MRF 2022.32
Østre Landsrets dom af 3. februar 2022, 3. afd., sag BS-27929/2021-OLR
(Bodil Dalgaard Hammer, Bo Østergaard og Susanne Lehrer (kst.))
A1 og A2 (adv. Jesper Håkonsson v/adv. Morten Ryberg Nees for begge) mod B1 og B2 (adv. Jan Schøtt-Petersen, Helsingør for begge)
B, der i 2020 var idømt strafansvar for hærværk ved fældning af ti større træer på A’s naboejendom, erstatningsansvarlig for genbeplantning. Erstatning fastsat til 100.000 kr. på baggrund af branchestandarden VAT03, hvor bl.a. lagt vægt på, at genbeplantning af tilsvarende træer var umulig, og at fældningen af træerne ikke medførte økonomisk tab af herlighedsværdi.
Baggrunden for sagen var, at B i 2017-2018 fældede 10 større træer på A’s naboejendom uden forudgående samtykke fra A. I august 2018 anlagde A sag mod B med krav om erstatning på 600.000 kr. omfattende udgifter til genetablering og tab af herlighedsværdi. Parallelt hermed blev der i november 2018 rejst straffesag mod B for hærværk efter straffelovens § 291, hvilket førte til, at B ved Østre Landsrets dom af 18. juni 2020 (trykt i TfK 2020.869 Ø) blev idømt betinget fængsel og tillægsbøde på 6.000 kr. for hærværk af betydeligt omfang ved at have fældet 10 høje træer på A’s naboejendom. I den civile sag påstod B frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at de ved en civil naboretlig sag vil kunne have fået dom for, at A skulle beskære træerne grundet stormfaldsrisiko, at B var berettiget til at beskære grene over skelgrænsen, og at udgifterne til genbeplantning var for store. Under sagen blev udmeldt syn og skøn. Landsretten lagde med henvisning til dommen i straffesagen til grund, at B uberettiget havde fældet 10 større ældre træer, hvoraf 7 var hvidgran og tre fuglekirsebærtræer, og at B var erstatningsansvarlige for det tab, som dette havde påført A, men at det ikke var muligt at genplante træer af samme art og størrelse. Herefter lagde landsretten til grund, at skønserklæringen havde anslået genanskaffelsesudgiften til tilsvarende træer var 562.000 kr., men at værdien af 11 fældede træer var 118.797 kr. ved anvendelse af branchestandarden ”Værdisætning af træer 2003” (VAT03), der tager højde for de fældede træers placering, sundhed og alder, og hvor der tages udgangspunkt i genbeplantning af grantræer med en højde på 18-20 cm. Med henvisning hertil tiltrådte landsretten den af byretten skønsmæssigt fastsatte erstatning på 100.000 kr., hvor landsretten tillige lagde vægt på, at A havde erhvervet ejendommen med et meget stort antal træer i 2014 for 750.000 kr., idet landsretten samtidig afviste, at A havde godtgjort, at fældningen af de ti træer havde forringet værdien af A’s ejendom på en sådan måde, at A havde krav på erstatning for herlighedsværdi.
Kommentar: Dommen er et eksempel på, at strafferetlig og civilretlige håndhævelse i sager om hærværk følger to forskellige spor, bl.a. fordi det erstatningsmæssige opgør kan være så kompliceret, at det vil medføre en unødig forsinkelse af straffesagen, der blev afgjort i 2020 (TfK 2020.869 Ø). Hovedspørgsmålet i den civile sag var således beregningen af det økonomiske tab ved fældning af større ældre træer på en ejendom med mange træer.