MRF 2022.141
Planklagenævnets afgørelse af 31. maj 2022, j.nr. 21/08735
Ophævet og hjemvist Faxe Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en 48 m høj antennemast til IoT-netværk, da kommunen havde tillagt det afgørende vægt, at masten ville forbedre mobildækningen og opfylde dækningskrav, uden at der forelå konkrete aftaler med en teleoperatør, hvorfor det ikke kunne afvises, at hensynet til forbedret mobildækning var tillagt betydelig vægt i forhold til landskabelige værdier, hvilket udgjorde en væsentlig mangel. Dissens.
Efter ansøgning fra virksomheden Cibicom, der driver et IoT-netværk og stiller deres master til rådighed for mobiludbyderne, meddelte Faxe Kommune i juni 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj antennemast til IoT-netværk på en landbrugsejendom beliggende i landzone i udkanten af landsbyen Store Spjellerup. Matriklen, hvorpå masten skulle opføres, havde et areal på 18,3 ha, hvor der fandtes eksisterende bebyggelse i form af en stald på 870 m2, en lade på 252 m2 og en gyllebeholder, hvilken masten skulle opføres 10 meter fra. Ejendommen lå i et område, der i kommuneplanen var udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, kulturmiljø og kirkeomgivelser. Det fremgik af ansøgningen, at Cibicom var i gang med at udvide og fremtidssikre deres IoT-netværk og ønskede at udbyde deres service på et lavere frekvensbånd end markedets øvrige aktører. Masten skulle stilles til rådighed for mobiloperatørerne til mobildækning, da der var dårlig dækning i området. Der forelå ikke tilkendegivelser fra andre teleoperatører om interesse i opsætning af antennepaneler til brug for mobiltelefoni i den ansøgte antennemast, men Cibicom forventede interesse fra mobilselskaberne Telenor og Telia samt fra TDC, når masten var opført. Landzonetilladelsen blev påklaget af en nabo, der navnlig anførte, at den valgte placering var problematisk i forhold til kirkebyggelinjen og gyllebeholderen af ældre dato, og at der fandtes en række alternative placeringer på matriklen, hvor masten ville medføre færre gener. Planklagenævnet fandt, at opstillingen af masten tjente en samfundsmæssig interesse, idet den skulle opføres med henblik på at udbygge et IoT-netværk og dermed forbedre mulighederne for den digitale infrastruktur i området. Det samfundsmæssige hensyn skulle derfor indgå med særlig vægt i vurderingen af, hvorvidt der kunne gives en landzonetilladelse, idet de øvrige relevante hensyn efter planloven, herunder de landskabelige hensyn, dog fortsat skulle varetages. Flertallet (9 mod 2) fandt, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til, at der på det foreliggende grundlag kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte projekt. Flertallet lagde vægt på, at der ikke var undersøgt muligheder for, at antennepanelerne til IoT-netværket kunne opsættes på eksisterende master eller andre høje konstruktioner, ligesom der ikke forelå konkrete aftaler med en teleoperatør om at anvende den ansøgte mast, men at kommunen havde lagt afgørende vægt på, at masten ville medvirke til at forbedre mobildækningen i området, herunder opfylde et dækningskrav. Flertallet kunne derfor ikke afvise, at kommunen havde tillagt det samfundsmæssige hensyn til forbedret mobildækning betydelig vægt i forhold til de landskabelige værdier i området, hvilket udgjorde en væsentlig mangel. Flertallet fandt derfor, at kommunen måtte foretage en ny vurdering af de landskabelige hensyn over for den samfundsmæssige interesse i opførelsen af en mast, som udelukkende var til brug for et IoT-netværk, og godtgjorde, at den valgte placering var den bedst egnede. Mindretallet fandt ikke, at det kunne tillægges vægt, at der ikke var konkrete aftaler med en teleudbyder, da det afgørende var, at muligheden forelå. Med sin placering muliggjorde masten en forbedret mobildækning, og der fandtes ikke umiddelbart andre egnede placeringer eller eksisterende konstruktioner i området, som kunne give den ønskede dækning, hvorefter mindretallet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: I nævnets afgørelse er ansøgeren, Cibicom, anonymiseret, men navnet fremgår af kommunens landzonetilladelse, der kan hentes på kommunens hjemmeside, se https://www.faxekommune.dk/sites/default/files/laegaardsvej_3_-_mobilmast_-_landzonetilladelse.pdf. Planklagenævnets flertal begrundede afgørelsen med, at alternative placeringer ikke var undersøgt tilstrækkeligt, men lagde desuden vægt på, at der ikke var indgået aftaler med teleselskaber om at benytte masten, hvorfor kommunens afgørelse alene var begrundet i muligheden for forbedret mobildækning med den ansøgte placering. Denne sidste del af begrundelsen forekommer tvivlsom, da der ikke ses støtte i planloven til, at der ved landzonetilladelser til telemaster kan lægges vægt på, om ansøger om landzonetilladelse har indgået aftale med teleselskaber, især når Telestyrelsens dækningskrav for området ikke er opfyldt. Se til sammenligning MRF 2021.253 Pkn, hvor nævnet modsat ændrede kommunens afslag på landzonetilladelse til en telemast til en tilladelse, og hvor nævnet fremhævede, at det ansøgende teleselskab havde en licensforpligtelse til at sikre dækning. Se tillige MRF 2022.142 Pkn og MRF 2022.144 Pkn.