MRF 2022.68
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. februar 2022, j.nr. 19/05840
Ophævet afgørelse om ikke at meddele affaldsbehandlingsanlæg påbud om undersøgelser af jordforurening konstateret 16 år tidligere, da det drejede sig om restforurening på 3.500 kg olie i et område udlagt som OSD, og virksomheden ikke havde en berettiget forventning om, at der ikke ville blive meddelt påbud.
Sagen drejede sig om en olieforurening af en ejendom beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvorfra der siden 1967 havde været drevet vognmandsvirksomhed og fra 1978 virksomhed med håndtering af olie- og malingaffald. Ifølge BBR var der på ejendommen registreret 35 overjordiske og nedgravede tanke med et samlet volumen på 1,5 mio. liter olie. Affaldsbehandlingsvirksomheden V blev i efteråret 2002 opmærksom på forurening ved en olieudskiller på afløbssystemet og kontaktede Vestsjællands Amt. V foretog en indledende oprensning og gennemførte kontrolprøver og etablerede miljøtekniske boringer og fremsendte i november 2002 oplæg til afværgeforanstaltninger til amtet. I 2005 fremsendte V en supplerende miljøteknisk rapport, hvor der blev vurderet at være efterladt en restforurening på 3.100-3.500 kg kulbrinter og risiko for forurening af grundvand. I oktober 2007 henvendte V sig til Holbæk Kommune om mulighed for at retablere området for den indledende oprensning ved at opfylde udgravningen. Herefter pågik der drøftelser mellem virksomheden, Region Sjælland og Holbæk Kommune om aftale om afværgeforanstaltninger, hvorefter Holbæk Kommune varslede påbud om at gennemføre yderligere undersøgelser. I 2008-2009 foretog V en yderligere delvis oprensning. I oktober 2009 meddelte kommunen nyt varsel om påbud, men der blev ikke meddelt påbud. I 2012 gennemførte Holbæk Kommune tilsyn på ejendommen i 2012, og i 2017 havde kommunen kontakt med V vedrørende registreringer i CVR-registret samt BBR. I 2018 gennemførte kommunen tilsyn på ejendommen. Ved tilsynet i 2018 gentog V spørgsmål om, hvorvidt udgravningen etableret ved den indledende oprensning i 2002 kunne opfyldes. I juni 2019 traf Holbæk Kommune afgørelse om, at V ikke ville blive meddelt påbud om at foretage yderligere foranstaltninger i forhold til den konstaterede jordforurening, hvilket blev begrundet med kommunens passivitet. Afgørelsen blev påklaget af Region Sjælland, der ikke mente, at der forelå myndighedspassivitet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der ved retsfortabende myndighedspassivitet skal lægges vægt på, om V havde indrettet sig i tillid til, at der ikke ville blive meddelt påbud, og at der herunder lægges vægt på, om behovet for at foretage afværgeforanstaltninger er klarlagt, og om den forventede adressat for et påbud har været inddraget i sagen. Nævnet henviste til tidligere praksis (NMK-11-00039 – trykt i MAD 2013.3285). Hvilken vægt hensynet til påbudsadressaten skal tillægges, skal efter nævnets praksis dog afvejes over for hensynet til karakteren af forurening samt almene interesser i at gennemføre afværgeforanstaltninger, jf. bl.a. NMK-11-00165 og NMK-11-00145 (trykt i MAD 2017.480). Nævnet konstaterede, at den udgravning, som i forbindelse med den indledende oprensning blev etableret i 2002, fortsat stod åben og løbende havde været drøftet mellem V og kommunen, og at udgravningen således fortsat gav mulighed for yderligere undersøgelse. Endvidere fremhævede nævnet, at kommunen senest orienterede virksomheden om sagens status i 2018. Sammenholdt med, at V var beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og der efter den indledende oprensning var efterladt en forurening med et omfang på op til 3.500 kg olie, afviste nævnet, at V havde en berettiget forventning om, at der ikke ville blive meddelt påbud om forureningsundersøgelser. På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens afgørelse.
Kommentar: Sagen må efter oplysningerne vedrøre en listevirksomhed, og det er overraskende, at dette forhold er forbigået i nævnets afgørelse, da der med den oplyste opbevaringskapacitet for olie- og malingsaffald kan være tale om en I-mærket virksomhed, hvor der gælder særlige regler om basistilstandsrapport, jf. miljøbeskyttelseslovens § 35 c, ligesom der må have været gennemført miljøtilsyn på virksomheden. I relation til sagens juridiske spørgsmål om retsfortabende myndighedspassivitet og den af nævnet refererede praksis er referencen til MAD 2013.3285 Nmk (NMK-11-00039) lidt uforståelig, da denne sag vedrørte en forurening konstateret i 2007, hvor påbud blev meddelt i 2009. Det er derimod korrekt, at der er en række eksempler på, at regioner har fået medhold i klager over kommuners afgørelser om ikke at meddele undersøgelsespåbud, hvilket bl.a. gælder MAD 2018.194 Mfk og MAD 2018.268 Mfk.