MRF 2022.146
Planklagenævnets afgørelse af 24. juni 2022, j.nr. 22/05979
Afvisning af klage over afgørelse om håndhævelse af servitut, da der var tale om en offentligretlig servitut pålagt med hjemmel i vejlovgivningen, hvorfor der ikke forelå en afgørelse efter planloven, som kunne efterprøves af Planklagenævnet.
Varde Kommune traf i maj 2022 afgørelse om at håndhæve en servitutbestemmelse i forhold til en jordvold på en ejendom tilhørende E. Det fremgik af servitutten, at Ribe amtsråd i henhold til reglerne i den dagældende vejbestyrelseslov (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975) ved ekspropriation havde pålagt en række matrikler, at ejeren af disse var ”pligtig at drage omsorg for, at der på det vedlagte rids med skravering angivne oversigtsareal hverken varigt eller midlertidigt anbringes genstande eller forefindes bevoksning af større højde end 1 m over en flade gennem de tilstødende vejbaners midte ...”. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at E’s matrikel ikke var nævnt i servitutten, og at E havde været i god tro. Planklagenævnet (formanden) fandt, at der var tale om en offentligretlig servitut, da denne var pålagt ejendommen af en offentlig myndighed og tinglyst med hjemmel i lovgivningen. Nævnet konstaterede, at en kommunes afgørelse efter en offentligretlig servitut, som er pålagt med hjemmel i en anden lov end planloven, ikke er en afgørelse efter planloven, idet offentligretlige servitutter skal håndhæves med hjemmel i den lov, hvorefter servitutten er pålagt, jf. planlovens § 44. Da Planklagenævnet ikke havde hjemmel til at tage stilling til forhold efter vejlovgivningen, afviste nævnet at behandle klagen.