MRF 2022.121

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2022, j.nr. 22/05930

Afvist Region Sjællands klage over Roskilde Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud til F om yderligere undersøgelse af jordforurening, da vurdering af, om påbud var opfyldt, og om forureningen var forårsaget ved uagtsom adfærd, havde karakter af en konstaterende tilsynsafgørelse efter jordforureningslovens § 67.

Sagen omhandlede jordforurening konstateret på en ejendom, hvor F havde drevet virksomhed i form af asfaltlaboratorium med anvendelse af bl.a. det klorerede opløsningsmiddel triklorætylen (TCE). Roskilde Kommune meddelte i januar 2013 påbud til F om forureningsundersøgelser til afgrænsning af jordforureningen samt modeller for afværgeforanstaltninger efter jordforureningslovens § 40. F gennemførte de påbudte undersøgelser og opstillede modeller for afværgeforanstaltninger, hvorefter kommunen i oktober 2020 meddelte påbud om supplerende undersøgelser. I januar og april 2021 fremsendte F rapporter med de påbudte undersøgelser. Ved afgørelse af 4. maj 2022 meddelte Roskilde Kommunen med henvisning til jordforureningslovens § 40 og § 41 samt miljøbeskyttelseslovens § 69, at påbuddet var opfyldt, og at kommunen ikke vil foretage yderligere i forhold til den konstaterede jordforurening, da der ikke var grundlag for at fastslå, at forureningen var forvoldt ved F’s uagtsomhed, og F som asfaltlaboratorium ikke er omfattet af det objektive erstatningsansvar efter lov om erstatning for miljøskade. Kommunens afgørelse blev påklaget af Region Sjælland, der bl.a. gjorde gældende, at den konstaterede jordforurening udgjorde et ulovligt forhold efter miljøbeskyttelseslovens § 19, og at forholdet kunne henregnes til at være forårsaget af virksomheden ved en uagtsom adfærd, hvorfor der efter miljøbeskyttelseslovens § 69 var grundlag for at meddele påbud om fysisk lovliggørelse af forholdet med henvisning til U 2000.276 H, U 2001.1709 H og U 2002.780 H. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunen havde truffet afgørelse om at afslutte forureningssagen på F’s ejendom, hvilket var sket med henvisning til, at tidligere undersøgelsespåbud var efterkommet, og at der ikke var grundlag for at udstede yderligere påbud efter henholdsvis jordforureningslovens §§ 40 eller 41 eller efter miljøbeskyttelseslovens § 69. Regionens klage måtte derfor forstås som en klage over, at det tidligere undersøgelsespåbud var opfyldt, og at der ikke meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69. Herefter bemærkede nævnet, at kommunen efter jordforureningslovens § 65, stk. 1, fører tilsyn med, at afgørelser meddelt i henhold til loven overholdes, samt at kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 65 fører tilsyn med, om miljøbeskyttelsesloven overholdes. Nævnet fandt, at vurderingen af, hvorvidt den påbudte forpligtelse om at gennemføre undersøgelse var opfyldt, samt vurderingen af, om den konstaterede jordforurening var resultat af en uagtsom adfærd, var udtryk for en konstaterende afgørelse truffet som af Roskilde Kommune led i tilsynsforpligtelsen. Da tilsynsafgørelser efter jordforureningslovens § 67, stk. 1, samt efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, er undtaget klageadgang afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen fra realitetsbehandling. Nævnet gjorde opmærksom på, at tilsynet med kommuner efter kommunestyrelseslovens § 47 varetages af Ankestyrelsen, herunder kommunernes tilsynsforpligtelse efter anden lovgivning.

Kommentar: Afgørelsen må anses for principiel og bringer klagenævnspraksis om klager over tilsynsafgørelser efter jordforureningsloven i overensstemmelse med praksis om de samme tilsynsafgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, hvor der er en ufravigelig praksis for at afvise klager over tilsynsafgørelser. Afgørelsen gør dermed op med klagenævnets tidligere praksis, hvor klagenævnet i flere tilfælde har realitetsbehandlet regioners klager over, at en kommune havde besluttet, at påbud var opfyldt og sagen afsluttet, hvilket i mange tilfælde førte til, at sagen blev hjemvist med bemærkning om, at der skulle meddeles nyt påbud om forureningsundersøgelser. Den tidligere udvidelse af Miljø- og Fødeklagenævnets prøvelsesadgang har ingen støtte i jordforureningsloven og dens forarbejder, og det må hilses velkommen, at praksis nu bringes i overensstemmelse med jordforureningslovens § 67, stk. 3. Hvis denne klageadgang skal udvides, må det ske ved lovændring. Ingen af de af regionen anførte højesteretsdomme vedrører denne problemstilling, men angår alene, om betingelserne for forurenerens erstatningsansvar var opfyldt, så myndighederne kunne kræve beløbet tilbage (U 2000.276 H og U 2001.1709 H), henholdsvis gyldigheden af et lovliggørelsespåbud om oprydning (U 2002.780 H). Se tillige MRF 2022.107 Mfk, der i en vis forstand indvarslede, at nævnet vil afvise klager over tilsynsafgørelser efter jordforureningslovens § 67.

Link til afgørelsen.