MRF 2022.190
Retten i Holstebros dom af 24. juni 2022, sag 6-3225/2021
Anklagemyndigheden mod T1 og T2
Landmand frifundet for overproduktion af slagtesvin, da det ikke med tilstrækkelig sikkerhed var bevist, at landmanden havde handlet forsætligt eller udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han var skyldig i den rejste tiltale, bl.a. fordi den tilsynsførende myndighed over en lang periode undlod at følge op på foretagne tilsyn, selvom overproduktionen var konstateret ved tilsynene.
T1 og T2 var tiltalt for overtrædelse af den dagældende husdyrbrugslovs § 91, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. § 11, ved i perioden fra den 1. august 2012 til den 31. juli 2018 at have udvidet og ændret dyreholdet på ejendommen uden forudgående godkendelse, idet der dels var produceret flere slagtesvin end godkendt, dels var sket overskridelse af det godkendte vægtinterval (afgangsvægt) for de producerede slagtesvin. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf over for T1 og påstande om konfiskation af den opnåede fortjeneste hos T1 og T2. I retten forklarede T1 bl.a., at der i 2006 var meddelt miljøgodkendelse til at drive virksomhed med slagtesvin pr. år svarende til i alt 249 DE og tilladelse til udvidelse af dyreholdet i 2012, jf. dagædende husdyrsbrugslovs § 19 f, at der i perioden havde været gennemført fire tilsyn af Thisted Kommune, at han ikke på noget tidspunkt havde fået at vide, at det ikke var muligt at udligne produktionen over nogle år, og at han først i 2018 blev gjort opmærksom på, at også vægt spillede ind, således at det ikke kun var antal grise i besætningen, der var det afgørende. T1 forklarede endvidere, at han den 11. januar 2017 – efter et miljøtilsyn gennemført den 1. november 2016 – havde sendt en e-mail til Thisted Kommune indeholdende indvendinger mod kommunens beregninger vedr. overproduktion, som imidlertid ikke blev besvaret af kommunen, før der blev gennemført et nyt miljøtilsyn i 2019. Byretten lagde til grund, at der i hele perioden var sket en overproduktion af slagtesvin både for så vidt angik antal dyr og afgangsvægt set i forhold til virksomhedens godkendelsesgrundlag. Byretten lagde endvidere til grund, at der fra november 2010 blev foretaget flere miljøtilsyn, hvor det af Thisted Kommune blev nævnt, at der skete overproduktion i relation til antal dyr, uden at der blev nævnt noget om afgangsvægt, og uden at der fra kommunens side i øvrigt skete yderligere. Byretten fremhævede herefter, at T1 i sin e-mail af 11. januar 2017 redegjorde for sine indvendinger i relation til kommunens beregninger vedr. overproduktion, men at han ikke modtog noget svar fra kommunen. Byretten lagde endvidere vægt på T1’s forklaring om, at det i miljøgodkendelsen fra 2006 var anført, at godkendelsen vedrørte 249 DE, hvilket var gentaget i anmeldelsen fra 2012 vedrørende udvidelse af dyreholdet, og at der skulle ske et fradrag for de planperioder, hvor der ikke var produceret for mange slagtesvin. Byretten fandt det herefter ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at T1 havde handlet forsætligt eller udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han var skyldig i den rejste tiltale. Ved denne vurdering lagde byretten tillige til grund, at den tilsynsførende myndighed over en lang periode undlod at følge op på de foretagne tilsyn, hvor kommunen bl.a. i næsten 3 år ikke vendte tilbage med et svar på T1’s e-mail fra januar 2017. På denne baggrund blev T1 frifundet for den rejste tiltale, og de rejste konfiskationskrav mod T1 og T2 blev ikke taget til følge.
Kommentar: Byrettens frifindelse illustrerer den prøvelse, som domstolene skal foretage i straffesager, og viser samtidig, hvordan det forvaltningsretlige princip om berettigede forventninger også har betydning i straffesager. Til sammenligning kan nævnes en del tidligere landsretsdomme, hvor landmænd er fundet skyldige i overproduktion, når landmænd ikke afventede de mange års sagsbehandling i de første år efter husdyrbrugloven, selv om overproduktionen efterfølgende blev miljøgodkendt. Som en af de mere specielle kan nævnes MAD 2016.151 V, hvor en landmand blev dømt, men landsretten nedsatte bøden og afviste anklagemyndighedens konfiskationspåstand, bl.a. fordi fejl i det obligatoriske, elektroniske sagsbehandlingssystem hindrede tiltalte i at indgive en ansøgning om udvidelse af sit dyrehold. Fra praksis kan endvidere nævnes MAD 2016.266 V, MAD 2016.471 V, MAD 2017.92 V og MAD 2018.348 V.