MRF 2022.112
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. maj 2022, j.nr. 21/11251
Ophævet Guldborgsund Kommunes dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til ændring af vandløbsregulativ med ekstra grødeskæring i sommerperioden i offentligt vandløb delvist beliggende i Natura 2000-område, da hensynet til at hindre oversvømmelse af marker og bebyggelse ikke kunne tillægges prioritet i forhold til hensynet om at undgå negativ påvirkning af vegetationssammensætningen i vandløbet.
Sagen drejede sig om det offentlige vandløb Bækkeskovløbet, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og delvist er beliggende i Natura 2000-område nr. 173. Efter Storstrøms Amts regulativ fra 1997 skulle Bækkeskovløbet grødeskæres én gang årligt i efteråret, men samtidig fremgik, at ”i år med ekstraordinær stor grødevækst kan der på kritiske strækninger efter vandløbsmyndighedens skøn iværksættes yderligere grødeskæring. Grødeskæringen foretages, så vandføringsevnen svarer til de teoretiske dimensioner, der er beskrevet i [vandløbsregulativerts] afsnit 3.1”. I hele vandløbets længde skete der afvanding af intensivt dyrkede marker og tilledning af overfladevand fra Kettinge By. Siden 2011 havde Guldborgsund Kommune for to delstrækninger på henholdsvis 190 og 1350 meter hvert år gennemført en yderligere grødeskæring i sommerperioden. I oktober 2017 sendte kommunen et tillæg til vandløbsregulativet i offentlig høring, hvorefter vedligeholdelsen af de to delstrækninger i efteråret blev suppleret af en ekstra grødeskæring i sommerperioden for at undgå oversvømmelser af marker og bebyggelse. Samtidig meddelte kommunen dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til at ændre den hidtidige tilstand af Bækkeskovløbet i overensstemmelse med forslag til tillæg til vandløbsregulativet, idet kommunen samtidig foretog en væsentlighedsvurdering af Natura 2000-påvirkning efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, og en vurdering af den ekstra vandløbsvedligeholdelse på bilag IV-arter. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der gjorde gældende, at en ekstra grødeskæring har negativ indflydelse på vandløbets tilstand og vandløbets fauna og flora, og at økonomiske hensyn til lodsejere ikke kunne inddrages ved dispensation efter § 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at sædvanlig vedligeholdelse af vandløb i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 ikke er udtryk for en tilstandsændring, da den netop tilsigter at opretholde den hidtidige tilstand. Nævnet konstaterede, at vedligeholdelsen forud for 2011 i overensstemmelse med vandløbsregulativet havde været foretaget som én årlig grødeskæring i efteråret, og at grødeskæring i sommerperioden måtte forventes at påvirke vegetationssammensætningen negativt, idet hurtigvoksende plantearter som pindsvineknop og vandpest vil få bedre vækstbetingelser frem for mere sjældne og langsomvoksende planter som eksempelvis vandaks. En ekstra grødeskæring er derfor udtryk for en ændring af den hidtidige tilstand af Bækkeskovløbet. Efter lovbemærkningerne til naturbeskyttelsesloven er reguleringen udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes, og en væsentlig jordbrugsmæssig eller anden almindelig økonomisk interesse ikke i sig selv kan begrunde dispensation til at ændre den hidtidige tilstand. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt herefter ikke, at der kunne meddeles dispensation fra § 3 til den ekstra grødeskæring, idet nævnet supplerende anførte, at nævnet ikke fandt, at det kunne udelukkes, at en ekstra grødeskæring vil have negativ indflydelse på Natura 2000-området, ligesom nævnet fandt, at det kunne påvirke bilag IV-arten grønbroget tudse, der er i stærk ugunstig bevaringsstatus.
Kommentar: Afgørelsen giver anledning til to kommentarer. Efter det gældende vandløbsregulativ har kommunen hjemmel til at foretage ekstra grødeskæring ved ekstraordinært nedbør, og dette var efter sagens oplysning sket siden 2011 med henvisning til oversvømmelsesproblemer. Det er uklart, om dette var i modstrid med vandløbsregulativet fra 1997, og hvis dette besvares benægtende, vil den fortsatte grødeskæring grundet ekstraordinær nedbør ikke kræve dispensation fra § 3. Når nævnet modsat lægger til grund, at den ekstra grødeskæring kræver dispensation, efterlader det uklarhed om, hvorvidt der er tale om en lovliggørende dispensation fra § 3, bl.a. fordi kommunens ekstra grødeskæring siden 2011 var sket for at undgå oversvømmelsesskader på tilstødende landbrugsarealer, hvilket kommunen som vandløbsmyndighed kunne blive erstatningsansvarlig for. Mere overordnet må det anses for tvivlsomt, om det er i modstrid med naturbeskyttelseslovens § 3 at meddele dispensation for at undgå væsentlige oversvømmelser. Vurderes forholdet efter habitatdirektivet, er imødegåelse oversvømmelsesskader et lovligt hensyn, men det forudsætter, at fremgangsmåden i habitatdirektivets art. 6, stk. 3, henholdsvis art. 16 overholdes, og her kan sagen muligvis begrunde en hjemvisning grundet utilstrækkelig oplysning med henblik på de nødvendige vurderinger. På baggrund af de forventede øgede nedbørsmængder de kommende år og dermed voksende oversvømmelsesproblemer fortjener disse spørgsmål om muligheden for dispensation fra § 3 en mere grundig behandling af det samlede nævn.