MRF 2022.113

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. maj 2022, j.nr. 20/08016

Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, til udvidelse af svinebrug, da der ikke kunne ses bort fra, at ammoniakdepositionen til nærliggende § 3-beskyttet mose og overdrev væsentligt overskred de generelle tålegrænser, idet kommunens estimat af tilstrømmende kvælstof til naturområderne var overestimeret, hvorfor det ikke kunne konkluderes, den atmosfæriske deposition af ammoniak var uden betydning for naturtilstanden. Dissens.

Skive Kommune meddelte i maj 2020 miljøgodkendelse til udvidelse og ændring af et svinebrug efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. Miljøgodkendelsen betød, at svinebruget overgik til ny regulering efter produktionsareal (stipladsmodellen), og der var meddelt godkendelse til at producere svin inden for flexgruppen ”alle svin” i tre forskellige scenarier. Der var i det elektroniske ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk foretaget en beregning af den maksimale ammoniakemission for husdyrbrugets samlede anlæg og af den faktiske ammoniakemission fra husdyrbruget med det ansøgte projekt. På baggrund af den faktiske ammoniakemission var der herefter foretaget beregninger af ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til den omkringliggende kategori 3-natur i form af et overdrev beliggende ca. 200 meter nordøst for husdyrbruget samt et overdrev/mose beliggende ca. 55 meter øst for husdyrbruget. Beregningerne viste, at overdrevet nordøst for anlægget vil modtage en merdeposition på 3,8 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på 5,7 kg N pr. ha pr. år i scenarie 1, en merdeposition på 5,1 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på 7,3 kg N pr. ha pr. år i scenarie 2a samt en merdeposition 5,0 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på 7,2 kg N pr. ha pr. år i scenarie 2b. Beregningerne viste endvidere, at overdrevet/mosen øst for anlægget ville modtage en merdeposition på 10,2 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på 19,1 kg N pr. ha pr. år i scenarie 1, en merdeposition på 13,9 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på 22,3 kg N pr. ha pr. år i scenarie 2a, samt en merdeposition på 13,5 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på 21,9 kg N pr. ha pr. år i scenarie 2b. Det fremgik af godkendelsen, at overdrevet var beliggende op til opdyrkede arealer, der skrånede ned mod overdrevet, og at mosen/overdrevet var omgivet af opdyrkede arealer. Kommunen havde derfor vurderet, at der var et betydeligt kvælstofbidrag til naturområder fra andre kilder, og at merdeposition fra svinebruget ikke ville medføre tilstandsændringer. Godkendelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, udvidelsen af husdyrbruget ville medføre en væsentlig påvirkning af to naturområder, da den samlede ammoniakbelastning ville overstige den øvre tålegrænse for naturtyperne, og at udvidelsen ville medføre en tilstandsændring i strid med i naturbeskyttelseslovens § 3, da naturområderne ville vokse ud af deres beskyttelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede indledningsvis, at kommunen i beregningerne havde fastsat ruheden for oplandet til skov i scenarie 1, mens ruheden for oplandet var fastsat til landbrug i scenarie 2a og 2b. Nævnet fandt, på baggrund af en gennemgang af luftfotos, at ruheden for oplandet burde fastsættes til ringe vegetation i alle tre scenarier, da oplandet hovedsageligt var uden læhegn, buske og bygninger, og foretog på den baggrund en fornyet beregning af ammoniakdepositionen til de to naturområder. Beregninger viste, at overdrevet/mosen øst for anlægget ville modtage en merdeposition på op til 13,4 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på op til 21,6 kg N pr. ha pr år (scenarie 2a), mens overdrevet nordøst for anlægget ville modtage en merdeposition på op til 5,2 kg N pr. ha pr. år og en totaldeposition på op til 7,6 kg N pr. ha pr år (scenarie 2a). Ved baggrundsbelastningen i området på 13,0 kg N pr. ha pr. år blev den samlede ammoniakpåvirkning af overdrevet/mosen bliver herefter op til 34,6 kg N pr. ha pr. år, mens den for overdrevet blev op til 20,6 kg N pr. ha pr. år. Nævnet bemærkede, at de i notatet om empirisk baserede tålegrænser anførte begrænsninger i de generelle tålegrænsernes anvendelighed ikke var anført ved visse naturtyper, herunder mose. Det kunne efter nævnets opfattelse ikke udelukkes, at der i særlige tilfælde også for enkelte andre naturtyper kunne gælde samme begrænsning i anvendeligheden af tålegrænserne, hvorfor der også for mose ville kunne foretages en konkret vurdering af, om den atmosfæriske afsætning måtte anses for at være konkret uvæsentlig sammenholdt med andre tilførsler, herunder særligt overfladenær afstrømning. Et flertal (4 mod 1) konstaterede, at kun en del af oplandet til naturarealerne havde en markant, entydig og stejl hældning mod naturarealerne, og vurderede på denne baggrund, at markbidraget fra en betydelig del af markerne måtte være begrænset, hvorfor kommunens estimat af tilstrømmende kvælstof til naturarealerne var overestimeret. Flertallet fandt det modsat kommunen ikke sandsynligt, at kvælstoffet fra de omkringliggende marker ville fordeles jævnt på naturarealerne, henset til markante terrænlavninger og strømningsveje hvor en betydelig del af markvandet mv. med kvælstof kunne strømme relativt hurtigt. Flertallet fandt herefter, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne konkluderes, at det tilførte kvælstof medførte, at den atmosfæriske deposition fra husdyrbruget var uden betydning for naturtilstanden, og at der således for naturområderne i deres helhed kunne ses bort fra de generelle tålegrænser. På denne baggrund, og da der var tale om betydelige merdepositioner og væsentlige overskridelser af naturtypernes tålegrænser, lagde flertallet til grund, at projektet kunne indebære væsentlig virkning på miljøet, hvorfor der ikke var hjemmel til at meddele miljøgodkendelse, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, jf. stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Link til afgørelsen.