MRF 2022.200
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. juli 2022, j.nr. 22/00314
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelse til opstilling af 11 vindmøller ved Ulkær Mose, da der ikke længere forelå det nødvendige plangrundlag som følge af Planklagenævnets ophævelse af Ikast-Brande Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport.
Efter vedtagelse af plangrundlag i september 2021 meddelte Ikast-Brande Kommune i januar 2022 VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til opstilling af 11 vindmøller ved Ulkær Mose. Afgørelsen blev påklaget af en gruppe omboende, som gjorde gældende, at der ikke var gennemført tilstrækkelige undersøgelser af bilag IV-arter og fugle i området, at en midlertidig grundvandssænkning ville påvirke beskyttede § 3-områder og vandløb ved udvaskningen af okker og udtørring, og at beregninger om støj og skyggekast fra vindmøllerne ikke var tydeligt fremlagt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet begrænsede sin prøvelse til, om det nødvendige plangrundlag for projektet var til stede. Da Planklagenævnet i maj 2022 (MRF 2022.134 Pkn) havde ophævet kommuneplantillæg og lokalplan, forelå der ikke længere det fornødne plangrundlag for projektet, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 11, hvorfor VVM-tilladelsen blev ophævet. Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter, men fandt anledning til at anføre en række forhold, som kommunen skulle tage i betragtning ved en fornyet behandling af sagen. Nævnet fremhævede, at kommunen ved en fornyet behandling skulle inddrage risikoen for iltning af pyritholdige jordlag som følge af den midlertidige grundsænkning og udvaskning af okker til de strækninger i projektområdet, som var beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Modsat kommunen anførte nævnet, at en ny miljøkonsekvensrapport måtte forventes at forholde sig til risikoen for langsigtet okkeforurening, der allerede kunne identificeres af den eksisterende kortlægning. Med henvisning til indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, bemærkede nævnet, at kommunen ved en ny fornyet behandling skulle inddrage risikoen for, at der ved udvaskning af okker ville ske en indirekte påvirkning af de målsatte strækninger, som kunne medføre forringelse af vandløbenes økologiske tilstand eller hindre opfyldelsen af de fastlagte miljømål. Dette gjaldt, uanset at vandløbene allerede var kraftig okkerbelastet. I relation til fuglebeskyttelsesområdet bemærkede nævnet, at inddragelse fra DOF-basen om fuglebestanden kunne være tilstrækkelig til at belyse forekomsten af fugle inden for et nærmere angivet område, men at der i så fald måtte redegøres for, hvorfor observationer fra DOF-basen i den konkrete sag var tilstrækkelige. I forhold til bilag IV-arterne anførte nævnet, at en væsentlig påvirkning af habitatområdet ikke kunne udelukkes set i lyset af den midlertidige grundsænkning og betydningen heraf i forhold til odder, stor vandsalamander, bæklampret og vandløb. Ved en fornyet behandling burde kommunen derfor uddybe begrundelsen for vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arterne og naturtyperne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Afslutningsvis bemærkede nævnet i relation til flagermus, at kommunen ved en fornyet behandling af sagen burde overveje, i hvilket omfang den store bestand af flagermus var den samme ved andre vindmøller end de nordøstlige, og om der i så fald burde vedtages samme foranstaltninger i form af driftstop i perioden 15. juli til 15. oktober fra solnedgang til solopgang ved vindhastiger under 6 m/s i rotorhøjde for disse vindmøller.
Kommentar: Da der først kan meddeles VVM-tilladelse til et projekt, når det nødvendige plangrundlag efter planloven er tilvejebragt, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 11, måtte VVM-tilladelsen allerede af denne grund ophæves. Se også Pagh og Haugsted: Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 411. Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger til brug for kommunens fornyede behandling af sagen er på linje med Planklagenævnets afgørelse i MRF 2022.134 Pkn i samme sag, hvor ligeledes er omtalt muligheden for vilkår om driftsstop. Hertil må dog anføres, at mens det må tiltrædes, at driftsstop er en relevant betingelse i en VVM-tilladelse, er dette ikke et forhold, som kan reguleres under plangrundlaget efter planloven.