MRF 2022.80
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. januar 2022, j.nr. 20/09901
Ophævet screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om ikke-miljøvurderingspligt for etablering af 5 ha skov, da screeningafgørelsen ikke fandtes aktuel, fordi bygherren ikke længere ønskede at udnytte screeningafgørelse, men i stedet ville udnytte en af Kystdirektoratet meddelt dispensation til etablering af en nøddeplantage på arealet inden for strandbeskyttelseslinjen.
Guldborgsund Kommune traf den 14. juni 2020 i medfør af miljøvurderingslovens § 21 screeningafgørelse om, at etablering af 5 ha skov i Stubbekøbing ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og VVM-tilladelse. Projektet omfattede etablering af løvskov på et ca. 5 ha stort areal, hvilket siden 1940’erne havde været opdyrket. Området var beliggende inden for kystnærhedszonen og var i kommuneplanen udpeget som neutralt skovrejsningsområde og bevaringsværdigt landskab. Kommunen havde lagt til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 1.d, om nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse, og havde på baggrund af screeningen vurderet, at projektet ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der bl.a. anførte, at projektet ville ændre de landskabelige forhold væsentligt, at skovrejsning ikke kunne ske, idet området var udpeget som bevaringsværdigt landskab, og at projektområdet var forurenet. Det blev under klagesagen oplyst, at Kystdirektoratet i juli 2020 havde meddelt bygherre dispensation til plantning af en nøddeplantage på arealet, der lå inden for den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen, og at bygherren i løbet af et par måneder ville beslutte sig for, om der skulle iværksættes skovrejsningsprojekt eller nøddeplantage. Bygherren meddelte herefter i januar 2022 kommunen, at bygherren ikke ønskede at udnytte tilladelsen til etablering af fredskov, men i stedet ville etablere nøddeplantagen, ligesom bygherren over for Miljø- og Fødevareklagenævnet bekræftede, at han ikke ønskede at udnytte screeningsafgørelsen. Naboen ønskede dog klagen opretholdt, da nøddeplantagen efter naboens opfattelse også var skov, og da Kystdirektoratets dispensation i øvrigt ikke omfattede hele det areal, som bygherren ønskede at tilplante. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at screeningafgørelsen ikke længere var aktuel, da bygherren over for kommunen havde oplyst, at bygherren ikke ville udnytte tilladelsen til skovrejsning, men i stedet etablere en nøddeplantage, jf. dispensationen fra Kystdirektoratet, som i øvrigt allerede var meddelt på tidspunktet for kommunens screeningsafgørelse. Nævnet fremhævede, at bygherren over for nævnet ligeledes havde bekræftet, at bygherren ikke ville udnytte screeningsafgørelsen. I forhold til naboens indsigelse om, at nøddeplantagen også måtte anses for skov, der skulle anmeldes, bemærkede nævnet, at dette var et tilsynsspørgsmål, som nævnet ikke kunne tage stilling til i den foreliggende sag. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter screeningafgørelsen.
Kommentar: Sagen illustrerer en selvstændig problemstilling mht. miljøvurderingslovens anvendelsesområde, som myndighederne ikke altid er opmærksom på. Når Kystdirektoratet meddeler dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, skal Kystdirektoratet foretage en screening efter miljøvurderingsloven. Finder direktoratet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, vil direktoratets afgørelse af dette spørgsmål kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, når dispensationen meddeles, og i denne sag må naboers klageret i forhold til miljøvurderingsloven bedømmes efter miljøvurderingsloven og ikke efter naturbeskyttelsesloven, hvor naboer som udgangspunkt ikke har klageret.