MRF 2022.145
Planklagenævnets afgørelse af 24. juni 2022, j.nr. 21/11865
Ophævet dispensation efter planlovens § 19 til opførelse af fabrik på op til 24 m, hvilket overskred den i lokalplanen tilladte bygningshøjde på 15 m, da kommunen fandtes at have begrænset sin dispensationskompetence ved i lokalplanbestemmelsen at anføre, at der efter ansøgning kunne tillades en bygningshøjde på over 15 m på enkelte bygningsdele som skorstene, siloer, køletårne m.m. Uden betydning at kommunen i den seneste kommuneplan havde fastsat en maksimal højde på 30 m. Dissens.
Hedensted Kommune gav i september 2021 dispensation fra lokalplan nr. 180, Erhvervsområde nord for Gesagervej, til en overskridelse af bygningshøjden i forbindelse med opførelsen af en ny fabrik på en ejendom. Det var i lokalplanen bestemt, at den maksimale bygningshøjde ikke måtte overstige 15 meter målt fra terræn. På enkelte bygningsdele som skorstene, siloer, køletårne m.m. kunne en bygningshøjde på mere end 15 meter tillades efter ansøgning. Det var kommunens vurdering, at det ansøgte byggeri krævede dispensation, da dele af den nye bygning ville have en højde på hhv. 24,95 meter, 21,07 meter og 16,17 meter over terræn. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der anførte, at byggeriet ikke kunne godkendes, da flere af de enkelte bygningsdele fraveg fra lokalplanen i et overdrevent stort omfang, og da det ansøgte var i strid med den på afgørelsestidspunktet gældende kommuneplan, som fastsatte, at bebyggelsen i området maksimalt måtte opføres i en højde på 15 meter. Kommunen bemærkede hertil, at der i december 2021 var vedtaget en ny kommuneplan, som muliggjorde en bygningshøjde på op til 30 meter. Planklagenævnet lagde til grund, at lokalplanbestemmelsen var en dispensationsbestemmelse, og at den ansøgte bygningshøjde krævede dispensation fra herfra, jf. planlovens § 19. Nævnets flertal (7 mod 4) fandt, at en kommune i visse tilfælde kan begrænse sin dispensationskompetence efter planlovens § 19 i dispensationsbestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter. Har en kommune i en lokalplan eller byplanvedtægt indsat en dispensationsbestemmelse, og det af denne dispensationsbestemmelse fremgår, at kommunen kan give tilladelse/dispensation til bestemte forhold under forudsætning af, at bestemte betingelser er opfyldt, eller under forudsætning af, at dispensationen ikke overstiger en bestemt grænse, kan kommunen ikke efter planlovens § 19 give dispensation, der går ud over de betingelser eller begrænsninger, som fremgår af dispensationsbestemmelsen. Flertallet opfattede lokalplanbestemmelsen således, at kommunen alene kunne give dispensation til en bygningshøjde på mere end 15 meter på enkelte bygningsdele som f.eks. skorstene, siloer og køletårne. Kommunen havde dermed begrænset sin kompetence til at dispensere. Da der i den konkrete sag var ansøgt om opførelse af en ny fabrik, hvor dele af selve bygningen ville have en højde på over 15 meter over terræn, fandt flertallet, at der ikke kunne gives dispensation hertil. Mindretallet fandt derimod, at i det omfang der er fastsat en dispensationsbestemmelse i en lokalplan, har det været forudsat i forbindelse med vedtagelsen af planen, at der vil kunne dispenseres i forhold til de pågældende krav. En udnyttelse af en dispensationsbestemmelse er derfor som klart udgangspunkt ikke i strid med planens principper. Mindretallet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra bestemmelsen, da bestemmelsen ikke var en del af planens principper. Det bemærkedes afslutningsvis, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, selv om forholdet er i strid med kommuneplanen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund dispensationen.