MRF 2022.4
EU-Domstolens dom af 13. januar 2022, 2. afd., sag C-110/20, Regione Puglia
EU’s direktiv om tildeling af eneretstilladelser til indvinding af olie er ikke til hinder for, at samme olieselskab opnår tilladelse til indvinding i flere sammenhængende felter, men ved miljøvurdering af de enkelte tilladelser efter VVM-direktivet skal der tages hensyn til den samlede miljøvirkning for at imødegå projektopdeling.
Sagen vedrørte den italienske gennemførelse af direktiv 92/22 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af olie, hvor der er fastsat regler med henblik på at sikre lige konkurrence ved tildeling af eneretstilladelser til efterforskning og olie i de enkelte medlemsstater. Efter direktivet skal medlemsstaterne foretage en geometrisk opdeling af felter, hvor der kan meddeles tilladelse til efterforskning og indvinding, og disse felter må i størrelse ikke overstige, hvad der er økonomisk og teknisk er hensigtsmæssigt, hvilket i den italienske gennemførelseslovning var fastsat til et maksimum på 750 km2. Meddelelse af tilladelse til efterforskning og indvinding er samtidig omfattet af VVM-direktivets regler om miljøvurdering. Baggrunden for sagen var, at det australske olieselskab, Global Petroleum Ltd, efter ansøgning til det italienske miljøministerium havde fået VVM-tilladelse til efterforskning og indvinding af olie i fire sammenhængende felter på hver 750 km2 ud for kysten i den italienske region Puglia, idet ministeriet fandt projekterne forenelige med miljøet. De regionale myndigheder i Puglia anlagde herefter sag ved en forvaltningsdomstol med påstand om, at tilladelserne var ugyldige, da der reelt var tale om et samlet felt på 3.000 km2, hvilket regionen mente var en omgåelse af direktiv 92/22. Den regionale domstol gav ministeriet medhold, hvorefter sagen blev indbragt for den øverste italienske forvaltningsdomstol, der rejste et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af direktivet om tildeling af tilladelser til olieindvinding. EU-Domstolen bemærkede indledningsvis, at selv om sagen angik gyldigheden af VVM-tilladelsen, kunne der rejses spørgsmål fortolkning af direktivet om tildeling af tilladelser til olieindvinding, når dette har betydning for sagens udfald. Herefter lagde EU-Domstolen til grund, at det fremgår af direktiv 92/22 art. 2, stk. 1, at medlemsstaterne bevarer retten til at bestemme, hvilke områder inden for deres territorium der skal gøres tilgængelige for prospektering, efterforskning og indvinding af olie, og at formålet med direktivet er, at etablere en ordning, der sikrer lige konkurrence og undgå forskelsbehandling. Direktivet er derfor ikke til hinder for nationale regler, der begrænser de geografiske områder eller varigheden af den eneret, som opnås ved tilladelsen, når den arealmæssige udstrækning er egnet til at gennemføre indvindingen. De italienske regler om geometriske felter på 750 km2 fandtes herefter ikke i modstrid med EU-retten, ligesom EU-Domstolen afviste, at direktivet var til hinder for, at samme selskab opnår tilladelse til indvinding i fire sammenhængende felter. Da der som led i efterforskningen anvendes en luftkanon til at danne seismiske bølger, som kan være skadeligt for dyrelivet, skal projekterne underkastes en miljøvurdering efter VVM-direktivet. Denne miljøvurdering skal tage hensyn til den kumulative virkning af brug af luftkanon i alle fire felter med henblik på at undgå projektopdeling, jf. ligeledes EU-Domstolens domme i sag C-244/12 og sag C-141/14. Domstolen fastslog herefter, at når lovgivningen tillader et selskab at ansøge om flere tilladelser til efterforskning af olie, skal der efter VVM-direktivets artikel 4, stk. 2 og 3, ligeledes foretages en vurdering af den samlede indvirkning af projekterne.
Kommentar: Dommen viser bl.a., at VVM-direktivets forpligtelser til miljøvurdering ikke kan omgås ved en opdeling af et projekt, herunder i forbindelse med udstedelsen af geografisk afgrænsede administrative tilladelser. Samtidig understreger dommen, at de principper om ligebehandling og konkurrence, der er baggrunden for EU’s udbudsregler, også gælder ved tildeling af enerettigheder til efterforskning og olieindvinding på havet.