MRF 2022.115
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2022, j.nr. 20/08748
Screeningsafgørelse om, at etablering af minivådområde med pumpe ikke var VVM-pligtigt, ophævet og hjemvist, da Landbrugsstyrelsens tilsagn til projektet ikke udgjorde et sagligt screeningskriterium i henhold til miljøvurderingslovens bilag 6, og da det forhold, at projektet ville medføre en reduktion af kvælstof, ikke fritog kommunen fra at vurdere omfanget af frigivelse af drivhusgasser.
Aalborg Kommune traf i juni 2020 i medfør af miljøvurderingslovens § 21 screeningafgørelse om, at etablering af minivådområde med pumpe ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og VVM-tilladelse. Det fremgik af screeningsskemaet, som kommunen havde udarbejdet til brug for afgørelsen, at minivådområder gennemsnitligt kunne reducere kvælstofindholdet i drænvandet med 25 %, at drænvandet kom fra et opland med et samlet areal på 51 ha, som var drænet i forvejen, og at der ikke ville drænes dybere end det eksisterende dræn. Selve minivådområdet ville udgøre 0,55 ha. Kommunen havde vurderet, at projektet ikke ville have en væsentligt negativ påvirkning på miljøet. Kommunen havde tillagt det særlig vægt, at Landbrugsstyrelsen havde givet tilsagn til etableringen af minivådområdet, og på den baggrund vurderet, at projektet var miljømæssigt forsvarligt, og at frigivelsen af drivhusgasser dermed var af underordnet betydning i forhold til minivådområdets kvælstofreducerende effekt. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at kommunen ikke havde fortaget en tilstrækkelig vurdering af projektet, at projektet krævede VVM-procedure, og at klimaudfordringen ikke havde lavere samfundsmæssig prioritet end udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet projektets miljømæssige påvirkning ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen havde tillagt det vægt, at Landbrugsstyrelsen havde givet tilsagn til projektet, hvilket ikke udgjorde et sagligt screeningskriterium i henhold til miljøvurderingslovens bilag 6, jf. § 21. Det bemærkedes i den forbindelse, at det forhold, at et projekt kan eller har opnået eventuelle andre tilladelser, godkendelser eller tilsagn ikke kan erstatte den konkrete vurdering af et projekts miljømæssige påvirkning, som skal foretages ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen i afgørelsen havde beskrevet, at kommunen havde svært ved at vurdere, hvor stor frigivelsen af drivhusgasserne ville være ved projektet, men fandt, at dette var af underordnet betydning i forhold til den reduktion af kvælstof, som projektet ville medføre. Den omstændighed, at der ville være en reduktion af den miljømæssige påvirkning af ét parameter, fritog således ikke kommunen fra at vurdere den miljømæssige påvirkning på et andet parameter. Kommunens afgørelse led derfor af en væsentlig retlig mangel. Nævnet fandt inden for rammerne af en retlig prøvelse ikke at kunne vurdere, om de saglige kriterier, som kommunen også havde anført, kunne begrunde afgørelsen i sig selv. Nævnet fandt derfor, at kommunen som første instans fik mulighed for at træffe en ny afgørelse, hvor Landbrugsstyrelsen tilsagn ikke indgik som et screeningskriterium, og hvor de enkelte relevante parametre var vurderet selvstændigt. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at nævnet ikke havde taget stilling til, om den klimamæssige indvirkning fra projektet i sig selv ville kunne medføre miljøvurderingspligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen indeholder tre mere principielle vurderinger. Det ene er, at en statslig myndigheds tilsagn til et projekt ikke er et lovligt kriterium i relation til VVM-screening af et projekt, hvor det alene er afgørende, om projektet har væsentlige miljømæssige virkninger på grundlag af de i miljøvurderingslovens bilag 6 anførte kriterier. Den anden er, at et projekts positive miljøvirkninger efter ét parameter ikke fritager fra en vurdering af andre parametre, hvilket må tiltrædes, da en screeningsafgørelse netop ikke er en afvejning af et projekts positive miljøvirkninger og for negative miljøvirkninger, men derimod en stillingtagen til, om de forskellige miljøvirkninger fra et projekt er så væsentlige, at de kræver en miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 20. Endelig indebærer afgørelsen, at et projekts udledning af drivhusgasser skal indgå i VVM-screeningen, selv om det er vanskeligt at opgøre projektets udledning af drivhusgasser, uden nævnet dog tog stilling til, om denne påvirkning fra projektet i sig selv kan medføre krav om miljøkonsekvensrapport (VVM).