MRF 2022.83
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2022, j.nr. 21/10435
Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 til opførelse af en 1.200 m2 dagligvarebutik inden for skovbyggelinjen, da skoven allerede i betydelig grad var påvirket af en indfaldsvej med tilhørende trafikanlæg. Dissens. Projektet fandtes ikke at have væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område 90 meter fra projektområdet eller på bilag IV-arten odder, der var vidt udbredt i området.
Esbjerg Kommune meddelte i juni 2021 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, dispensation til opførelse af en ny dagligvarebutik på 1.200 m2 inden for skovbyggelinjen på en ejendom i Bramming. Den pågældende matrikel var på ca. 3 ha, hvoraf ca. 2 ha bestod af dyrket mark, mens der på den resterende del fandtes et stuehus på 168 m2 med diverse udhuse og haveanlæg. Matriklen stødte mod syd op til et større boligområde og mod øst afgrænsedes området af en vej, der udgjorde den nordlige indkørsel til Bramming by. På den anden side af vejen lå en skov, som afkastede en 300 meter bred beskyttelseslinje, som omfattede hele matriklen. Langs vejen var der ca. 228 meter skovbryn ud til vejen, og området var her præget af diverse bestående trafikanlæg i form af lygtepæle, cykelsti langs med skovbrynet og et større lysskilt få meter fra skovbrynet. Dele af matriklen var omfattet af en lokalplan, som havde til formål at udlægge området til én dagligvarebutik til betjening af lokalområdet. Nærmeste Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å lå med en mindsteafstand på ca. 90 meter nord for det omhandlede areal. Kommunen havde vurderet, at den ansøgte bebyggelse ikke væsentligt ville påvirke opfattelsen af skoven som landskabselement eller påvirke plante- eller dyrelivet forbundet med skoven. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der bl.a. anførte, at det ansøgte ville være ødelæggende for landskabsbilledet og oplevelsen af skovbrynet samt umuliggøre levesteder for arter knyttet til skovbrynet. Esbjerg Kommune afviste indsigelserne og oplyste bl.a., at der i forbindelse med vedtagelse af lokalplan for dagligvarebutikken var gennemført en væsentlighedsvurdering, der konkluderede, at Natura 2000-området ikke vil blive påvirket, og at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at der i forbindelse med projektets anlægsfase ville være dels en vis trafik til og fra projektområdet dels betydelige aktiviteter i projektområdet i form af gravearbejder, byggeri mv., men at anlægsperioden ville være relativt begrænset, hvorefter de i hvert fald periodevist relativt støjende aktiviteter formentligt ville begrænses ved overgang til driftsfasen. Nævnet vurderede, at af arter på udpegningsgrundlaget og bilag IV-arter ville kun odderen eventuelt kunne påvirkes af projektet. Nævnet fandt dog ikke, at projektet ville påvirke odderen, herunder dens yngle- og rasteområder, idet nævnet lagde til grund, at aktiviteterne og støjen i både anlægs- og driftsfasen ville ske i dagtimerne, og henviste til, at odderen er nataktiv, og således ikke ville blive udsat for støj og bevægelse fra projektet. Ved vurderingen lagde nævnet endvidere vægt på, at der var en vis afstand mellem projektområdet og ådalen, hvor odderen levede, at ådalen udgjorde en lille del af Natura 2000-området, og at odderen var vidt udbredt i området. Nævnet kunne på denne baggrund tiltræde kommunes vurdering af, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Flertal (5 mod 2) fandt herefter, at der kunne meddeles dispensation til det ansøgte, da skoven som landskabselement allerede i betydelig grad fremstod påvirket af matriklens beliggenhed ved indfaldsvejen til Bramming. Flertallet bemærkede herved, at der langs med skovbrynet var etableret en cykelsti, og at vejen med tilhørende trafikanlæg og byskilt lå mellem skoven og matriklen, som var bebygget og grænsede op til boligområdet. Mindretallet fandt derimod, at projektet havde en sådan størrelse og lå så tæt på skoven, at påvirkningen af skoven som landskabselement blev for massiv. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede på denne baggrund afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer den jævnligt tilbagevendende problemstilling, at der forud for vedtagelse af plangrundlag henholdsvis ved dispensation fra bl.a. naturbeskyttelseslovens § 17 skal ske en vurdering af afgørelsens påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter, så der ofte kræves to vurderinger til samme projekt. Det følger udtrykkeligt af habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 4, at dette skal fremgå af afgørelsen, men det er i denne klagesag noget uklart, om dette er tilfældet, da kommunen i svar til klagenævnet har oplyst, at disse vurderinger er sket forud for vedtagelse af lokalplanen. Det nærmere indhold af disse vurderinger i forhold til odder fremgår ikke, men det virker umiddelbart uforståeligt, at nævnet på den ene side anfører, at odder er vidt udbredt i området projektet, og at den manglende påvirkning begrundes med, at odder er nataktiv, og at anlægsarbejder kun vil foregå i dagtimerne, men uden at det fremgår, om denne væsentlighedsvurdering er indeholdt i dispensationen, da en væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsen ikke kan erstatte en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, som de gældende regler er udformet.