MRF 2022.281
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. oktober 2022, j.nr. 22/07848
Afvist klage over kommunes tilladelse efter vandløbslovens § 17 til vandløbsregulering ved på en delstrækning at åbne et rørlagt forløb for at etablere minivådområde, da klagende nabo ikke havde konkretiseret, hvilke restriktioner projektet skulle medføre for landbrugsdrift på naboejendommen, og der derfor alene forelå mere indirekte og afledte virkninger for klageren.
Holstebro Kommune meddelte i juni 2022 tilladelse til vandløbsregulering efter vandløbslovens § 17 til etablering af et minivådområde på landmanden L’s naboejendom, hvilket bl.a. betød, at et rørlagt forløb på den delstrækning, hvor minivådområdet skulle placeres, ville blive åbnet. Tilladelsen blev påklaget af L, der gjorde gældende, at etableringen af minivådområdet ville medføre restriktioner for landbrugsdriften i en zone på 100 meter omkring projektområdet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at efter vandløbslovens § 84 er betingelsen for at være klageberettiget, at man bliver berørt af afgørelsen i en vis kvalificeret grad, og at påvirkningen skal ligge ud over den, som afgørelsen vil have for alle og enhver inden for en større personkreds. Nævnet konstaterede, at der med klagen ikke var foretaget en konkretisering af, hvilke restriktioner projektet skulle medføre for landbrugsdriften. På den baggrund fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der forelå mere indirekte og afledte virkninger, og at klagen derfor ikke var fremsat af en klageberettiget, hvorfor sagen blev afvist fra realitetsbehandling.
Kommentar: Kommunens tilladelse til vandløbsregulering for at etablere minivådområder er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10f, hvorfor tilladelsen vil kræve en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, hvor det er den berørte offentlighed, der har klageret i overensstemmelse med VVM-direktivets art. 11 og Århus-konventionens art. 9(2). Det fremgår ikke af nævnets afgørelse, om der er truffet en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, og det kan konstateres, at mens bl.a. miljøgodkendelser erstatter VVM-tilladelser, jf. bekendtgørelse 2021/1376 § 10, gælder dette ikke tilladelse efter vandløbslovens § 17. I den foreliggende sag betød projektet, at der var dyrkningsrestriktioner i en afstand på 100 meter fra projektområdet, og hvis L’s landbrugsejendom var beliggende inden for denne afstand, ses der ikke i vandløbslovens § 84 grundlag for at kræve, at landmanden skal redegøre for de nærmere konsekvenser af afgørelsen for at opnå klageret.