MRF 2022.111
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. maj 2022, j.nr. 19/08059
Ophævet og hjemvist to kommuners afgørelse efter vandløbslovens § 10 om at nedklassificere rørlagt offentligt vandløb til privat vandløb, da officialprincippet var tilsidesat ved vurderingen af, om kommunerne havde vedligeholdt vandløbet i overensstemmelse med vandløbsregulativet.
Odense Kommune og Nordfyns Kommune traf i september 2019 afgørelse efter vandløbslovens § 10 om at nedklassificere det offentlige vandløb Hottemoserenden til privat vandløb. Vandløbet har et forløb på 3.924 meter, der ud over et åbent forløb på 120 meter er rørlagt. Vandløbet afvander et opland på 450 hektar, hvor 3 hektar er befæstet offentligt vejareal. Efter vandløbsregulativet skal det rørlagte forløb vedligeholdes ved at fjerne aflejret materiale, trærødder samt enkeltvis udskiftning af rørstykker. Kommunerne lagde i afgørelsen til grund, at hovedparten af oplandet var private dyrkede landbrugsarealer, og at overfladevand fra vejarealerne ikke forøgede vedligeholdelsen af vandløbet væsentligt. Ved fjernelse af sandaflejringer i brønde for vandløbet var ikke observeret reduceret vandføringsevne eller i øvrigt jordfaldshuller, hvorfor vandløbet blev vurderet at være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Afgørelsen blev påklaget af en bredejer, E, der gjorde gældende, at vandløbet ikke var i regulativmæssig stand, og at afledning af vand fra offentlige veje var af et omfang, der betød, at vandløbet ikke kunne nedklassificeres som privat vandløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at et offentlig vandløb efter bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb kan nedklassificeres, såfremt vandløbet vurderes primært at tjene private formål og er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. I forhold til den første betingelse om, at vandløbet primært tjener til afledning fra private arealer, fremgår det af nævnets praksis, at vurderingen ikke udelukkende skal foretages ud fra en beregning af det offentlige areals andel af arealet for det samlede opland for vandløbet, men skal foretages ud fra en beregningsmodel, der for ”worst case” beregner den højst mulige afledning af overfladevand fra offentlige arealer. Med henvisning til rapporten ”Indsatsområde Nordfyn – Hydrologisk Model” lagde nævnet til grund, at afledning af befæstede arealer til Hottemoserenden udgjorde 22 % af den årlige nedbør, der på baggrund af gennemsnit oplyst af DMI kunne sættes til 683 mm. Det kunne herved konstateres, at andelen af afvanding fra offentlige vejarealer udgjorde 3,6 % af den samlede afvanding til vandløbet, hvorfor den første betingelse var opfyldt. I forhold til den anden betingelse fremgik det af sagens oplysninger, at kommunernes vurdering af, om vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbsregulativet, alene var baseret på visuel iagttagelse af aflejringer i brønde samt jordoverfladens tilstand i forhold til eventuelle jordfaldshuller. Nævnet fandt, at dette ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenterede eller sandsynliggjorde, at vandløbet var i regulativmæssig tilstand, og at sagen derfor ikke var oplyst tilstrækkeligt, hvorfor officialprincippet var tilsidesat. Afgørelsen blev derfor ophævet og hjemvist.