MRF 2021.157
Planklagenævnets afgørelse af 31. maj 2021 (j.nr. 18/08636)
Ophævet og hjemvist (indirekte) afgørelse om, at etablering af fire affaldsbeholdere var i overensstemmelse med lokalplan, da affaldsbeholderne ikke kunne anses for at være omfattet af begrebet ”bygning” i planlovens forstand.
Esbjerg Kommune meddelte i 2016 byggetilladelse til opførelse af et lejlighedskompleks, herunder etablering af fire underjordiske affaldsbeholdere med overjordiske nedkastmolokker, på en ejendom, der var omfattet af lokalplan nr. 01-090-0003. Efterfølgende blev det godkendte affaldssystem ikke etableret som anført i byggetilladelsen, men i stedet placeret på et areal beliggende i delområde E i lokalplan nr. 01-090-0004, som var udlagt til opholdsareal. Esbjerg Kommune traf herefter den 4. december 2018 afgørelse om lovliggørende byggetilladelse til etablering af affaldsbeholderne, der hver var 0,93 m x 0,72 m x 1,1 m over terræn. Kommunen traf i den forbindelse indirekte afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplan nr. 01-090-0004. Lokalplanen fastsatte i § 10.3, at opholdsarealer skulle friholdes for bebyggelse og oplag, jf. dog § 8.3, hvorefter der bl.a. måtte opføres ”mindre bygninger”. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området, der bl.a. gjorde gældende, at etableringen af affaldsbeholderne var i strid med lokalplanens § 10.3. Planklagenævnet (formanden) behandlede spørgsmålet om, hvorvidt de ansøgte affaldsbeholdere umiddelbart kunne tillades, jf. planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 10.3. Nævnet fandt, at affaldsbeholderne ikke umiddelbart var tilladt efter lokalplanens § 10.3, jf. § 8.3, da affaldsbeholderne ikke ifølge nævnet kunne anses for at være omfattet af begrebet ”bygning” i planlovens forstand. Nævnet lagde bl.a. vægt på lokalplanens brug af udtrykket ”mindre bygninger” i lokalplanens § 8.3 og henviste til, at affaldsbeholderne ikke kunne sidestilles med en garage, carport, åben overdækning m.v., som beskrevet i lokalplanen. Hertil afskærmede affaldsbeholderne ikke mod vejrliget og var uden dør, port eller lignende indgang, ligesom beholderne ikke udgjorde en rummelig helhed med overdækning. Forholdet krævede på denne baggrund dispensation, jf. planlovens § 19, hvorfor nævnet ophævede kommunens indirekte afgørelse af 4. december 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt herefter anledning til at tage stilling til, om kommunen havde mulighed for at give dispensation fra lokalplanens § 10.3. Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 10.3 til projektet, idet bestemmelsen ikke var en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at det ikke af lokalplanen fremgik, at opholdsarealet skulle friholdes for bebyggelse, at lokalplanens § 8.3 tillod etablering af mindre bygninger, samt at der var tale om mindre bebyggelse, der ikke var til hinder for, at området kunne anvendes til opholdsareal. Desuden var det ikke et krav efter planloven, at affaldsbeholderne skulle opføres i samme lokalplanområde som boligerne, der skulle benytte dem. Nævnet bemærkede afslutningsvist, at kommunen ved en fornyet behandling af sagen skulle foretage en konkret vurdering af, om den ønskede at dispensere fra lokalplanens § 10.3, eller om forholdet skulle lovliggøres fysisk.