MRF 2022.319
Planklagenævnets afgørelse af 29. november 2022, j.nr. 22/09287
Ophævet forbud efter planlovens § 14 mod opførelse af anneks grundet kommunens passivitet, da der gik over 11 måneder fra første byggeansøgning til varsling af forbud.
Sagen vedrørte E’s ansøgning om opførelse af et anneks på sin ejendom, der var omfattet af lokalplan nr. 72.99 for Tisvildeleje. E havde første gang den 4. juli 2021 indsendt en byggeansøgning, hvorefter Gribskov Kommune den 29. juli 2021 sendte en mangelskrivelse til E, hvori kommunen efterspurgte yderligere oplysninger og materiale. Den 10. august 2021 indgav E en revideret byggeansøgning. Den 6. december 2021 efterspurgte kommunen en servitut på sagen. Den 31. marts 2022 indgav E endnu en revideret byggeansøgning. Kommunen sendte herefter den 8. april 2022 ansøgningen i partshøring med frist for bemærkninger den 26. april 2022, som kommunen dog udsatte til den 5. maj 2022. Den 26. april 2022 fremsendte kommunen en orientering til E om, at projektet skulle forelægges politisk behandling den 31. maj 2022. Forvaltningen indstillede, at der skulle nedlægges et forbud efter planlovens § 14 mod opførelse af det ansøgte anneks, og kommunen sendte den 14. juni 2022 varsling om § 14-forbud til E. På den baggrund meddelte kommunen den 4. juli 2022 forbud efter planlovens § 14 mod opførelse af annekset. Det fremgik af forbuddet, at forbuddet var gældende til og med den 1. april 2023, og at kommunen inden denne frist skulle have vedtaget et forslag til lokalplan. Kommunen begrundende forbuddet med, at det ansøgte ikke var i overensstemmelse med hensigten med den eksisterende lokalplan, da placering af et anneks på 50 m2 med den ansøgte volumen på det ansøgte sted ville forringe oplevelsen af, at området oprindeligt var et fiskerleje med umiddelbar tilknytning til havet. Det fremgik endvidere af afgørelsen, at forbuddet skulle sikre den særlige bevaringsværdige, kulturhistoriske og arkitektoniske helhed i området. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at afslaget ikke var tilstrækkeligt begrundet, at forbuddet ikke kunne pålægges den angivne gyldighedsperiode, og at kommunen havde fortabt retten til at nedlægge forbud som følge af passivitet. Planklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen havde hjemmel til at nedlægge § 14-forbud mod det ansøgte anneks, men at sagsbehandlingstiden i den konkrete sag oversteg, hvad der måtte betragtes som en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Nævnet lagde herved vægt på, at der alene fra den første egentlige byggeansøgning af 4. juli 2021 om tilladelse til opførelse af anneks, og til kommunen første gang forelagde spørgsmålet om et § 14-forbud for et politisk udvalg den 31. maj 2022, gik næsten 11 måneder, og at der fra byggeansøgningen til varsling om § 14-forbuddet den 14. juni 2022 gik ca. 11,5 måneder. Det forhold, at der var indsendt yderligere og revideret materiale efter den første byggeansøgning, kunne ikke føre til en anden vurdering, da kommunen havde været bekendt med placeringen og volumen af det ansøgte projekt siden den 4. juli 2021, og de efterfølgende tilretninger som følge af dialog mellem E og kommunen ikke havde vedrørt selve placeringen eller volumen på det ansøgte. Nævnet fandt på denne baggrund, at kommunen havde udvist passivitet ved ikke på et tidligere tidspunkt at orientere E om muligheden for at nedlægge § 14-forbud. Dette gjaldt uanset, at kommunen havde forkortet gyldighedsperioden med ca. 3 måneder. Planklagenævnet ophævede herefter forbuddet.
Kommentar: Afgørelsen er på linje med nævnets afgørelser i MAD 2020.156 Pkn, MRF 2021.160 Pkn og MRF 2021.263 Pkn, hvor § 14-forbud ligeledes blev ophævet grundet passivitet fra kommunen, og må tillige anses i overensstemmelse med MRF 2022.52 Pkn, hvor et forbud blev accepteret, fordi kommunen forudgående havde orienteret ansøger af byggetilladelse om muligheden for forbud.