MRF 2022.85
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. februar 2022, j.nr. 21/13196
Klage over VVM-tilladelse til opstilling af 8 vindmøller nær Natura 2000-område tillagt opsættende virkning, fordi det ikke uden rimelig tvivl kunne fastslås, at projektet ikke havde skadelige virkninger på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten om projektets påvirkning af bramgås, ligesom der manglede en begrundet vurdering af påvirkningen af fugle på udpegningsgrundlaget i forhold til tab af fourageringsområder, barriereeffekt, forstyrrelse og fortrængning.
Lolland Kommune meddelte i juni 2021 VVM-tilladelse til opstilling af otte vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 149,9 meter samt tilhørende tekniske anlæg ved Bogø Inddæmning. Det nærmeste Natura 2000-område nr. 179, Nakskov Fjord og Inderfjord, omfattede et habitatområde beliggende ca. 450 meter nord for vindmøllerne og et fuglebeskyttelsesområde ca. 80 meter nord for vindmøllerne. Inden for området lå desuden trækfuglereservat ”Nakskov Fjord”. Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag omfatter bl.a. sangsvane, grågås og bramgås. VVM-tilladelsen var meddelt på baggrund af en miljøkonsekvensrapport, hvor det af kommunen var vurderet, at projektet ikke ville medføre skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. For så vidt angik bramgås var vurderingen begrundet med, at det årligt antal beregnede kollisioner kunne nedbringes til at udgøre under 2 % af det målsatte antal bramgæs i Natura 2000-området på 5.400 individer ved at reducere antallet af møller fra 10 til 8, ved at vælge mølletypen med den mindste rotor og ved at indføre afværgeforanstaltninger, der tilskyndede bramgæssene til at bruge området på en måde, så de ikke passerede igennem vindmølleområdet. Dette skulle sammenholdes med, at kollisioner i størrelsesordenen 1-2 % i miljøkonsekvensrapporten vurderedes ikke at ville påvirke arterne på bestandsniveau, hvorimod det beregnede antal årlige kollisioner i forhold til det målansatte antal udgjorde op til 3,7 % ved det oprindelige projekt med 10 vindmøller uden afværgeforanstaltninger. Afgørelsen blev påklaget af to lokale foreninger samt Dansk Ornitologisk Forening, der navnlig anførte, at det ikke med sikkerhed var fastslået, at vindmøllerne ikke ville få negative konsekvenser for arterne på udpegningsgrundlaget, og anmodede med henvisning hertil om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at der i sagen var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen i miljøvurderingslovens § 53 om, at klage ikke har opsættende virkning, idet nævnet fandt, at oplysningerne om projektets påvirkning af bramgås indebar en nærliggende risiko for skade på Natura 2000-områdets integritet i sig selv. Nævnet lagde navnlig vægt på oplysningerne om, at den forudsatte påvirkning af den målsatte bestand af bramgås udgjorde 100 % af den i miljøkonsekvensrapporten angivne tålegrænse, som i forvejen forudsattes at ligge øverst i det antagne interval på 1-2 %. Endvidere kunne nævnet konstatere, at kommunen ikke i nærmere omfang havde foretaget en konkret begrundet vurdering af projektets påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget i forhold til tab af fourageringsområder, barriereeffekt, forstyrrelse og fortrængning inden og uden for Natura 2000-området, herunder især i forhold til de fuglearter, der flere gange dagligt færdedes gennem projektområdet. Nævnet kunne således ikke på det foreliggende foreløbige grundlag ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl fastslå, at projektet ikke havde skadelige virkninger for Natura 2000-områdets integritet. På den baggrund og under hensyn til forsigtighedsprincippet tillagde Miljø- og Fødevareklagenævnet klagen opsættende virkning.