MRF 2022.26
Vestre Landsrets dom af 11. april 2022, 7. afd., sag BS-33183/2021-VLR
(Karen Foldager, Chris Olesen og Niels Astrup Tipsmark (kst.))
E (adv. Troels Miltoft) mod N (adv. Morten Ryberg Neess)
Plankeværk opført på E’s ejendom ca. en meter fra skel til N’s naboejendom påbud fjernet grundet modstrid med privatretlig servitut fra 1974, hvorefter hegn skulle udføres som levende hegn, medmindre der var enighed med nabo om andre typer hegn. Hegnssynet havde modsat fundet, at servitutten alene omfattede fælles hegn i skel.
Baggrunden for sagen var, at der i 2018 var opstået en nabostrid mellem ægteparret N, der havde boet på ejendommen siden 1983, og ægteparret E som ejer af naboejendommen, idet E fandt sig generet af indbliksgener, når E var i haven. Dette førte i første omgang til, at der med hegnssynets mellemkomst i slutningen af 2018 blev indgået forlig om et fælles hegn med en højde på mellem 1,10 og 1,5 meter. I 2019 opsatte E et plankeværk langs skel til N’s ejendom i en afstand af ca. en meter fra skellet og med en højde på mellem 1,83 og 2 meter. Dette gav anledning til, at N fik indkaldt hegnssyn i oktober 2020, hvor N bl.a. gjorde gældende, at det opførte plankeværk var i modstrid med en i 1974 tinglyst servitut, hvori det bl.a. var anført, at hegn skulle udføres som levende hegn og ikke måtte være over 1,8 m. Efter servitutten måtte der dog opføres hegn af andre typer, såfremt man kunne blive enig med naboen. N henviste til, at ”hegn” måtte fortolkes i overensstemmelse med hegnslovens § 1 som omfattende både fælles hegn og egne hegn. E afviste, at plankeværket på E’s ejendom var omfattet af servitutten med henvisning til, at ”hegn” alene skulle fortolkes som fælles hegn i skel. Hegnssynet lagde i kendelsen til grund, at servitutten alene omfattede fælles hegn, og gav E medhold i, at plankeværket hverken var i strid med servitutten eller hegnslovens § 2. N indbragte herefter sagen for byretten som et søgsmål mod E med påstand om, at hegnssynets kendelse blev ændret, så plankeværket på E’s ejendom skulle fjernes, og at nogle buske på E’s ejendom mod N’s ejendom skulle beskæres til 1,8 meters højde. Byretten, der foretog besigtigelse, lagde indledningsvis til grund, at det var ubestridt, at N var påtaleberettiget efter servitutten, og at det ligeledes var ubestridt, at der ikke forelå den i servitutten anførte enighed mellem parterne om hegnet. Herefter fandt byretten, at en ordlydsfortolkning af servitutten måtte føre til, at plankeværket var opført i modstrid med servitutten, og gav N medhold i denne påstand. Derimod fandt byretten ikke grundlag for at kræve beskæring af buske på E’s ejendom. E ankede til landsretten, der ligeledes fandt, at servitutten omfattede plankeværket og herefter stadfæstede byrettens dom med den ændring, at hegnet skulle være fjernet inden den 11. maj 2022.
Kommentar: Dommen udspringer af en naboretlig strid om hegn, der som udgangspunkt er reguleret i hegnsloven, der efter § 1 både omfatter fælles hegn og egne hegn. Det følger imidlertid af hegnslovens § 5, at lovens regler om hegns højde, vedligeholdelse og fjernelse ikke gælder, når hegnsforhold er reguleret ved servitut. Selv om retsgrundlaget for hegnet er fastlagt ved privatretlig servitut, skal tvist mellem naboer om hegnet indbringes for det hegnssyn, som hver kommune skal udpege efter hegnslovens § 27, før tvisten kan indbringes for domstolene, jf. hegnslovens § 43. Hegnssynet har imidlertid ikke kompetence til at afgøre spørgsmål vedrørende servitutten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre af hegnssynet, jf. hegnslovens § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Ud fra sagens oplysninger lader det dog til, at hverken hegnssynet eller parterne i den konkrete sag var opmærksomme på disse særlige regler i hegnsloven. Dommen vedrører primært servitutfortolkning og håndhævelse og må forstås på den måde, at hvis en privatretlig servitut regulerer hegn mellem naboer, omfatter dette som udgangspunkt både fælles hegn og egne hegn, som defineret i hegnslovens § 1, medmindre der konkret er grundlag for en anden fortolkning. Er der opført ejet hegn, som er i modstrid med en servitut om ”hegn”, kan nabo på anden side af skel som påtaleberettiget derfor kræve hegnet fjernet. Dette kan næppe anses for overraskende, hvormed dommen på sin egen måde kan underbygge Bent Bergs kritik af, at hegnssyn for ofte mangler de fornødne juridiske kvalifikationer – se Bent Berg: MAD 2020.198.