MRF 2022.325
Planklagenævnets afgørelse af 21. december 2022, j.nr. 22/01556, 21/14025 og 21/14027
Ikke medhold i klage over kommuneplan, der udlagde to nye rammeområder til erhvervsformål, uanset den endelige stillingtagen til påvirkningen af bilag IV-arter var udskudt til den efterfølgende lokalplanlægning og administration, da det ikke fandtes muligt at foretage en meningsfuld vurdering af de konkrete påvirkningsfaktorer, bl.a. fordi planrammerne ikke angik et konkret projekt, og fordi der kunne ske en udvikling af bilag IV-arterne i området.
Holbæk Kommune vedtog den 25. august 2021 endeligt kommuneplan 2021 med tilhørende miljørapport. Kommuneplanen udlagde to nye rammeområder til erhvervsformål. Planområdet var overvejende et landbrugsområde med mellemstore gårde og var derudover præget af tekniske anlæg. Nærmeste Natura 2000-område, N156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge, der også omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 117, lå ca. 7 km sydvest for rammeområderne. På udpegningsgrundlaget for habitatområdet var bl.a. en række naturtyper, herunder surt overdrev, avneknippemose og kransnålalge-sø, samt arterne odder, stor vandsalamander, skæv vindelsnegl m.fl. På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 117 var havørn og engsnarre. Planvedtagelsen blev påklaget af en lokal forening og en nabo til rammeområdet, der navnlig anførte, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om det planlagte kunne beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten flagermus. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at det fremgik af kommuneplanens sammenfattende miljøredegørelse, at planvedtagelsen ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-, rasteområder for bilag IV-arter eller medføre andre negative konsekvenser for disse arter. Det fremgik imidlertid også, at der i forbindelse med eventuel efterfølgende planlægning og administration efter kommuneplanen skulle tages hensyn til bilag IV-arter, og at det i den forbindelse kunne være relevant at foretage feltundersøgelser. Nævnet fandt, at kommunen derved havde udskudt den endelige stillingtagen til planens påvirkning af bilag IV-arter til den efterfølgende lokalplanlægning og administration. Det fremgik af kommunens bemærkninger, at der forud for etableringen blev foretaget biologiske undersøgelser af nærliggende arealer, og at det fremgik af Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport fra 2012, at der i forbindelse med det konkrete projekt om anlæg af motorvejen blev fundet arter af flagermus og ledelinjer i form af levende hegn, de benyttede i forbindelse med jagt. Kommunen havde samtidig fremhævet, at der ikke med kommuneplanen var taget stilling til, hvordan de to nye mulige erhvervsområder ved motorvejen ved Regstrup konkret skulle udnyttes, og at det ikke var fundet hensigtsmæssigt at foretage feltundersøgelse af f.eks. jagtområder for flagermus, som kunne ændre sig inden en konkret planlægning. Nævnet overvejede derfor, om kommunen var forpligtet til at vurdere kommuneplanrammernes påvirkning af bilag IV-arter, herunder flagermus. Kommuneplanrammerne var imidlertid ikke udarbejdet ud fra et konkret projekt. Der var i kommuneplanrammerne fastlagt bebyggelsesprocenter, men ikke byggefelter, ligesom der var ikke fastlagt bestemmelser om størrelsen af ejendomme eller det nærmere område, hvor ejendommene i givet fald kunne udstykkes. Det var således ikke muligt ud fra kommuneplanrammerne at afklare, hvor stor en del af rammeområderne, som i givet fald ville inddrages til byggeri, eller hvor det eller de relevante arealer til bebyggelse ville være. Hertil kom, at der ville kunne ske en udvikling i forhold til bilag IV-arterne i området, inden der eventuelt blev lokalplanlagt for rammeområderne eller blev givet byggetilladelse til konkret byggeri. Nævnet fandt på denne baggrund, at forudsætningerne for at udskyde vurderingen af bilag IV-arterne til senere konkret planlægning eller byggetilladelse var opfyldt, da det ikke var muligt at foretage en meningsfuld vurdering af de konkrete påvirkningsfaktorer i forbindelse med vedtagelsen af den overordnede kommuneplan. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen vedrører et tilbagevende problem mht., hvad der kan kræves miljøvurderet i en kommuneplan, der alene udgør en ramme for fremtidig planlægning. På den ene side må det lægges til grund, at den samlede ny kommuneplan er en retsakt omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, og at miljøvurderingen – herunder mulig påvirkning af bilag IV-arter – skal gennemføres, og at dette også gælder de dele af kommuneplanen, som er uændret. Men på den anden side vil kommuneplanen kun i beskedent omfang fastlægge så præcise rammer for den fremtidige arealanvendelse og projekter, at en nærmere miljøvurdering af planens påvirkning af bilag IV-arter er mulig. Ved fastlæggelsen af kravene til miljøvurderingens indhold må der derfor bl.a. tages hensyn til planens detaljeringsgrad og overordnede karakter, jf. miljøvurderingslovens § 12, stk. 2, der implementerer SMV-direktivets art. 5, stk. 2. Da en klage over bestemte dele af en kommuneplan ikke udløser krav om, at Planklagenævnet af egen drift efterprøver hele kommuneplanen, forekommer det velbegrundet, at Planklagenævnet i den foreliggende sag konstaterede, at de relevante bilag IV-arter var omtalt, men at der ikke på det foreliggende grundlag kunne gennemføres en meningsfuld vurdering af de påklagede dele af kommuneplanens påvirkning af bilag IV-arter.