MRF 2022.34
Østre Landsrets dom af 21. april 2022, 3. afd., sag BS-47106/2020-OLR
(Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Lene Christina Conrad (kst.))
F, A A/S og B A/S (adv. Jacob Caroc Claus Schall Holberg for alle) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (adv. Louise Solvang Rasmussen)
Afslag på lovliggørende dispensation fra fredningskendelse til 165 m2 telttilbygning i direkte tilknytning til Kokkedal Slot, da afslaget ikke led af retlige mangler, og da der ikke var anført omstændigheder, som kunne medføre tilsidesættelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige afgørelse.
Efter forslag fra Hørsholm Kommune blev Kokkedal Slot og et 148 hektar areal i 1977 omfattet af fredningskendelse efter den dagældende naturfredningslov. Ifølge fredningskendelsens formålsbestemmelse må bygninger inden for fredningsområdet anvendes til landbrugsmæssige formål, kulturelle formål, klub- og mødevirksomhed og med tilknytning hertil mindre restaurations- og hotelvirksomhed. Af fredningskendelsen fremgår videre, at de fredede arealer ikke må bebygges yderligere uden fredningsnævnets godkendelse, og at eksisterende bygninger i det omhandlede område i videst muligt omfang skal bevares i deres ydre. Efter mange års forfald af Kokkedal Slot meddelte fredningsnævnet i 2006 dispensation til en omfattende ombygning og renovering af Kokkedal Slot til brug for hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed. I 2017 meddelte fredningsnævnet endvidere lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en telttilbygning på 165 m2, der var opført på terrassen foran Kokkedal Slot i direkte tilknytning til slottet. Telttilbygningen tjente som overdækning for en hævet terrasse og blev anvendt i forbindelse med slottets hotel- og konferencevirksomhed. Den lovliggørende dispensation blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at telttilbygningen var i modstrid med formålet og påvirkede slottets udseende negativt. Efter besigtigelse fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelse af 10. juli 2018, at telttilbygningen ikke i sig selv var i strid med fredningens formål, da formålsbestemmelsen ikke indeholdt et eksplicit forbud mod bebyggelse, og da det af øvrige fredningsbestemmelser fremgik, at der med fredningsnævnets godkendelse kunne foretages bl.a. ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende huse. Flertallet i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt imidlertid ikke, at der var grundlag for at dispensere, da telttilbygningen fremstod som et fremmedlegeme, der ændrede slottets udseende på en måde, som var i modstrid med hensigten med fredningen eller med fredningsbestemmelserne samt præcedenshensyn. Slottets ejer anlagde herefter sag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet med påstand om afgørelsens ugyldighed og gjorde gældende, at der var inddraget usaglige hensyn. Til brug for retssagen blev der indhentet en skønserklæring, der bl.a. anførte, at en ”teltbygning er afgjort det rette og naturlige valg til en overdækket terrasse på dette sted. Både konstruktionen og designet virker også enkelt og naturligt, selvom man også kunne have valgt en mere moderne udformning”. Byretten fandt det ikke godtgjort, at nævnets flertal havde inddraget andre end saglige og lovlige hensyn i dets afgørelse, da det fremgik af fredningen, at de eksisterende bygninger beliggende i området i videst muligt omfang skulle bevares i deres ydre, og da skønserklæringen syntes at have forudsat, at der skulle være en overdækket terrasse. Da der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige vurdering af, om der skulle meddeles lovliggørende dispensation til teltbygningen, der var truffet på grundlag af besigtigelse, blev nævnet frifundet. E ankede til landsretten, der ikke fandt grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn og herefter stadfæstede dommen.