MRF 2022.199
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. juli 2022, j.nr. 21/14079
Stadfæstet påbud om fjernelse af en skurvogn i § 3-beskyttet mose, da der var tale om en fast installation, der kunne medføre forstyrrelser i mosen. Det forhold, at påbuddet ikke entydigt og specifikt henviste til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, og § 73, stk. 5, udgjorde en mangel, men fandtes ikke konkret væsentlig.
Næstved Kommune meddelte i oktober 2021 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, påbud til E om at fjerne en ca. 111 m2 skurvogn og omkringliggende oplag i en § 3-beskyttet mose på E’s 1,3 ha ejendom, hvor den beskyttede mose indgår som en del af en større registrering af beskyttede vandløb, søer, mose- og engarealer. Påbuddet blev påklaget af E, der navnlig anførte, at E aldrig var blevet oplyst om, at arealet var § 3-beskyttet mose, og at skurvognen var flytbar, hvorfor den ikke kunne anses som en fast installation. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at nævnets prøvelse var begrænset til at vurdere, hvorvidt der var foretaget en ulovlig tilstandsændring, og at nævnet ikke kunne efterprøve, hvilke foranstaltninger der kunne påbydes iværksat. Nævnet fandt, at afgørelsen ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da kommune ikke entydigt og specifikt havde henvist til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, og § 73, stk. 5. Kommunen havde således alene henvist til ”naturbeskyttelseslovens § 3” for så vidt angik beskyttelsen af moser. Det var endvidere ikke tilstrækkeligt, at kommunen i en oversigt på afgørelsens side 7 havde henvist til en samlet liste med de lovbestemmelser, der lå til grund for afgørelsen. Nævnet fandt dog, at denne retlige mangel var konkret uvæsentlig, så begrundelsesmanglen ikke medførte ugyldighed. Nævnet lagde herefter til grund, at det omhandlede areal opfyldte kriterierne for at være beskyttet mose, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, og at arealet havde været beskyttet siden beskyttelsen af moser trådte i kraft. Nævnet fandt, at den opsatte skurvogn samt de udlagte materialer udgjorde tilstandsændringer i strid med naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunes vurdering af, at skurvognen havde karakter af en fast installation, og at denne samt oplaget af materialer ikke var af underordnet betydning. Nævnet lagde herved lagt vægt på, at luftfotos fra perioden 2006 til 2021 viste, at der på arealet var en konstruktion af permanent karakter, som fra 2019 havde haft en størrelse på ca. 100 m2. Nævnet lagde endvidere lagt vægt på, at der i perioden 2010 til 2021 var sket en forøgelse af udlagte materialer omkring konstruktionen, og at jagthytten og de udlagte materialer kunne påvirke det naturlige plante- og dyreliv i mosen negativt ved bortskygning af vegetation. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede herefter påbuddet.
Kommentar: Se også MRF 2021.324 Mfk, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet mere indgående tog stilling til, hvornår en ændring af § 3-områder er så midlertidig eller beskeden, at der ikke kræves dispensation.