MRF 2022.75

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. marts 2022, j.nr. 21/01550

Ophævet Aalborg Kommunes afgørelse om, at bredejer efter vandløbslovens § 28 var forpligtet til at modtage kommunens oprensede materiale fra det offentlige vandløb Guldbækken, da en betydelig del af det oprensede materiale var sand fra en byggeplads opstrøms, hvorfor det oprensede materiale ikke kunne anses at være sket i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet.

Efter vandløbslovens § 28 skal bredejere og brugere af ejendomme tilstødende vandløb uden erstatning modtage og bortskaffe fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved vedligeholdelse af vandløb, hvilket også gælder for offentlige vandløb, hvor det er kommunen, der har vedligeholdelsespligten, jf. vandløbslovens § 31. Det offentlige vandløb Guldbækken er beliggende i Aalborg Kommune, hvor kommunen efter vandløbsregulativet bl.a. skal gennemføre vandløbsvedligeholdelse ved aflejringer på 10 cm eller mere. Bredejerne er derudover forpligtet til at fjerne fyld mv. fremkommet ved vedligeholdelse til mindst fem meter fra vandkanten eller at sprede det i et ikke over 10 cm tykt lag. I september 2019 blev der i Døsebæk, som er et sideløb til Guldbækken, konstateret en punktudledning af sand ved en ejendom, hvor der pågik byggearbejder. Året efter konstaterede Aalborg Kommune på en strækning på 500 meter af Guldbækken nedstrøms Døsebæk lokale banker af sand, der var på mere end 10 cm og blev vurderet at kunne henføres til byggearbejderne. De lokale sandaflejringer blev efterfølgende fjernet af Aalborg Kommune, hvor sandet blev placeret i et lag på 10 cm på en af de tilstødende ejendomme. Efter henvendelse fra E, der er bredejer til den ejendom, hvor sandet var placeret, traf Aalborg Kommune i januar 2021 afgørelse om, at Guldbækken var vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbslovens § 27 og § 28 og vandløbsregulativet. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig gjorde gældende, at der ikke var tale om almindelig oprensning, men derimod om at oprense affald fra byggearbejder, og at der derfor ikke var en forpligtelse til at skulle tåle placering af oprenset sand. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) henviste til, at bredejere og brugeres forpligtelse efter vandløbslovens § 28 til at modtage og bortskaffe fyld, afskåret grøde og andet, som fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er gældende for materiale, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet. Nævnet konstaterede, at en betydelig del af det oprensede sand stammede fra punktudledningen fra byggearbejderne ved Døsebæk, og at oprensningen dermed havde været nødvendig at foretage på grund af punktudledningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde herefter til grund, at placeringen af det oprensede sand var foretaget i strid med vandløbslovens § 28, da der ikke var tale om fyld og oprenset materiale fra sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede herefter Aalborg Kommune afgørelse til, at vedligeholdelsen ikke var foretaget i overensstemmelse med vandløbslovens § 28.

Kommentar: Afgørelsen omhandler bredejers pligter ved vandløbsvedligeholdelse efter vandløbslovens § 28, der viderefører den tidligere vandløbslovs § 35, stk. 2 (se hertil Tolstrup: Vandløbsloven med kommentarer, 1975, s. 155 ff.). Reglen gælder også for offentlige vandløb, hvor kommunen har ansvaret for vandløbsvedligeholdelse. Efter § 28 skal bredejere erstatningsfrit tåle, at kommunen fra ejendommen foretager vandløbsvedligeholdelse, og bredejeren skal ligeledes uden erstatning ”modtage og bortskaffe [det oprensede materiale, som kommunen som almindelige vedligeholdelse oplægger] fra vandløbets bredder”. Skader på bredejers ejendom ved færdsel erstattes ikke, mens andre skader ved vandløbsvedligeholdelsen erstattes. Tvister om erstatning for sådanne skader afgøres efter vandløbslovens § 73 af taksationskommissionen. Set i lyset af forarbejderne til § 28 må klagenævnets retlige vurdering tiltrædes, men afgørelsen giver alligevel anledning til to principielle bemærkninger. For det første regulerer § 28 en umiddelbar forpligtelse for bredejer og indeholder ikke hjemmel til at træffe afgørelse for kommunen, idet § 28 forudsætter, at hvis kommunens oplag af materiale fra vandløbsvedligeholdelse går ud over, hvad § 28 hjemler, kan bredejer kræve erstatning for de tab, som dette medfører, hvilket kan indbringes for taksationskommission, jf. § 73. For det andet kan selve indholdet af bredejers forpligtelser efter § 28 give problemer i forhold til EU’s affaldsregler, da det oprensede materiale fra vandløbet må anses for affald efter affaldsdirektivet (2008/98), og der næppe efter affaldsdirektivet eller miljøbeskyttelsesloven er mulighed for, at myndighederne kan pålægge bredejere at fjerne og bortskaffe affald fra kommunens vandløbsvedligeholdelse. En sådan affaldshåndtering vil kræve miljøgodkendelse efter den danske gennemførelse af direktivet. Afgørelsen illustrerer derfor på sin egen måde, at der er behov for at genoverveje vandløbslovens regler om vandløbsvedligeholdelse, herunder også de særlige regler i § 28, hvorom der foreligger meget få afgørelser fra klagenævnet. Den så vidt ses eneste nyere afgørelse er trykt i MAD 2021.315 Mfk (j.nr. 19/04702), hvor spørgsmålet var, om kommunens beskæring af træer og grene langs et offentligt vandløb og fjernelse af afskåret materiale udgjorde en tilstandsændring i modstrid med naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket klagenævnet afviste.

Link til afgørelsen.