MRF 2022.15

EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, 10. afd., sag C-189/21, R. en R. (Utilisation agricole d’un produit non autorisé)

Kravet om korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i krydsoverensstemmelsesforordningen (1306/2013) medfører også krydsoverensstemmelsessanktioner, hvis en landmand anvender et plantebeskyttelsesmiddel, hvor godkendelsen af midlets anvendelse efter forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er udløbet.

Sagen drejede sig om, hvorvidt de hollandske myndigheder havde grundlag for at iværksætte krydsoverensstemmelsessanktioner i form af tilbagebetalingskrav af landbrugsstøtte, fordi en hollandsk landmand i 2018 havde anvendt plantebeskyttelsesmidlet MECOP PP-2, hvor godkendelsen for anvendelse af midlet udløb i januar 2017. Landmanden bestred ved de hollandske domstole, at forholdet var omfattet af krydsoverensstemmelsesforordningen (1306/2013), der i relation til brug af plantebeskyttelsesmidler alene giver hjemmel til krydsoverensstemmelsessanktioner ved overtrædelse af art. 55, stk. 1 og 2, i forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Dette førte til en præjudiciel sag ved EU-Domstolen, der bl.a. tog udgangspunkt i, ordlyden af art. 55 i forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, hvor det anføres: ”Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes korrekt. Korrekt anvendelse indebærer, at principperne for god plantebeskyttelsespraksis efterleves, og at de i i overensstemmelse med art. 31 fastsatte og på etiketten angivne betingelser opfyldes”. Herefter lagde EU-Domstolen til grund, at korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal forstås på den måde, at anvendelsen af det pågældende middel er godkendt på det tidspunkt, hvor midlet anvendes. Såfremt en landmand anvender plantebeskyttelsesmidler, hvis anvendelse ikke længere er godkendt efter reglerne i forordning 1107/2009, er forholdet derfor omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelsessanktioner.

Kommentar: Dommen kan næppe anses for overraskende, da det forekommer oplagt, at hvis en landmand anvender et plantebeskyttelsesmiddel på et tidspunkt, hvor godkendelsen til anvendelse af det pågældende middel er udløbet, er dette ikke en korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dermed i modstrid med den regel, som der refereres til i krydsoverensstemmelsesforordningen. Dommen må dog samtidig anses for en understregning af, at det alene er overtrædelse af de bestemte EU-bestemmelser, som er anført i krydsoverensstemmelsesforordningen bilag II, der kan danne grundlag for krydsoverensstemmelsessanktioner, jf. ligeledes dommen i sag C-373/20 (MRF 2021.265 EUD). Se tillige uddybende: Pagh: TfM 2021, s. 181.

Link til afgørelsen.