindst 20 år havde benyttet indkørslen som adgangsvej til deres sommerhus. Da B var uenig heri, opsatte B en afspærring over indkørslen og fjernede belægningen, hvorefter A anlagde sag mod B med påstand om, at B skulle anerkende A’s vejret, nedtage afspærringen og genoprette vejens belægning. Byretten fandt efter bevisførelsen, at indkørslen tydeligt havde fremtrådt som adgangsvej til C-vej 6, hvorfor der alene kunne kræves ordinær hævd. På baggrund af matrikelkort, luftfotos og en række vidneforklaringer fandt byretten det bevist, at ejerne af C-vej 6 i mere end 20 år havde anvendt den omhandlede indkørsel som adgangsvej, og at der derfor var vundet hævd på at benytte arealet til indkørsel. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at A i perioden 2011-17 havde opholdt sig på C-vej 6 i mindre omfang og dermed tilsvarende benyttede indkørslen mindre i perioden. Da B ikke havde været berettiget til at afspærre vejen og fjerne belægningen ind mod C-vej 6, fik A medhold i, at B skulle nedtage afspærringen og genoprette vejens belægning. B ankede til landsretten og gjorde supplerende gældende, at anvendelsen af indkørslen var sket i henhold til en aftale med ejerne af C-vej 8, at ejerne af C-vej 6 ikke havde en interesse i at benytte vejen som adgangsvej, og at hævdserhvervelsen var bortfaldet som følge af passivitet og ved frihedshævd. Landsretten lagde som byretten til grund, at indkørslen havde fremtrådt som adgangsvej også til C-vej 6, og at hævdstiden som følge heraf var 20 år. Efter bevisførelsen fandtes det godtgjort, at ejerne af C-vej 6 siden 1980’erne kontinuerligt havde benyttet vejen som adgangsvej til deres ejendom, og det var ikke godtgjort, at anvendelsen var sket i henhold til en aftale med ejerne af C-vej 8. Da ejerne af C-vej 6 havde en naturlig interesse i, at de selv og personer med ærinde på adressen havde adgang til ejendommen fra C-vej 6, kunne hævdserhvervelse ikke afvises på grund af en manglende interesse i at benytte vejen som adgangsvej. Da A derfor havde vundet hævd på at benytte indkørslen, skulle B nedtage afspærringen og genoprette vejens belægning, idet landsretten bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse hævdserhvervelsen for bortfaldet ved frihedshævd eller af andre grunde. På den baggrund blev byrettens dom stadfæstet.
Kommentar: Der foreligger ikke oplysninger i sagen om, at den omhandlede indkørsel blev anvendt af andre ejendomme, og det kan derfor undre, at landsretten tilsyneladende forudsatte, at hævdserhvervelse kunne have være afskåret, såfremt den rådende (A) havde manglet interesse i at benytte vejen som adgangsvej (smh. bl.a. U 1987.845 V, U 2005.2464 H og U 2015.356 H). I en sag som den foreliggende er det afgørende ikke, om den rådende har en (umiddelbar) interesse i den hævdede ret, men derimod om den fornødne råden faktisk har fundet sted i hævdstid.