MRF 2022.295
Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse af 14. november 2022, j.nr. 22/06672
Afvist klage over Hjørring Kommunes byggetilladelse til opførelse af sommerhus på en ejendom, der i 2012 var registreret som § 3-mose, da der ikke var truffet en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven.
Hjørring Kommune meddelte i juni 2022 byggetilladelse til, at E på sin ejendom kunne opføre et sommerhus. Afgørelsen blev påklaget af en ikke-identificeret klager med henvisning til, at der var tale om byggeri i et område, der er registreret som § 3-mose. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at afgørelsen om byggetilladelse ikke var truffet efter naturbeskyttelsesloven, og afviste med henvisning hertil, at nævnet havde kompetence til at behandle klagen, som nævnet oversendte til Byggeklageenheden, idet nævnet oplyste, at afgørelsen tillige var påklaget til Planklagenævnet.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnet traf samme dag to næsten enslydende afgørelser i samme sag (j.nr. 22/06292 og 22/06671). Afgørelsen illustrerer, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke i forhold til naturbeskyttelsesloven anser en byggetilladelse efter byggeloven som en indirekte afgørelse om byggeriets overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven, der kan påklages til nævnet. Sammenhold med MRF 2022.289 Mfk, hvor nævnet derimod anerkendte kompetence til at behandle klage over indirekte om, at byggetilladelse ikke var omfattet af miljøvurderingslovens § 21 om VVM-screening. I sidstnævnte afgørelse fulgte Miljø- og Fødevareklagenævnet således den af Planklagenævnet udviklede praksis, hvorefter byggetilladelser kan påklages som indirekte afgørelser efter planloven, jf. f.eks. MRF 2021.22 Pkn om byggetilladelse til Skanlux sommerhuse, MRF 2021.157 Pkn om affaldsbeholdere, MRF 2021.168 Pkn om tilbygning, MRF 2021.368 Pkn om byggetilladelse til tankstationsanlæg og MRF 2022.58 Pkn om byggetilladelse til opdeling af bolig. Se tillige MRF 2022.189 B, hvor retten afviste, at Miljø- og Fødevareklagenævnets dispensation fra åbeskyttelseslinjen var en indirekte dispensation fra § 3. Smh. med MAD 2015.404 Nmk (NMK-41-00346), hvor Natur- og Miljøklagenævnet udtalte: ”Det er antaget i Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at også en beslutning om, at der f.eks. ikke kræves en dispensation fra naturbeskyttelsesloven og en beslutning om, at miljøvurderingsloven ikke finder anvendelse, er en såkaldt indirekte afgørelse, som kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som et retligt spørgsmål”.