MRF 2022.49
Planklagenævnets afgørelse af 12. januar 2022, j.nr. 21/02765, 21/03497, 21/06440, 21/07643, 21/08493
Ophævet kommuneplantillæg for boligområde på Ærø, der overførte et areal fra landzone til byzone, da der hverken var redegjort for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 7, eller sket en omfordeling af byarealer, jf. planlovens § 11 a, stk. 6.
Ærø Kommune traf i februar 2021 screeningafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og forslag til lokalplan nr. 123-6 for et område til tæt-lavt boligbyggeri i Marstal. Kommunen vedtog i maj 2021 endeligt planerne. Planområdet udgjorde ca. 2,8 ha og var beliggende i landzone. Planerne muliggjorde etablering af et boligområde med tæt-lav bebyggelse og overførte lokalplanens delområde 1 fra landzone til byzone. Med vedtagelsen af kommuneplantillægget ændredes afgrænsningen af de i kommuneplanen fastlagte rammeområder, således at et areal blev omfattet af et nyt rammeområde og overførtes fra landzone til byzone. Arealet var sammenfaldende med afgrænsningen af delområde 1 i lokalplanen. Afgørelsen blev påklaget af en række naboer og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling. Klagerne anførte navnlig, at der ikke i kommuneplantillægget var redegjort for behovet for byvækst inden for en 12-årig periode, ligesom der ikke var redegjort for, at behovet ikke kunne tilgodeses inden for den eksisterende restrummelighed i den gældende kommuneplan, jf. planlovens § 11 a, stk. 7. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der ikke i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget var sket omfordeling af eksisterende udlagte arealer til byvækst, jf. planlovens § 11 a, stk. 6. Vedtagelsen af kommuneplantillægget, som medførte udlæg af et nyt areal til fremtidig byzone, kunne derfor alene ske på baggrund af en behovsopgørelse, jf. bekendtgørelsen om planlægning af byvækst. I redegørelsen til kommuneplantillægget havde kommunen redegjort for, hvorfor der fandtes at være behov for seniorboliger på Ærø. Der var imidlertid ikke redegjort for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke var tilstrækkelig til den forventede udvikling i de kommende 12 år. Redegørelsen opfyldte således ikke kravet om en behovsopgørelse. Nævnet fandt på denne baggrund, at kommuneplantillægget led af en væsentlig retlig mangel og var ugyldigt. Lokalplanen var som følge heraf i strid med kommuneplanen og var derfor også ugyldig, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Planklagenævnet ophævede herefter planvedtagelsen og tog derfor ikke stilling til indsigelserne mod miljøscreeningen.