MRF 2022.94
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. april 2022, j.nr. 21/11691
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelseslovens § 3, da påvirkning af bilag IV-arter ikke udgjorde et sagligt hensyn, der kunne inddrages ved afvejningen af hensynene i kystbeskyttelseslovens § 1, men i stedet skulle ske efter de specielle regler i habitatbekendtgørelsen for søterritoriet.
E ansøgte i juni 2020 om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse i form af en stenkastning på kyststrækningen ved sin ejendom. Ejendommen lå helt ned til kysten og var bebygget med et sommerhus beliggende ca. 20 meter fra kysten. Området var omfattet af fredningen af skræntarealer m.m. ved Lynæs Havn. Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig) lå mere end 1.100 meter fra kyststrækningen. Halsnæs Kommune meddelte i juli 2021 i medfør af kystbeskyttelseslovens § 3 afslag på det ansøgte med den begrundelse, at behovet for beskyttelse af ejendommen ikke var tilstrækkeligt i forhold til de modstående hensyn om bevarelse af områdets betydelige landskabs- og biologiske værdier. Kommunen havde vurderet, at det ansøgte ville medføre en markant og blivende forstyrrelse af de landskabsoplevelser, som fredningen skulle sikre, ligesom anlægget ville medføre en ikke uvæsentlig negativ påvirkning af områdets værdi som leve- og ynglested for bilag IV-arten markfirben. Afslaget blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da der på to nærliggende ejendomme var meddelt dispensation til kystbeskyttelses inden for samme fredning, at der allerede med en eksisterende stenrække var et lovligt kystbeskyttelsesanlæg på ejendommen, og at påvirkningen af markfirben ikke adskilte sig fra projekterne på de nærliggende ejendomme. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede indledningsvis, at kommunen havde oplyst, at vurderingen af det ansøgte kystbeskyttelsesanlægs påvirkning af bilag IV-arten markfirben var indgået i kommunens samlede vurdering efter kystbeskyttelsesloven. Nævnet fandt, at kommunen derved havde inddraget et usagligt hensyn ved afvejningen af hensynene i kystbeskyttelseslovens § 1. Nævnet henviste til, at påvirkning af bilag IV-arter ikke er et af de hensyn, som skal indgå i afvejningen efter kystbeskyttelseslovens § 1, men at hensyn til bilag IV-arter i stedet varetages ved habitatbekendtgørelsen for søterritoriet (2020/654) § 7, stk. 1, nr. 1. Da kommunen ikke havde foretaget en saglig afvejning af de hensyn, der skal varetages efter kystbeskyttelsesloven, havde kommunen tilsidesat grundsætningen om saglig forvaltning, hvorfor afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel. Afgørelsen blev derfor ophævet og hjemvist til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer samspillet mellem de generelle forvaltningsretlige regler og de specielle forvaltningsretlige regler fastsat på baggrund af EU-regler – i dette tilfælde habitatdirektivets regler om beskyttelse af bilag IV-arter, og at dette tillige har betydning for klagenævnets prøvelse af det forvaltningsretlige skøn. Selv om hensyn til natur indgår i afvejningen af lovlige hensyn efter kystbeskyttelseslovens § 1, skal kommunen således i relation til kystbeskyttelsesprojekters påvirkning af bilag IV-arter anvende den særlige fremgangsmåde og oplysningspligt, der følger af habitatbekendtgørelsen for søterritoriet (2020/654). Dette betyder, at kommunen skal foretage en undersøgelse af, om og i givet fald hvordan det ansøgte kystbeskyttelsesprojekt kan påvirke bilag IV-arter, så kommunen kan foretage den vurdering, der kræves efter § 7 i habitatbekendtgørelsen for søterritoriet. Det er efter klagenævnets afgørelse ikke tilstrækkeligt, at kommunen afviser at give tilladelse ved en bredere henvisning til, at projektet kan skade områdets værdi for bilag IV-arter, hvilket må anses for en korrekt forståelse af samspillet mellem almindelige og specielle regler om sagens oplysning. Se også MRF 2022.99 Mfk om ophævet afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.