MRF 2022.66
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. januar 2022, j.nr. 19/09425
Ophævet og hjemvist påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om olieudskiller i forbindelse medudledning i Natura 2000-vandløbet Suså fra en i 1986 etableret vaskeplads for landbrug, da afgørelsen ikke at indeholdt oplysning om relevante forurenende stoffer eller vilkår om maksimale og gennemsnitlige koncentrationer herfor. Fornyet behandling skulle i fravær af retvisende sammenligningsgrundlag baseres på målinger af spildevand fra den konkrete vaskeplads og de i Røranvisning 006 fastsætte vilkår om spaltningstiden for vaskemidler.
Sagen omhandlede afledning fra landmanden L’s vaskeplads etableret i 1986, og hvorfra vand blev udledt til Suså, der er et Natura 2000-vandløb, og som efter bekendtgørelse om miljømål ved udgangen af 2021 skal opfylde kravene til god økologisk tilstand. Vaskepladsen blev anvendt til vask af traktorer med anvendelse af sæbe samt hedvandsrenser til rengøring af landbrugsredskaber, herunder rendegraver, mejetærsker, plove mv. Efter tilsyn i 1998 blev sagen henlagt, hvorefter Næstved Kommune i juli 2019 gennemførte nyt tilsyn. Det blev her konstateret, at afløbet fra vaskepladsen skete til en mere end 30 år gammel simpel konstruktion i form af sammenbygget sandfang og olieudskiller forud for udledning til åben dam med videre udløb i Suså. Kommunen vurderede, at afledningen burde ændres til af opfylde nuværende standarder. Næstved Kommune lagde til grund, at udledningen af forurenende stoffer var begrænset, da der ikke blev vasket sprøjter og gødningsspredere. I november 2019 meddelte kommunen påbud til L efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om etablering af olieudskiller med koalescensfilter og flydelukke samt med vilkår om, at vaskepladsen ikke måtte anvendes til sprøjte- og gødningsudstyr. Endvidere var der fastsat vilkår om, at der ikke måtte foretages motorvask eller anvendes affedtningsmidler på vaskepladsen, og at der alene måtte anvendes vaskemidler, der dokumenteret ikke kunne påvirke olieudskillerens funktion. Påbuddet blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der fandt vilkårene utilstrækkelige og bl.a. henviste til, at Suså er udlagt som Natura 2000-vandløb, og at udledningen med de anførte vilkår vil være skadelig for flere af arterne på udpegningsgrundlaget. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb mv. finder anvendelse ved meddelelse af afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 30. Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at en afgørelse om udledning af spildevand skal fastsætte vilkår for største koncentration og den gennemsnitlige koncentration af ethvert forurenende stof samt for den største tilladte mængde af stoffet i udledningen eller alternativt for en tilladt udledt mængde. Nævnet konstaterede, at det ikke fremgik af afgørelsen, hvilke stoffer der kunne forventes udledt fra vaskepladsen, hvorfor afgørelsen heller ikke anførte forventede koncentrationer herfor eller mængden af vaskevand til bestemmelse af stofmængder. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der på denne baggrund forelå en væsentlig retlig mangel, og afgørelsen blev derfor ophævet og hjemvist til fornyet behandling. For så vidt angik den fornyede behandling bemærkede nævnet, at såfremt der ikke forelå retvisende sammenligningsgrundlag baseret på udledning fra andre vaskepladser til landbrugsmaskiner, skulle afgørelsen basere sig på målinger i afløbet fra den omhandlede vaskeplads. Endvidere bemærkede nævnet, at det i Røranvisning 006 fra Teknologisk Institut er anført, at det for funktionen af olieudskiller er afgørende at anvende vaske- og rensemidler, der separerer hurtigt, og at der derfor kun bør bruges midler, hvor det af fabrikantens deklaration er muligt at få oplyst spaltningstiden. I en ny afgørelse burde der på denne baggrund fastsættes vilkår om spaltningstiden for vaske- og rensemidler set i forholdet til vaskevandets opholdstid i olieudskilleren.
Kommentar: Sagen vedrører udledning af spildevand til Suså, der er et Natura 2000-vandløb og omfattet af miljømål fastsat i medfør af vandplanlægningsloven, hvilket ikke afspejles i klagenævnets afgørelse, der i stedet læner sig op af nogle tekniske anvisninger for udledning fra vaskepladser. Såfremt kommunens påbud er begrundet med, at den nuværende udledning vil havde skadelig virkning på flere af arter på udpegningsgrundlaget, var kommunen efter EU-Domstolens dom i sag C-399/14, Grüne Liga Sachsen, forpligtet til at udarbejde en konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3, forud for meddelelse af påbuddet, uanset at der ikke er henvist til miljøbeskyttelseslovens § 30 i habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6. Det kan endvidere noteres, at der forud for afgørelsen skulle være taget stilling til, om de i påbuddet fastsatte vilkår vil være tilstrækkelige til at undgå forringelse af den økologiske vandkvalitet i Suså, jf. sag C-525/20 (MRF 2022.14).